Kompetenceudvikling sikrer god performance

Kompetenceudvikling sikrer god performance

Administrerende direktør for Alfa Laval, Søren Krarup, finder det afgørende at uddannelse kan omsættes til praktiske løsninger på aktuelle forretningsmæssige udfordringer. Han udtaler om samarbejdet med Aalborg Universitet og hans medarbejderes udbytte:

Lagt online: 03.03.2014

Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden udvikler deres kompetencer. Dette indebærer, at de ud over faglighed også skal være skarpe på forretningsforståelse og lederskab.

I Alfa Laval opererer vi i en kompleks dagligdag præget af mange globale aktiviteter. Derfor er det afgærende, at uddannelsens teoretiske afsæt kan omsættes til praktiske problemløsninger på aktuelle forretningsmæssige udfordringer. I HD-studiet på Aalborg Universitet har vi fundet en samarbejdspartner, der dygtigt leverer nogle spændende og fleksible undervisningsforløb, og vi oplever at vores medarbejdere har et stort udbytte, personligt såvel som fagligt.