Master i IKT og Læring (MIL)

MIL valgmodul E18: Proactive Review som metode til erfaringsbaseret læring i organisationer

MIL valgmodul E18: Proactive Review som metode til erfaringsbaseret læring i organisationer

VALGMODULET oprettes DESVÆRRE IKKE I EFTERÅRET 2018

 

Proactive Review er modulet for dig, der gerne vil vide mere om organisatorisk læring i praksis

Dette valgmodul indgår i erhvervstoningen af MIL.

Organisationer udfordres hele tiden af de teknologiske muligheder og opgaver, som medarbejderne skal være parate til at gribe og udfolde. Det kræver en åben og dynamisk organisationsstruktur, analytiske kompetencer, samarbejdsevner og IT færdigheder på højt niveau, med andre ord: læring bliver organisationens åndedræt.

Proactive Review er et didaktisk design til læring af erfaringer i organisationer. Proactive Review er et simpelt design, som giver anledning til læring i fire ontologiske dimensioner, nemlig individuel læring, læring i teams, læring i organisationen og læring mellem organisationer.

Formålet med valgmodulet Proactive Review er at give de studerende anledning til at afprøve et didaktisk design til erfaringsbaseret læring i organisationer, for derigennem at opnå indsigt i organisatorisk læring i teori og praksis gennem egne erfaringer.

Modulet tager udgangspunkt i teorier om organisatorisk læring og fokuserer på metoder til at etablere organisatorisk læring i praksis. Vi vil bruge en didaktisk model - Proactive Review - til at afdække, hvordan man kan igangsætte organisatorisk læring, hvad der skal til for at implementere og fastholde organisatoriske læringsprocesser samt identificere og evt. måle resultaterne.

 

 

 

Læs mere i den detaljerede modulbeskrivelse

 

 

Praktisk om modulet

Undervisere: Ditte Kolbæk (AAU) og Mette Wichmand (RUC)
Type: Kernemodul (5 ECTS point)
Litteratur: Eventuel litteratur kan købes hos Factum Books
NB: Udover et face-to-face-seminar vil det meste af undervisningen i forløbet foregå virtuelt

NB: Skulle det ske, at modulet ikke oprettes, så er du garanteret at blive tilbudt at følge et andet modul på uddannelsen.

 

Hvordan ansøger jeg?

Hvis du er ny studerende og ikke har gået på MIL før, skal du søge om optagelse via ansøgningsportalen (STADS-DANS), hvor du både finder en login-vejledning og en ansøgningsvejledning.

Hvis du har gennemført moduler på MIL før, skal du genindskrives for at følge et nyt modul. Det sker ved at udfylde et genindskrivningsskema og sende det til evu@aau.dk

Seminardatoer og øvrige udgifter

Kursusperiode

Modulet oprettes ikke i efteråret 2018.

 

Øvrige udgifter

Ud over deltagerbetalingen skal du påregne udgifter til litteratur, transport og evt. overnatning.

Hvad er et enkeltfag/modul?

Hvis du ikke har lyst til eller mulighed for at tage en hel uddannelse på deltid, kan du i stedet følge et enkelt fag eller modul fra de eksisterende deltidsuddannelser og fra de almindelige fuldtidsuddannelser (via tompladsordningen).

Fakta

Proactive Review som metode til erfaringsbaseret læring i organisationer, valgmodul fra Master i IKT og Læring

Varighed

  • Oktober 2018 - januar 2019. OBS: AFLYST

Sted

  • Aarhus samt online

ECTS

  • 5

Pris

  • 7.850 kr.

Ansøgningsfrist

  • 1. juni 2018

Forbehold for fejl, ændring samt aflysning.