AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Mød Thomas fra AAU i ESBJERG

På AAU i ESBJERG kommer man hinanden ved

Thomas Vig er udlært tømrer, men har altid vidst, at han gerne ville læse videre. Han er derfor i fuld gang med en diplomingeniør i byggeri og anlæg på AAU i Esbjerg. Her er han glad for både studiemiljø og den virkelighedsnære læring, hvor han får lov til at arbejde med konkrete problemstillinger sammen med sin gruppe.

 

Da Thomas Vig blev udlært tømrer, vidste han godt, at det ikke skulle være hans job resten af livet. Han undersøgte i stedet forskellige muligheder for at bygge en uddannelse ovenpå, og valget faldt på AAU i Esbjerg.

Projekter med udgangspunkt i noget konkret

- Jeg er meget glad for det gruppeorienterede projektsamarbejde. Vi arbejder fx sammen med en kommune om nogle nye omfartsveje, hvor vi tager udgangspunkt i rigtige trafikanalyser, billeder og tabeller, og vi har tidligere projekteret en bro for fodgængere og cyklister over en banegård. Jeg kan godt lide, at vores projekter tager udgangspunkt i noget konkret, og at de foregår i samarbejde med rigtige virksomheder eller myndigheder, fortæller han. 

Thomas fortæller om at læse på AAU i Esbjerg og studievalget.

- Jeg kan godt lide, at vores projekter tager udgangspunkt i noget konkret, og at de foregår i samarbejde med rigtige virksomheder eller myndigheder.

Da Thomas Vig skulle beslutte sig for, hvilken uddannelse han ville tage fat på, overvejede han også sine jobmuligheder på den anden side af eksamen.

- Jeg vidste, der var mangel på ingeniører inden for byggeri og anlæg, og jeg så det desuden som en god mulighed for at arbejde endnu mere med matematik, som jeg altid har været glad for. Derudover er AAU i Esbjerg et lille sted, hvor man kommer hinanden ved, og hvor man har et godt forhold til både medstuderende og undervisere, forklarer han.

THOMAS’ RÅD TIL DIG, DER SKAL VÆLGE UDDANNELSE:

Overvej, om du trives bedst med at arbejde på et projekt sammen med en gruppe, eller om du foretrækker at arbejde selvstændigt.