Først chef, så direktør, nu MBA - og ekspert i krydsfinér

Først chef, så direktør, nu MBA - og ekspert i krydsfinér

Den kommercielle direktør for den nordjyske virksomhed Keflico, Camilla Hyldgaard Thomsen, blev i november 2016 interviewet af Nordjyske omkring sin karriere, herunder sit MBA forløb. Camilla var på tidspunktet i fuld gang med at skrive sin MBA-afhandling.

Lagt online: 15.11.2016

Camilla Hyldgaard Thomsen blev allerede som 26-årig indkøbs- og logistikchef i virksomheden Keflico. Få måneder senere blev hun endog udnævnt til kommerciel direktør. Camilla begrunder her hvorfor hun valgte at påbegynde en MBA uddannelse:

Da jeg i april 2013 tiltrådte som kommerciel direktør og sammen med administrerende direktør Mads Stenstrop kom til at udgøre direktionen i Keflico, handlede det i første omgang om at få vendt flere års underskud. Det lykkedes i 2014, og så blev der tid til at tage en stor uddannelse. (…) Jeg begyndte jo som lidt grøn og uprøvet, og jeg mente, at jeg havde brug for et løft ledelsesmæssigt, både for min egen og virksomhedens skyld,

Om arbejdsbelastningen på MBA uddannelsen udtaler Camilla:

"En MBA kræver da et stykke hårdt arbejde med meget læsning, opgaver og forberedelse til seminarerne, men det har også givet rigtig meget til gavn for både mig selv og Keflico i form af ny tilgang og forståelse."

Videre fortæller Camilla om det kompetenceløft MBA uddannelsen har givet hende, og begrunder hvorfor hun er glad for at hun tog netop Aalborg Universitets MBA:

Jeg ser en fordel i at vælge et dansk universitet fremfor et udenlandsk, da man bedre kan gøre brug af det netværk, man får gennem uddannelsen, i form af både medstuderende og undervisere. En af de særligt positive ting, der er ved Aalborg Universitet, er Alumenforeningen på tværs af årgangene. Desuden får man en fortsættende uddannelse, da man fortsat har adgang til de nye seminarer.

Camilla dimitterede MBA uddannelsen i januar 2017, hvor hun til selve dimissionen stod for at give ”de studerendes tale”.

Læs den fulde artikel ved at klikke her.

 

Udforsk Camillas karriere via hendes linkedin-profil ved at klikke her!

MBA Forside