Master i IKT og Læring (MIL)

Ledelse, uddannelser og teknologier – post COVID-19, MIL valgmodul forår 2022

Ledelse, uddannelser og teknologier – post COVID-19, MIL valgmodul forår 2022

Modulet henvender sig til chefer og ledere i uddannelsessektoren med interesse for samspillet mellem teknologier, organisatorisk læring og pædagogisk udvikling. 

Teknologier har for længst fundet vej ind i de danske uddannelsesinstitutioner og nye banker hele tiden på. I 2021 tvang Covid-19 alle uddannelser til at gøre sig massive erfaringer med at bruge og være i teknologierne. Aldrig har så mange så længe givet og modtaget undervisning i og med teknologier. At kunne navigere i denne nye it-pædagogiske virkelighed og træffe professionelle pædagogiske beslutninger for fremtiden kalder på, at der stilles nye spørgsmål på ledelsesniveau og at ledelserne rundt om i Danmark har ressourcerne og metodikkerne til at udvikle morgendagens relevant uddannelsesinstitutioner. Formålet med valgmodulet er at klæde chefer og ledere i uddannelsessektoren på til dette. 

Modulet tager udgangspunkt i den konkrete it-pædagogiske virkelighed som deltagerne befinder sig i. Deltagernes virkelighed udforskes og udfordres på forskellige måder i løbet af modulet. I samspillet mellem egen praksis, modulets fagprofessionelle, feltets teorier og metodikker udvikler deltagerne deres praksis og tilgange. Gennem dette arbejde bliver deltagerne i stand til at forstå deres virkelighed på en ny måde samt handle mere bevidst som ledere i en ny it-pædagogisk kontekst.
 

Praktisk om modulet

Undervisere: Mette Wichmand, phd, ekstern lektor, Roskilde Universitet og læringskonsulent, KEA og Lone Dirckinck-Holmfeld, Professor phd, Aalborg Universitet København og Rasmus Borregaard Hall, Viden- og udviklingschef, Erhvervsakademi Dania.
Type: Valgmodul (5 ECTS) under temarammen "Organisationer, udvikling og teknologi".
Studieordning: læs modulbeskrivelse.
Sted: Ud over face-to-face-seminarer vil det meste af undervisningen i forløbet foregå virtuelt.

Seminardatoer

Modulet løber fra d. 24. januar –  8. marts 2022 med introdag på MIL seminar på Aalborg Universitet i København d. 29. januar 2022.

Øvrige udgifter

Ud over deltagerbetalingen skal du påregne udgifter til litteratur, transport og evt. overnatning.

Fakta

Ledelse, uddannelser og teknologier – post COVID-19, valgmodul under temarammen "Organisationer, udvikling og teknologi" fra Master i IKT og Læring

Varighed

  • 24. januar 2022 - 8. marts 2022

Sted

  • København samt online

ECTS

  • 5

Pris

  • 8.850 kr.

Ansøgningsfrist

  • 1. december 2021

Forbehold for fejl, ændring samt aflysning.

Hvordan ansøger jeg?

Hvis du er ny studerende på MIL, skal du søge om optagelse via Ansøgningsportalen (STADS-DANS). Se også login- og ansøgningsvejledning.

Hvis du har gennemført moduler på MIL før, skal du genindskrives for at følge et nyt modul. Det sker ved at udfylde et genindskrivningsskema og sende det til efteruddannelse@aau.dk.

Hvis modulet ikke igangsættes på grund af for få ansøgninger, vil du blive tilbudt at følge et andet modul på uddannelsen.

Muligheder for enkeltfag

Enkeltfag er en mulighed for dig, der ikke nødvendigvis ønsker at afslutte en fuld deltidsuddannelse. Du kan se andre enkeltfagsmuligheder her.