Master i universelt design og tilgængelighed - København

Universelt design og tilgængelighed i praksis

MODUL 3: UNIVERSELT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED I PRAKSIS (5 ECTS)

På dette modul ser vi på, hvordan man i praksis kan arbejde med universelt design og tilgængelighed med udgangspunkt i cases, ekskursioner og deltagernes egne eksempler. Vi ser bl.a. på forståelsen af kvalitet i løsningerne og på, hvad kvalitet er for hvilke brugere. Hvilken betydning har bygningskontekst, bygningsfunktion, bygningstypologi og graden af privat og offentlighed for den enkelte case?

Vi studerer begreberne brugskvalitet og oplevelseskvalitet i forhold til universelt design og byggeriets praksis, og diskuterer metoder for at arbejde med begge begreber. Vi går i dybden med brugerbehovenes kompleksitet og eksempler på, hvordan man kan rumme flest mulige brugerbehov ved at arbejde med universelt design. Vi oparbejder desuden en forståelse af forskellene mellem universelt design og tilgængelighed gennem caseanalyser.

Modulet giver indblik i:

  • Brugskvalitet og oplevelseskvalitet for forskellige brugersegmenter
  • Teoretiske og metodiske værktøjer til analyse af brugeres oplevelse af kvalitet
  • Caseanalyse som metode
  • Metoder til praktisk afprøvning
  • Bygningstyper og anvendelser
  • Brugergrupper og brugerdefinitioner.

Modulet består af forelæsninger, workshops, praktiske øvelser, casestudie, ekskursion og afsluttes med en individuel skriftlig opgave. Modulet bedømmes bestået /ikke bestået med intern censur.

OPGAVETEMA

Caseanalyse af eksisterende bygning eller projekt med særligt fokus på brugerbehov og begrebsdefinitioner. Der er mulighed for at arbejde i grupper.

MØDEGANGE

7.-9. februar + 21.-23. februar 2018. Alle dage i København. 

Hvad er et enkeltfag/modul?

Hvis du ikke har lyst til eller mulighed for at tage en hel uddannelse på deltid, kan du i stedet følge et enkelt fag eller modul fra de eksisterende deltidsuddannelser og fra de almindelige fuldtidsuddannelser (via tompladsordningen).

Fakta

Universelt design og tilgængelighed i praksis, enkeltmodul fra 2. semester af Master i Universelt Design og Tilgængelighed

Varighed

  • September 2019 - januar 2020

Sted

  • Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet København, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV

ECTS

  • 5

Pris

  • 8.000 kr.

Ansøgningsfrist

  • 1. juni 2019

Forbehold for fejl, ændringer samt aflysning.