AAU logo

Master i IT, Organisation

Adgangskrav

Adgangskrav til fag på Organisation

Relevante uddannelser i forhold til optagelse på master i it, linjen i organisation er:

  • bacheloruddannelsen i datalogi,
  • bacheloruddannelsen i informationsvidenskab,
  • HA(dat.),
  • HD(informatik),
  • professionsbacheloruddannelse i softwareudvikling eller webudvikling,
  • professionsbacheloruddannelse i Digital konceptudvikling (fra 2015),
  • professionsbacheloruddannelse i Økonomi og it (fra 2012),
  • diplomuddannelse i softwareudvikling eller webudvikling,
  • eller tilsvarende.

Andre uddannelser kan give adgang, hvis du har kendskab til udvikling og implementering af it i en organisation og har kendskab til grundlæggende it-begreber.

OBS: Følgende nye adgangskrav og forudsætninger til linjen i organisation er gældende fra 1. dec. 2020:
Ansøger skal have gennemført mindst:

  • en akademisk bacheloruddannelse eller,
  • en professionsbacheloruddannelse eller,
  • en mellemlang videregående uddannelse eller,
  • en diplomuddannelse gennemført som et regulært forløb.

Med de nye adgangskrav fra 1. december 2020 bliver det således muligt at blive optaget på linjen, selvom man ikke har en it-uddannelsesbaggrund. Ansøger skal dog fortsat også have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Der kan ikke dispenseres fra dette krav.

Relevant erhvervserfaring betyder, at du skal have erfaring med it-faglige og organisatoriske problemstillinger, der ligger inden for linjens faglige område.

Der optages max. 25 studerende efter først-til-mølle princippet blandt kvalificerede ansøgere.