AAU logo

Master i IT, Softwarekonstruktion

Adgangskrav

Diplomuddannelse i softwarekonstruktion, bacheloruddannelse i datalogi, ikt-ingeniøruddannelse eller tilsvarende samt efterfølgende to års relevant erhvervserfaring.

Har du ikke en af de adgangsgivende uddannelser, kan du søge om optagelse efter individuel vurdering.

Ønskelige forudsætninger

Deltagerne bør være gode til engelsk, da litteraturen er på engelsk, og undervisningssproget kan være engelsk.
Desuden er det ønskeligt, hvis deltagerne har erfaring med selvstændig installation og brug af større tekniske programpakker.

Undervisningen er tilrettelagt efter, at deltagerne har et grundlæggende kendskab til algoritmer og datastrukturer samt har fortrolighed med et programmeringssprog såsom C, C#, Java, Pascal, Perl, PHP, Python eller Visual Basic.

Der forudsættes kendskab til databasesystemer svarende til, hvad der opnås gennem enkeltfaget Databasemanagementsystemer i fagpakken Database design, udvikling og optimering.