Fine faciliteter og forplejning et ekstra plus

Fine faciliteter og forplejning et ekstra plus

Rasmus Frandsen på 38 år har en kandidat i e-business og går på HD 2. del i Finansiel Rådgivning. Han arbejder til dagligt hos Keylane, som laver software til finansverdenen, på Islands Brygge, og bor på Amager med sin familie. Rasmus følger heldagsundervisningen 1-2 gange om måneden på Rungstedgaard i Storkøbenhavn, og fortæller her hvorfor han valgte netop Aalborg Universitets HD-uddannelse:

Lagt online: 26.05.2018

”Frem for flere aftener om ugen med undervisning kan jeg meget nemmere få et travlt og hektisk arbejdsliv til at balancere med mit privatliv med HD-undervisning i heldagsløsningen, som AAU Executive tilbyder i København.” Sådan fortæller 38-årige Rasmus Frandsen, der er business analyst hos software-producenten Keylane med 150 ansatte på Amager:

”Jeg kan faktisk overhovedet ikke privat se mig selv i en traditionel aftenskole-model efter arbejdstid, som mit liv i øvrigt er. Men min leder havde heldigvis selv i sin tid læst HD efter modellen fra Aalborg Universitet og havde på den baggrund personligt anbefalet mig dén løsning,” tilføjer Rasmus. Han er gift med to børn og har en kandidatgrad i e-business som faglig baggrund.

Selv om Rasmus faktisk både bor og arbejder på Amager, så generer den lidt ekstra transporttid et par gange om måneden til Hotel og konferencecenter Rungstedgaard kun 30 minutter fra Københavns centrum ham ikke:

”Tvært imod er her lyst og dejligt, fine undervisningsfaciliteter og god forplejning, hvilket er et stort plus, der har vist sig værd at køre lidt efter. Det medvirker til, at undervisningsdagene er noget, som jeg glæder mig ekstra til hver gang. Meget motiverende.”

Udforsk Rasmus karriere via LinkedIn ved at klikke her!