Master of Public Governance

Økonomi og ledelse - Valgfag

Baggrund

Fra tidligere at være orienteret mod overholdelse af regnskabsregler, kontrol af bevillinger, rammestyring, overholdelse af budgetter og dokumentation af forbrug er der sket en bevægelse mod øgede decentrale krav til brug og forståelse for økonomistyring, mere fokus på aktivitetsbaseret økonomisk styring samt en sammenknytning af effekter og resultater med den økonomiske indsats. Dette blot for at nævne nogle af de ændringer, der kendetegner udviklingen.

Det stiller krav om nye økonomistyringsmodeller og nye måder at arbejde med økonomistyring. Den klassiske regel- og budgetbaserede styring suppleres af nye styringselementer som for eksempel resultatstyring, effektstyring, målstyring, ratinger, evaluering, kontraktstyring, pay-for-performance, styring ved nye former for bevillingsmodeller og takstbaserede budgetmodeller. Der er ikke blot tale om et pres drevet af en række moderniseringsprogrammer og reformer. Men også uafhængigt af disse styringspres tager den offentlige sektors organisationer de nye modeller til sig

Det stiller også krav til den måde ledere skal kunne arbejde med økonomistyring, og de kompetencer der er nødvendige. Faglige ledere skal i øget omfang kunne indgå i samarbejdsrelationer med andre specialister i strategi, økonomistyring og planlægning, og økonomistyringen skal være ledelsesmæssig relevant. Økonomistyring er ikke længere alene konsekvensen af de ledelsesmæssige beslutninger, men er integreret med alle ledelsesprocesser, og ledere på alle niveauer skal kunne bruge økonomistyring som en naturlig del af deres daglige ledelsesarbejde.

De nye styringsmodeller har potentialet til at skabe fokus på de rigtige aktiviteter og sikre både omkostningsbevidsthed og gode effekter i et konkurrencepræget styringsmiljø. Modellerne er imidlertid kun effektive under forudsætning af, at de tilrettelægges hensigtsmæssigt og med bevidsthed om deres indbyggede logikker samt mulige fordele og faldgruber. Uhensigtsmæssigt designede modeller kan medføre væsentlige ledelsesmæssige problemer, uhensigtsmæssige organisatoriske og personlige resultater, demotiverede medarbejdere og utilfredse brugere – for slet ikke at tale om de omdømmemæssige og politiske konsekvenser. Udviklingen af en god økonomistyringsmodel er ikke alene et spørgsmål om teknik og systemer, men kræver bevidste og strategiske ledelsesbeslutninger. Derfor er design af god økonomistyring ligeså meget en ledelsesopgave som en teknisk disciplin.

Fagets indhold

Faget har fokus på nogle af de mest centrale komponenter af økonomistyringsmodellen i offentlige virksomheder. Det første seminar sætter rammerne for at designe og udvikle en offentlige virksomhedens økonomistyringsmodel, og vi diskuterer, hvilken betydning for forskellige omkostningsbegreber har i offentlige virksomheder. Herudover introduceres betydningen af en omkostningsmodel, og det vises, hvordan et fordelingsregnskab konstrueres.

Det andet seminar indledes med et tilbageblik på første seminar, idet vi med udgangspunkt i principperne for den kommunale medfinansiering af regionernes sundhedsudgifter diskuterer, hvordan der træffes økonomiske beslutninger på bagrund af omkostningsinformation. Herefter drejer seminaret sig om design af budget- og tildelingsmodeller (takstmodeller) i offentlige virksomheder. Vi ser både på de generelle principper for ramme- og takststyring samt på, hvordan sådanne styringsmodeller anvendes på forskellige områder. Herudover vil det blive illustreret, hvordan ansvarscentre indgår i budgetmodeller, samt hvordan budgetafvigelser kan dekomponeres og forklares.

Det tredje seminar indledes med en diskussion af, hvordan forskellige styringshensyn kan imødekommes ved udviklingen af takstmodellen. Dette gøres med udgangspunkt i taxameterstyring på undervisningsområdet. Desuden præsenteres anvendelsen af benchmarking i en styringsmodel, og vi diskuterer forskellige måder at anvendes benchmarking på. I den sidste del af seminaret vil vi gå lidt mere i dybden med nogle af temaer i den tidligere del af faget.

Undervisningens formål

Dette fag er i princippet et økonomistyringsfag, men den primære målgruppe er offentlige ledere (og altså ikke økonomimedarbejdere, der til dagligt arbejder med opfølgning, regnskabsaflæggelse og økonomiske analyser). Som leder vil man oftest have ansvar for en økonomisk budget og have behov for at træffe beslutninger, hvori der også indgår økonomiske hensyn. Faget vil på den ene side styrke kompetencerne til at forstå driftsøkonomiske ræsonnementer i relation til omkostninger og budgettildeling, og på den anden side ruste lederne til at være i dialog med fagøkonomer, når nye økonomimodeller udvikles.

Den studerende skal gennem dette fag tilegne sig og dokumentere opnåelse af:

  • Viden om og overblik over design og udvikling af økonomistyringsmodeller.
  • Viden om omkostningsomkostningsbegreber, omkostningsfordelinger, budget- og tildelingsmodeller, takstmodeller samt benchmarking.
  • Færdigheder til at analysere fordele og ulemper ved konkrete udformninger af økonomistyringsprincipper og økonomistyringsmodeller.
  • Færdigheder til at identificere, hvorledes økonomistyringsmodeller kan ændres, samt hvilke konsekvenser dette vil have for incitamenter og adfærd.
  • Kompetencer til at stille forslag til ændringer af økonomistyring, så der tages hensyn til de konkrete strukturer og politikker, der er relevant for den enkelte organisation.
  • Kompetencer til at deltage i udvikling af koncepter for nye budget- og tildelingsmodeller.

Forudsætninger for at følge faget

Dette fag, Økonomi og ledelse: Udvikling af økonomistyringen (herefter benævnt Offentlig Økonomistyring), forudsætter, at man tidligere har fulgt faget Offentlige Styring: Design af en ledelsesmodel (herefter benævnt Offentlig Styring), der også udbydes som en del af MPG-uddannelsen ved Aalborg Universitet. Tilsammen giver de to fag grundlaget for at kunne arbejde med udvikling af fremtidens styrings- og ledelsesmodeller til imødekommelse af nutidens behov for at skabe resultater og kvalitetsudvikling under stramme økonomiske rammer.

Hvis man ikke har fulgt Offentlig Styring inden man følger Offentlig Økonomistyring kan man kontakte professor Per Nikolaj Bukh med henblik på at afklare, om de forudsætninger man har er tilstrækkelige til at kunne følge faget.

Offentlig Styring har været udbudt med varierende fagindhold i foråret 2010 (F10), foråret 2011 (F11), efteråret 2012 (F12), foråret 2014 (F14), foråret 2015 (F15), foråret 2016 (F16) samt foråret 2017 (F17). I denne periode har styringsudfordringer og -praksis i de offentlige virksomheder udviklet sig ganske hastigt og faget indhold er blevet tilpasses i takt hermed. Derfor er det vigtigt, at være opmærksom på, at faget Offentlig Økonomistyring er udviklet som en overbygning til den udgave af Offentlig Styring i den version, som blev udbudt siden F14. Hvis man har fulgt Offentlig Styring i F12 vil der være en smule overlap mellem fagenes emnekredse, hvorfor deltagerne med denne baggrund anbefales at kontakte Per Nikolaj Bukh omkring dette.

Undervisningens tilrettelæggelse

Kursusprogrammet består af 3 intensive seminarer, der hver består af 2 dags undervisning. Dette svarer til ca. 40-45 lektioners undervisning. Herudover udarbejder deltagerne en skriftlig opgave med udgangspunkt i kursets litteratur og undervisning og/eller egen ledelsespraksis. Samlet set vægter dette fag 6 ECTS svarende til 160 arbejdstimer fordelt på undervisning (ca. 50 timer), forberedelse i forbindelse med undervisningen (ca. 60 timer), opgaveskrivning (ca. 40 timer) og eksamen samt eksamensforberedelse (ca. 10 timer).

Undervisningen er fleksibelt tilrettelagt og vil bestå af oplæg og præsentationer af metoder og teknikker samt teoretiske perspektiver og diskussioner. Der vil være enkelte indlæg og præsentationer fra eksperter og praktikere, ligesom mange konkrete eksempler vil blive inddraget, således at diskussionen undervejs i kurset kan bringes i anvendelse i forhold til en fælles praktisk referenceramme. Deltagernes erfaringer med økonomistyring og anvendelse af økonomistyringsmodeller vil løbende blive inddraget; og de praktiske erfaringer vil danne grundlag for diskussion af metoder, teknikker og teorier.

Som grundlag for undervisningen udarbejdes et kompendium med litteraturen. Det drejer sig dels om en række praktisk orienterede artikler mv. om de teknikker og metoder, der undervises i, og dels omfatter materialet artikler mv. af mere teoretisk karakter.

Økonomistyring er et praksisfelt, og undervisningen vil være tilrettelagt, så den danner bindeled mellem de teoretiske funderede metoder og den praktiske udformning i konkrete offentlige virksomheder. Som udgangspunkt vil litteraturen ikke blive gennemgået i en traditionel forstand. En del af litteraturen indeholder metoder, teknikker og eksempler, som vil danne udgangspunkt for undervisningen, mens andre dele af forventes studeret på egen hånd. Dog vil nogle få artikler blive gennemgået mere detaljeret for at sikre den bedst mulige forståelse af de perspektiver, de bidrager med.

Det supplerende materiale, der nævnes nedenfor, studeres efter behov i forbindelse med undervisningen eller efterfølgende i det daglige arbejde med udviklingen af nye styringsrutiner og -metoder (nærmere retningslinjer vil blive givet i forbindelse med undervisningen). Der vil inden afviklingen af de enkelte seminarer blive givet specifikke retningslinjer for, hvorledes deltagerne forventes at være forberedte. Desuden vil der blive givet retningslinjer om, hvordan materialet bedst studeres, herunder i hvilken rækkefølge artiklerne bedst læses.

Undervisningen vil blive baseret på en fortløbende serie slides, som integrerer præsentationen af metoder og teknikker med en række konkrete praksisnære eksempler, øvelser og diskussionsspørgsmål samt uddybninger af dele af litteraturen. Disse slides gøres ikke elektronisk tilgængelige, men udleveres fortløbende i forbindelse med undervisningen.

Eksamen er individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig opgave på maksimalt 15 sider. Opgaven skal tage udgangspunkt i modulets begreber og kan være case-baseret. Ved bedømmelsen anvendes 7-trins-skalaen med ekstern censur. Der afsættes 30 minutter til prøven, inkl. votering. Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse af den mundtlige og den skriftlige præstation.

Kursusledelse & undervisere

Per Nikolaj Bukh er professor ved Aalborg Universitet, hvor han beskæftiger sig med mål- og resultatstyring, benchmarking samt økonomistyring og strategi i både offentlige og private virksomheder. Per Nikolaj har særlig ekspertise i design af økonomistyringsmodeller og har medvirket ved udvikling af nye økonomistyrings- og ledelsesmodeller i et stort antal offentlige og private virksomheder. Herudover har han udgivet omkring 20 bøger og mere end 300 artikler.

Herudover vil der også være indlæg fra udvalgte eksperter og praktikere, idet du vil møde:

Per Holm (PH) er udannet uddannet ingeniør og MBA. Han er administrerende direktør i BlueKolding A/S, og har tidligere været ansat i den kommunale sektor, som rådgivende ingeniør og i entreprenørbranchen. Fokusområder i Pers beskæftigelse er ledelse, udvikling og implementering af strategier samt optimering af forretningsenheders performance.  Han har ligeledes haft ansvaret for udarbejdelse af aktivitetsbaserede omkostningsmodeller.

Brian Johansen (BJ) er økonomichef i Lolland Kommune og har en mangeårig erfaring med økonomisk styring i den kommunale sektor. Han er uddannet cand. polit. suppleret med en projektlederuddannelse, og har desuden en MBA fra Aalborg Universitet. Brian har igennem de sidste par år arbejdet målrettet mod at reorganisere kommunens økonomiske styringsmodel og har igangsat en række udviklingsprojekter.

Miriam Mogensen (MM) er specialkonsulent i Region Midtjylland. Miriam er uddannet cand.scient.pol og har et bredt kendskab til økonomi- og aktivitetsstyringen på sygehuse og i regioner. Hun arbejder bl.a. med styring som fremmer kvalitet, effektive patientforløb, budgetoverholdelse, incitamenter og brugerinddragelse. Miriam har en central rolle i udviklingen af projekt Ny styring i et patientperspektiv, et projekt der har til formål at introducere en helt ny måde at styre sygehuse på

Louise Friis Pedersen (LFP) arbejder i Moderniseringsstyrelsen, Finansministeriet, hvor hun koordinerer de indsatser om god økonomistyring i kommunerne og regioner, som er aftalt mellem regeringen og hhv. KL og Danske Regioner de seneste års økonomiaftaler. Louise har samtidig ansvaret for, at der løbende afrapporteres fra arbejdet, som blandt andet kan indgå i økonomiforhandlingerne

Undervisningsprogram

Undervisningen består af tre intensive seminarer, der hvert afvikles over to dage. Planen for indhold, tidsplan og litteratur til de enkelte seminarer er nedenfor beskrevet mere detaljeret. Der tages forbehold for ændringer i planen.

Seminar 1: Styring, budgetter og omkostninger

Det første seminar præsenterer rammerne for af designe og udvikle en økonomisk styringsmodel i offentlige virksomheder og indledes med en kort opsummering af, hvordan økonomistyringen har udviklet sig i den offentlige sektor den sidste halve ens år. Herefter diskuterer vi, hvad kriterierne for god økonomistyring er samt hvilke opgaver økonomistyringen skal løse. Dette gøres med afsæt i et designperspektiv, hvor hovedpointen er, at økonomistyring skal afstemmes med de ledelsesmæssige behov og de politiske mål, der skal realiseres.

Dernæst introduceres budgetlægningens rolle i den offentlige sektor samt interaktionen med de politiske beslutninger og den politiske godkendelse af budgettet. Dette gøres med afsæt i den kommunale budgetproces. Vi ser ligeledes i seminaret på økonomiaftalernes rolle og får en status på Moderniseringsstyrelsens arbejde med udvikling af god økonomistyring i alle dele af den offentlige sektor.

Som den anden del af seminaret sættes fokus på omkostninger, omkostningsbegreber og omkostningsmodeller. Der vil blive givet en kort gennemgang af en række centrale begreber relateret til en virksomheds økonomiske styring. Det drejer sig ikke blot om forskellen på omkostninger, udgifter og betalinger, men også om, hvordan alternativomkostninger, sambestemte og særbestemte omkostninger mv. indgår i en beslutningsmodel.

For at få ledelsesmæssig effekt af et omkostningsregnskab kræves i særdeleshed en integration med princip­per og metoder til omkostningsfordelingen. Dette er nøglen til blandt andet beregning af omkostningsbestemte takster og beslutninger om strukturtilpasninger, og til fastlæggelse af takster i budget- og bevillingsmodeller. Ligeledes er omkostningsmodellen omdrejningspunktet ved afregning af fællesomkostninger til driftsenheder, f.eks. i forbindelse med driften af ad­ministrative servicefællesskaber.

Som den sidste del af  dette modul introduceres, hvorledes en omkostningsfordeling baseret på Activity Based Costing (ABC) er opbygget, og hvorledes dette adskiller sig fra andre fordelingsprincipper. Vi ser desuden på et konkret eksempel, hvor en omkostningsmodel baseret på ABC er udviklet i en offentlig virksomhed.

Seminar 2: Design af budget- og tildelingsmodeller

Det andet seminar indledes med et tilbageblik på første seminar, idet vi med udgangspunkt i principperne for den kommunale medfinansiering af regionernes sundhedsudgifter diskuterer, hvordan der træffes økonomiske beslutninger på bagrund af omkostningsinformation. Udgangspunktet er her de driftsøkonomisk betragtninger, og vi ser på principperne for det er­hvervsøkonomiske marginalræsonnement, idet dette kan danne grundlag for analyser og kalkulationer også i den offentlige sektor.

Den resterende del af seminaret drejer sig om principperne for designet af takstbaserede bevillings- og finansieringsmodeller. Ofte taler man om takststyring, som et bestemt princip, hvilket er meget misvisende, da der er tale om en meget bred gruppe af modeller, der spænder fra case-baserede bevillingsmodeller (som det kendes i sundhedsvæsenets DRG-model) til kapitabaserede bevillingsmodeller (f.eks. bloktilskuddet), hvor det specifikke design af modeller bliver afgørende for, hvordan den fungerer i praksis.

Seminar 3: Benchmarking og design af ny styring

Seminaret indledes med en diskussion af, hvordan forskellige styringshensyn kan imødekommes ved udviklingen af takstmodellen. Dette gøres med udgangspunkt i taxameterstyring på undervisningsområdet, hvor vi vil diskutere, hvilke konsekvenser justeringer af taxameterstyringen vil have, samt hvordan det såkaldte sociale taxameter er konstrueret.

Der har i løbet af efteråret 2015 været offentliggjort flere omkostningsanalyser på området, og der er indført dimensionering af uddannelserne ligesom de statsfinansierede uddannelsesinstitutioner er blevet pålagt et omprioriteringsbidrag. Mange forskellige interessenter har synspunkter og et embedsmandsudvalg ser i løbet af 2016 på, hvordan den økonomiske styring kan omlægges. Vi vil i faget diskutere konsekvenserne af forskellige løsningsmodeller afhængig af, hvor konkrete forslag der er fremlagt når undervisningen foregår. Derfor fastlægges den programmet og materialet for denne del af undervisningen senere.

Om eftermiddagen den første dag er temaet benchmarking, som grundlæggende drejer sig om at sammenligne. Bag dette simple princip gemmer der sig mange forskellige teknikker, metoder. Benchmarking anvendes derfor på mange forskellige områder i den offentlige sektor både som grundlag for erfaringsudveksling og identifikation af forbedringspotentiale – og som en del af styringen af de decentrale enheder. Ligeledes er benchmarking ofte et element i den overordnede styring af ressourceforbrug og kvalitet i ydelser mellem f.eks. kommunerne eller sygehuse. De forskellige facetter af benchmarking vil blive illustreret med udgangspunkt i folkeskolen, hvor benchmarking af karaktergennemsnit, ungdomsuddannelsesfrekvenser og omkostningsdata er udbredte både i de enkelte kommuners diskussion af skolepolitik og –struktur og i medier og folketingspolitikeres debat af folkeskolen.

Med udgangspunkt i et koordinerende arbejde i Danske Regioner, er der sat en række projekter i gang på sygehusene for at udvikle nye økonomistyringsmodeller, som indeholder økonomiske incitamenter til at forbedre resultaterne. Miriam Mogensen, Region Midtjylland, vil i sit indlæg beskrive, hvilke initiativer der arbejdes med i Region Midtjylland, hvad baggrunden er, samt hvilke erfaringer regionen har.

Dette seminar vil også omfatte, hvordan ansvarscentre indgår i budgetmodeller, og hvordan afregningspriser og omkostningsbestemte takster anvendes til at skabe økonomisk ansvarlighed i de enkelte organisatoriske budgetcentre. Herudover vil det blive vist, hvordan budgetafvigelser kan dekomponeres og forklares.

Øvrige udgifter

Bemærk: Ud over deltagerbetalingen kan der være udgifter til litteratur, transport og ophold.

Hvad er et enkeltfag/modul?

Hvis du ikke har lyst til eller mulighed for at tage en hel uddannelse på deltid, kan du i stedet følge et enkelt fag eller modul fra de eksisterende deltidsuddannelser og fra de almindelige fuldtidsuddannelser (via tompladsordningen).

Fakta

Økonomi og ledelse, enkeltmodul fra Master of Public Governance

Varighed

  • September 2018 - januar 2019

Sted

  • Aalborg

ECTS

  • 5

Pris

  • 17.700 kr.

Ansøgningsfrist

  • 1. maj 2018 (ledige pladser, ansøgninger modtages fortsat)

Forbehold for fejl, ændringer samt aflysning.