Master i IKT og Læring (MIL)

Citizen science - Digitalt design og klima i undervisning og læring, MIL valgmodul efterår 2021

Inddragelse af brugere og borgere er blevet central på alle niveauer i kommunale og private organisationer. Citizen science, hvor lægfolk som borgere og brugere involveres, spås som en af de nye megatrends inden for de kommende 10 år (OECD, 2018). Citizen science i læring og undervisning, hvor lærende samarbejder med firmaer eller kommunale aktører i at løse autentiske problemstillinger, er helt central i denne trend. Udviklingen af nye typer af digitale eller spilbaserede platforme har særligt gjort dette samarbejde mellem professionelle og borgere muligt.

På dette modul ønsker vi at udforske en didaktik, hvor vi integrerer erfaringer og principper fra citizen science med læringsteori og metoder fra it didaktisk design. Formålet med modulet er at introducere til de store potentialer og udfordringer i citizen science tilgangen og at eksperimentere med at udvikle læringsplatforme til disse nye typer af samarbejder mellem professionelle og borgere.
 

Praktisk om modulet

Undervisere: Lone Dirckinck-Holmfeld, Professor phd - modulkoordinator (AAU), Rikke Magnussen, Lektor phd (AAU)
Type: Valgmodul (5 ECTS) under temarammen "Digital didaktik". Se modulbeskrivelse i studieordning her.
Sted: Ud over face-to-face-seminarer vil det meste af undervisningen i forløbet foregå virtuelt.

Seminardatoer

Modulet løber fra d. 6. december 2021 – 21. januar 2022 med introdag på MIL seminar på Aalborg Universitet i København d. 30. oktober 2021.

Øvrige udgifter

Ud over deltagerbetalingen skal du påregne udgifter til litteratur, transport og evt. overnatning.

Fakta

Citizen science - Digitalt design og klima i undervisning og læring, valgmodul under temarammen "Digital didaktik" fra Master i IKT og Læring

Varighed

  • Oktober 2021 - januar 2022

Sted

  • København samt online

ECTS

  • 5

Pris

  • 8.850 kr.

Ansøgningsfrist

  • 1. oktober 2021

Forbehold for fejl, ændring samt aflysning.

Hvordan ansøger jeg?

Hvis du er ny studerende på MIL, skal du søge om optagelse via Ansøgningsportalen (STADS-DANS). Se også login- og ansøgningsvejledning.

Hvis du har gennemført moduler på MIL før, skal du genindskrives for at følge et nyt modul. Det sker ved at udfylde et genindskrivningsskema og sende det til efteruddannelse@aau.dk.

Hvis modulet ikke igangsættes på grund af for få ansøgninger, vil du blive tilbudt at følge et andet modul på uddannelsen.

Muligheder for enkeltfag

Enkeltfag er en mulighed for dig, der ikke nødvendigvis ønsker at afslutte en fuld deltidsuddannelse. Du kan se andre enkeltfagsmuligheder her.