AAU logo

Master i udsatte børn og unge

Indhold

Fagområder og semestre

Uddannelsen består af fire semestre, der hver svarer til 15 ECTS og er indholdsmæssigt bygget op omkring fem fagfelter, som går på tværs af semestrene.

Fagfelterne er følgende:

  • Retsgrundlag
  • Levevilkår, trivsel og udvikling
  • Socialfaglig teori og praksis
  • Ledelse, organisationer og forandringsprocesser
  • Videnskabelig metode

Der arbejdes gennem hele uddannelsen ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv, hvor monofaglig viden sættes i spil med uddannelsens øvrige viden. Det forventes således, at de studerende efter endt uddannelse kan analysere på tværs af de fem fagfelter.

Det er for studerende, der følger hele uddannelsen, et forudsætningskrav, at man først kan skrive sin masterafhandling, når alle øvrige semestre er bestået. Masterafhandlingen består af en større selvstændig afhandling inden for området udsatte børn og unge. Masterafhandlingen skal dokumentere de studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne og demonstrere analytiske færdigheder samt angive praktiske anvendelsesmuligheder og mulige konsekvenser af det videnskabelige fund.

Under hele uddannelsen er undervisningen tilrettelagt med henblik på at fremme den studerendes deltagelse, og projektarbejdsformen anvendes så vidt muligt. Undervisningen vil knytte an til den studerendes erfaringsgrundlag, således at man som studerende arbejder med undersøgelse samt forandring og udvikling af egen praksis på baggrund af undervisning og vejledning.

 

Fokus for undervisningen

MBU har fokus på både faglig ledelse og viden om børn og unge. Hensigten med uddannelsen er, at faglige ledere, mens de går på uddannelsen, får redskaber til at ”bringe” ny viden tilbage til praksis og sikre, at denne bliver implementeret. Der lægges vægt på at formidle både sociologisk, psykologisk og filosofisk viden om udsatte børn og unge samt viden om læring og organisationers liv og udvikling samt præcisere det retslige grundlag, der danner hele legalitetsgrundlaget for arbejdet.

Endelig sættes der fokus på socialfaglig udøvelse i praksis, som er det fagområde, der skal bidrage til at anvende viden fra alle fagområder til at kvalificere socialfaglige handlinger i ledelsen af det sociale arbejde med udsatte børn og unge. Krav til socialfaglige handlinger, kan som følge af dette defineres på følgende måde: ”Under ansvar for lovgivningens krav og intentioner og fagets etiske grundlag, at omsætte viden til konkret handling i størst muligt samspil med den/de handlingen skal komme til gode.” (Kildedal 2013). Som det fremgår kræves, at det tages hensyn til den lovgivning, der giver legaliteten til handling, ligesom der altid vil være etiske overvejelser forbundet med handlinger i socialt arbejde.

Hvad angår viden, kræves at det sociale arbejde skal bygge på viden og politikere anfører ofte, at det sociale arbejde bør være evidensbaseret, dvs. at arbejdet skal baseres på en sikker viden om, hvilke former for intervention der har de konsekvenser, man tilstræber med indsatsen. Evident viden er dog kun en blandt mange vidensformer i socialt arbejde, der arbejdes med må MBU.