Et klart ekstra plus til HD-studie med heldagsundervisning

Et klart ekstra plus til HD-studie med heldagsundervisning

Karina Søndergaard Jensen er advokat ved HjulmandKaptajn i Frederikshavn, hvor hun bl.a. er fagchef for persondata. Hun har netop gennemført HD 2. del i Organisation og Ledelse (HDO) med et flot karaktergennemsnit på 11,0. Hun fortæller her om AAU's HD-uddannelse og hvorfor hun valgte netop den.

Lagt online: 06.07.2018

Selvfølgelig var Aalborg Universitets studieløsning i heldagsmoduler også for mig et klart ekstra plus. Mest afgørende for mit valg af HD-uddannelsessted var imidlertid min tillid til uddannelsesstedets undervisningskapaciteter, den særlige problemorienterede undervisningsform og et godt omdømme. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at min HD selvfølgelig skulle læses på Aalborg Universitet, hvor jeg i sin tid havde stort udbytte af at læse jura.

Sådan fortæller 31-årige Karina Søndergaard Jensen fra Aalborg, der netop har afsluttet HD 2. del i Organisation og Ledelse på AAU Executive med stor tilfredshed og gennemsnitskarakteren 11,0.

Karina opfatter sig som en lidt atypisk HD-studerende med sin baggrund som advokat med speciale i persondata og ansættelsesret hos advokatfirmaet HjulmandKaptains afdeling i Frederikshavn.

Ud over at man skal være en dygtig advokat i min stilling, synes jeg faktisk også, at det har stor værdi at være en god leder. Med tiden får man som advokat også en lederrolle, fordi man ofte uddelegerer opgaver til andre ansatte, f.eks. til sekretærer, advokatfuldmægtige og studentermedhjælpere. Derudover skaber studiet også værdi i forhold til den rådgivningsopgave, en advokat udfører for sin klient,” forklarer Karina:

Jeg kunne øjeblikkelig, da jeg begyndte på HD-studiet, mærke, at jeg havde stor gavn af de organisationsmæssige værktøjer, som det gav mig,” fortsætter Karina, der har kæreste og ellers bruger meget af sin private tid på at holde sig i form bl.a. med tennis og løb. Hun er glad for, at Aalborg Universitets undervisningsmodel med heldagsmoduler giver hende mulighed for klart at kunne splitte sin tid op med henholdsvis særskilte studiedage og arbejdsdage:

På den måde kan jeg møde frisk og motiveret ind til studiedagene, fremfor at møde træt op til krævende aftenskoleundervisning efter først at have brugt energi på en krævende arbejdsdag,” siger Karina.

 

Udforsk Karina Søndergaard Jensens karriere på LinkedIn

 

Læs nærmere om HD 2. del i Organisation og Ledelse her