Linda Posborg Petersen overvejede oprindeligt at søge ind hos en anden, mere traditionel HD-studieudbyder i København. Men da hun så tilfældigt opdagede, at AAU Executive tilbød den samme uddannelse på heldagsbasis et andet attraktivt sted i hovedstadsområdet, ombestemte hun sig. Den 45-årige bachelor i Financial Services bekæmper til daglig finansiel kriminalitet fra Nordeas hovedkontor på Christianshavn og bor privat i Farum. Hun er i dag glad for, at hun i stedet tilmeldte sig Aalborg Universitets model på Hotel og konferencecenter Rungstedgaard kun 30 minutter fra Københavns centrum.
”Jeg vurderede, at det tilbud ville give mig mere personligt overskud og bedre evne til at koncentrere mig om både arbejde og studier hver for sig, når jeg undgik at skulle fordele min energi og koncentration på først et krævende arbejde og så bagefter være klar til at tage imod undervisning på højt niveau om aftenen,” fortæller Linda. Hun glæder sig over, at hendes kæreste med AAU Executive’s undervisningsmodel ikke i så høj grad behøver at stå alene med hendes to børn oven i sine egne, da Linda ikke behøver at komme sent hjem fra først arbejde og så undervisning.
”At kurset så foregår her i disse attraktive omgivelser tæt på vand og skov har vist sig at være et ekstra plus,” konkluderer Linda og forklarer:
”Rungstedgaard er et rigtigt fint og motiverende sted at blive undervist, hvor faciliteter og forplejning bare er helt i top. Min arbejdsgiver har været positiv og har bakket op om den HD-undervisningsløsning, der passede mig bedst. Det er også dejligt".