Facilitering af organisatoriske læreprocesser

Facilitering af organisatoriske læreprocesser

Kommunikation og HRM nærmer sig hinanden i disse år – både akademisk og praktisk. Eksempelvis har mange virksomheder fusioneret HR og kommunikation til én afdeling, hvis resultatskabelse er afhængig af, at en bred vifte af både interne og eksterne aktører medinddrages, engageres og deler viden; dvs. afhænger af facilitering af såvel individuelle og organisatoriske læreprocesser. HR er en væsentlig medspiller, når det kommer til at facilitere den medarbejderadfærd, der i praksis skal levere på det ’brand promis’, som kunder, investorer og fremtidige medarbejdere præsenteres for af kommunikations- og marketingfunktionen. Samtidig er der en stigende erkendelse af, at kommunikative processer er væsentlige for meningsskabelse i forhold til organisationsforandringer og implementering af nye strategier og kompetenceudvikling, som ellers typisk ligger på HR's banehalvdel. 

I disse processer spiller både kommunikation og HR ofte en intern konsulentrolle, og det er med udgangspunkt i denne rolle, at dette modul behandler facilitering af organisatoriske læreprocesser i et kommunikations- og HR-perspektiv. Gennem fem kursusblokke præsenteres en række nedslag; forskellige bud på, hvorledes samskabelse og intervention i organisatoriske udviklingsprocesser kan forstås og konkret iværksættes i en kommunikations- og HR-optik.

Modulet har teoretisk og praktisk fokus på facilitering af deltagerinvolvering i organisatoriske læreprocesser. Den studerende præsenteres for teorier om og arbejder selv med forskellige tilgange til organisationskonsultation og -intervention, hvor fokus er på facilitering af deltagerinvolvering i organisatoriske læreprocesser.

I tilknytning til modulet udbydes der workshopbaseret undervisning, hvor forskellige måder at facilitere organisatoriske læreprocesser præsenteres og afprøves.

Der afholdes undervisning inden for følgende områder:

  • Kommunikation og HRM – co-creation konkollegaer?!
  • Intervention, samskabelse og intern organisationskonsultation
  • Medarbejderlivscyklussen – kommunikation i HR-kerneopgaven
  • Talent management og deltagerinvolvering:  Top-down og bottom-up, outside-in og inside-out
  • Strategi – forandring og forankring

Modulets litteratur er digitalt tilgængeligt på moodle. Pensum er ca. 500 sider.
 

Undervisningens indhold

  • Blok 1: Kommunikation og HRM – co-creation konkollegaer?!
  • Blok 2: Intervention, samskabelse og intern organisationskonsultation
  • Blok 3: Medarbejderlivscyklussen – kommunikation i HR-kerneopgaven
  • Blok 4: Talent management og deltagerinvolvering: Top-down og bottom-up, outside-in og inside-out
  • Blok 5: Strategi – forandring og forankring

Eksamen

Modulet bestås i form af en bunden 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål og opgaver inden for modulets fagområde.

Seminardatoer

Modulet forløber over 3 fremmøde seminardage.

Undervisningen foregår på Aalborg Universitet i København.

Se seminardatoer her.


ØVRIGE UDGIFTER

Udover deltagerbetalingen må påregnes udgifter til litteratur samt til forplejning og evt. transport og ophold under seminarer. Kaffe og te under seminarerne er dækket af deltagerbetalingen.

Fakta

Facilitering af organisatoriske læreprocesser; studiefagsmodul fra Kandidatuddannelsen i Kommunikation

Varighed

  • Oktober 2020 - december 2020. AFLYST

Sted

  • København

ECTS

  • 5

Pris

Ansøgningsfrist

  • Forlænget til d. 1. august 2020

Forbehold for fejl, ændringer samt aflysning.

Hjælp til ansøgning

Vi anbefaler, at du opretter dig som selvoprettet bruger i Ansøgningsportalen (læs mere om det i Login- og ansøgningsvejledningen i den hvide ansøgningsboks "Søg optagelse" ovenfor).

Når du har oprettet dig som bruger i Ansøgningsportalen og skal i gang med at oprette selve ansøgningen, skal du vælge følgende, når du står i fanebladet ”Opret ansøgning”:

  • Institution: Aalborg Universitet
  • Uddannelsestype: Enkeltfag Hel på del fag/moduler
  • Klik på "Søg” knappen til højre (uden at udfylde andet).

Så får du vist en liste med de søgbare enkeltfag af typen Heltid på deltid. Vælg det ønskede enkeltfag og færdiggør din ansøgning.

Har du brug for teknisk assistance, kan du kontakte IT-service (ITS) på tlf. 9940 2020 / support@its.aau.dk.