AAU logo

Master i Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling

Målgruppe og udbytte

Masteruddannelsen i Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling retter sig primært mod sundhedsprofessionelle med mindst to års relevant erhvervserfaring. Læs mere om målgruppe og afgangskrav her

Masteruddannelsen i Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling er den første akkrediterede og universitetsforankrede masteruddannelse i Danmark, der fokuserer på tværfaglig efteruddannelse af smertebehandlere. Undervisningen varetages af områdets førende fagfolk, håndplukket på og uden for Aalborg Universitet. Uddannelsen er tæt knyttet til det faglige miljø ved institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Klinisk Institut, samt Center for Sensory-Motor Interaction.

På uddannelsen opnår du viden og tværfaglige færdigheder inden for smertebehandling. Du lærer at vurdere de problemstillinger, som måtte opstå i forbindelse med smertebehandling og at kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder, redskaber til at opstille relevante løsningsforslag og/eller behandlingsstrategier for den individuelle patient. Du vil få et tværfagligt perspektiv til at vurdere den enkelte patients oplevelse af smerte samt de bio-/fysiologiske, psykologiske og sociale konsekvenser, som smerten måtte have for patienten. Du vil desuden opnå et kendskab til de samfundsmæssige konsekvenser af kronisk smerte. Derudover opnår du kompetencer til at kommunikere og samarbejde tværfagligt om videnskabelige og kliniske problemstillinger.