AAU logo

Master i IT, Organisation

Adgangskrav

Adgangskrav gældende for optaget september 2020

Fagpakkerne inden for organisation henvender sig til personer, der arbejder på professionelt niveau i it-udviklingsprojekter, implementeringsprojekter eller med at styre it-systemer og -projekter i en organisation.

Det kan f.eks. være personer med teknisk baggrund, der har fået ledelsesmæssige opgaver, eller personer fra andre fagområder, der er blevet involveret i arbejde med strategi, analyse, implementering eller ledelse af it-opgaver.

Du kan blive optaget på linjen, hvis du har

  • relevant uddannelsesmæssig baggrund,
  • minimum to års relevant erhvervserfaring efter afsluttet uddannelse.

Uddannelsesmæssig baggrund

Relevante uddannelser i forhold til optagelse på master i it, linjen i organisation er:

  • bacheloruddannelsen i datalogi,
  • bacheloruddannelsen i informationsvidenskab,
  • HA(dat.),
  • HD(informatik),
  • professionsbacheloruddannelse i softwareudvikling eller webudvikling,
  • professionsbacheloruddannelse i Digital konceptudvikling (fra 2015),
  • professionsbacheloruddannelse i Økonomi og it (fra 2012),
  • diplomuddannelse i softwareudvikling eller webudvikling,
  • eller tilsvarende.

Andre uddannelser kan give adgang, hvis du har kendskab til udvikling og implementering af it i en organisation og har kendskab til grundlæggende it-begreber.

 

NYt Adgangskrav gældende fra december 2020

OBS: Følgende nye adgangskrav og forudsætninger er gældende fra 1. dec. 2020


Ansøger skal have gennemført mindst:

  • en akademisk bacheloruddannelse eller,
  • en professionsbacheloruddannelse eller,
  • en mellemlang videregående uddannelse eller,
  • en diplomuddannelse gennemført som et regulært forløb.

Med de nye adgangskrav fra 1. december 2020 bliver det således muligt at blive optaget på linjen i organisation, selvom man ikke har en it-uddannelsesbaggrund. Ansøger skal dog fortsat også have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Der kan ikke dispenseres fra dette krav.

For datamatikere findes mulighed for brobygning til masteruddannelsen i it.

Erhvervserfaring

Relevant erhvervserfaring betyder, at du skal have erfaring med it-faglige og organisatoriske problemstillinger, der ligger inden for linjens faglige område.

Der optages max. 25 deltagere på fagpakken.