Forskning
Samarbejde

Janne Tranberg, Cand. mag. i engelsk, arbejder som tekstforfatter

Fra litteratur til reklame

Lagt online: 13.01.2014

Der er langt fra de litterære tekster, jeg var så optaget af i mine engelskstudier på Aalborg Universitet, til de reklametekster, jeg arbejder med i dag. Men det er de samme grundlæggende kompetencer, jeg har med mig fra mit studium, der gør mig i stand til at bestride mit job.

Det er i kraft af mit studium og måske især projektformen på Aalborg Universitet, at jeg er i stand til at skrive klart og tydeligt, at jeg har lært at strukturere og prioritere en tekst, at jeg har lært at researche, forholde mig kritisk, formidle viden og arbejde med deadlines. Alle sammen kvalifikationer, der er alfa og omega i mit job.

De litterære tekster har lært mig, hvordan en god historie skal drejes - og det er jo i bund og grund det, det handler om, når man er tekstforfatter: at fortælle den gode historie.