Infomøde om HD uddannelserne (Aalborg)

Infomøde om HD uddannelserne (Aalborg)

Vi afholder infomøde om HD 1. del og vores forskellige specialiseringer på HD 2. del for alle interesserede. Hvis du ønsker at skabe mere værdi for dig selv og din virksomhed, så kom og høre nærmere om vores uddannelser!

Tidspunkt

15.05.2018 kl. 17.00 - 15.05.2018 kl. 19.30

Beskrivelse

Vi starter infomødet i lokale 29, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg Øst.

På mødet vil skoleleder Lars Krull indledningsvist give en overordnet præsentation af HD uddannelserne på Aalborg Universitet, og kommer ind på hvad der gør os anderledes end andre udbydere af HD.

Lars Krull vil blandt andet forklare vores særlige model med heldagsundervisning 1-2 hverdage per måned. Denne model tager særligt hensyn til balancen mellem familie og arbejdsliv - ulig aften- og weekendundervisning.

Lars vil også præsentere vores bærende pædagogiske princip på HD uddannelserne, som er det samme som for resten af Aalborg Universitet, nemlig Problembaseret Læring (PBL). For mange forstås Aalborg-modellen for problembaseret læring ”blot” som gruppearbejde – men Lars vil vise at den er meget mere end det!

Efter den overordnede introduktion har du mulighed for at få et mere detaljeret indblik i HD 1. del eller specialiseringerne på HD 2. del.  Vi deler os ud på forskellige lokaler, hvor vores kompetente og engagerede fagkoordinatorer og studiesekretærer står klar med præsentationer af de fire forskellige uddannelser – og du vil her have rig mulighed for at få besvaret alle de spørgsmål du måtte have om uddannelserne.

Nærmere information omkring lokaler tilgår på dagen. 

Du kan læse nærmere om HD uddannelserne ved at klikke her!

Adresse

Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg Øst, lokale 29