Får familieliv og HD-studier til at gå op

Får familieliv og HD-studier til at gå op

Charlotte Østergaard på 34 år har en akademiuddannelse i finansiel rådgivning og går på HD 2. del i Finansiel Rådgivning. Hun arbejder til dagligt i Jyske Bank i Charlottenlund, og bor med sin familie i Herlev. Charlotte følger heldagsundervisningen 1-2 gange om måneden på Rungstedgaard i Storkøbenhavn, og hun fortæller her hvorfor hun valgte netop Aalborg Universitets HD-uddannelse:

Lagt online: 24.05.2018

”Jeg begyndte oprindeligt 1. semester hos en anden HD-studieudbyder men fandt aftenskoleundervisningen for problematisk at håndtere privat i hverdagen, fortæller den 34-årige privatkunderådgiver hos Jyske Bank i Charlottenlund, Charlotte Østergaard. Som gift med to mindre børn er det svært at nå det hele. Hun fik lov at skifte og er nu meget mere tilfreds:

”Jeg kunne ikke få familielivet til at hænge sammen, når jeg flere gange om ugen også skulle bruge aftnerne. Det går meget bedre i forhold til familien med AAU Executive’s studiemodel med færre men til gengæld hele undervisningsdage, så jeg kan møde frisk og fokusere hele dagen og suge til mig fra de gode undervisere. Derfor oplever jeg nu også at få mere ud af undervisningen. Oplevelsen og udbyttet bliver mere intenst, når jeg ikke skal koncentrere mig om andet,” forklarer Charlotte, der oprindeligt er akademiuddannet i finansiel rådgivning.

Som bosiddende i Herlev med egen bil oplever hun det ovenikøbet også meget nemmere at køre til Hotel og konferencecenter Rungstedgaard kun 30 minutter fra Københavns centrum, hvor AAU Executive’s undervisning under Aalborg Universitets foregår - fremfor f.eks. at skulle bevæge sig ind til Københavns trafikhektiske centrum for at blive undervist.

”Og omgivelserne og serveringen i løbet af kursusdagene her er jo bare i top. Det gør motivationen til undervisning ekstra god,” glæder Charlotte sig.

Udforsk Charlottes karriere via LinkedIn ved at klikke her!