Testimonial for master i IKT og læring

Testimonial

Kim Holflod - Gymnasielærer ved Lyngby Handelsgymnasium

I min daglige undervisningspraksis som gymnasielærer ved Lyngby Handelsgymnasium møder jeg både en masse udfordringer og en masse potentialer ved samfundets og undervisningssektorens fortsatte digitalisering. Jeg søgte ind på master-uddannelsen i IKT & Læring ved Aalborg Universitet for at styrke min egen undervisning med afsæt i it-didaktik, min viden om organisatorisk udvikling og forandring ift. IKT og tilegne mig viden om den kompleksitet, digitaliseringen medfører for både elever og undervisere - og dermed også få et formelt kompetenceløft.

Gennem uddannelsen har jeg fået mulighed for at interagere med både forskere og et nyt netværk om digitalisering og IKT, som har skabt grobund for ny viden og kompetenceudvikling samt udvikling af min egen undervisningspraksis. Flere af undervisningsmodulerne, jeg har deltaget i, har været meget praksisnære. Det betyder, at jeg i mit daglige arbejde kan inddrage ny viden og nye tilgange til både undervisning, planlægning af det og organisatorisk udvikling - og ofte få løbende feedback på dette, så det videre styrker mit arbejde.

Master-uddannelsen i IKT & Læring udbydes af Aalborg Universitet, men det er i samarbejde med Aarhus Universitet, Copenhagen Business School og Roskilde Universitet. Det giver rigtig spændende muligheder, hvor man kan få indsigt i forskellige tilgange til forskning i IKT, undervisning, læring og digitalisering, da der drages nytte af uddannelsens underviseres forskellige kompetencer, erfaringer og forskningsområder.