Erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD)

Styring af finansielle virksomheder - enkeltfag (10 ECTS)

Faget er et HD2 fag (svarende til bachelorniveau).

Faget indgår som ét af to fag på Speciale i finansiel virksomhed, som er en specialiseringsmulighed for medarbejdere i den finansielle sektor på HD2 i Regnskab og Økonomistyring samt på HD2 i Organisation og Ledelse.  

læs nærmere om Speciale i finansiel virksomhed her

Formålet med dette fag er at give indblik i de regler og bestemmelser, der regulerer de finansielle virksomheder, således at der dels opnås viden om de finansielle virksomheders regnskabsaflæggelse, og dermed også hvorledes de finansielle virksomheders præstationer opgøres, og hvilke risici de har påtaget sig, dels opnås et overblik over og en forståelse af tiltag der kan gøres for at øge præstationerne henholdsvis reducere risici.

Udbytte

Med dette fag bliver den studerende i stand til:

  • At vurdere en finansiel virksomheds præstationer og risici og bliver i stand til at formidle viden herom til fagfæller og brugere af finansielle ydelser.
  • At kunne indgå i faglig og tværfaglig dialog om styringstiltag i forbindelse med styringen af markeds- og kreditrisici på forskellige organisatoriske niveauer.
  • Kunne vurdere generelle regelændringers betydning for virksomhedens balance, operationelle risiko samt forretningsmæssige muligheder i forhold til egen kundeportefølje.
  • Kunne opnå en forståelse af betydningen af at have opdateret viden og forståelse af det regelværk, som omgiver finansielle virksomheder, samt selvstændigt kunne tilegne sig en opdateret branche- og forretningsforståelse.

 

Modulbeskrivelse: Styring af finansielle virksomheder

 

Seminardatoer

Der udbydes undervisning i Aalborg og Rungsted i efterårssemesteret. Specialiseringen tilbydes første gang i efteråret 2022.

Ønsker du at modtage en besked så snart vi har datoer for faget Styring af finansielle virksomheder klar – så klik her!

Undervisning i Aalborg kommer til at foregå på Aalborg Universitetsbibliotek, Kroghstræde 3, 9220 Aalborg Øst.

Undervisning i Rungsted kommer til at foregå på Rungstedgaard, Rungsted Strandvej 107, 2960 Rungsted Kyst.

Bemærk venligst at kravene til forberedelse, læsning, opgaveløsning m.m. er på samme niveau som øvrige fag på HD2. For at få et godt udbytte af faget er det således nødvendigt at disponere den fornødne tid til forberedelse. Afhængig af deltagernes individuelle forudsætninger estimerer vi et tidsforbrug på ca. 15 timer pr. uge. 

Muligheder for enkeltfag

Enkeltfag er en mulighed for dig, der ikke nødvendigvis ønsker at afslutte en fuld deltidsuddannelse. Du kan se andre enkeltfagsmuligheder her.

Fakta

Styring af finansielle virksomheder, valgfag fra 3. semester af den Erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD2) - specialiseringen i Regnskab og Økonomistyring og specialiseringen i Organisation og Ledelse

Varighed

  • Udbydes forventeligt i efteråret 2022

Sted

  • Aalborg og Rungsted

ECTS

  • 10

Pris

  • 10.000 kr.

Ansøgningsfrist

  • Oplyses senere

Forbehold for fejl, ændringer samt aflysning.