AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Økonomi

Postkort fra Columbia

Postkort fra Columbia

Læs om Jesper Eriksens ophold ved Columbia University som Visiting Graduate Student i efteråret 2015.

Postkort fra Columbia 1

Ansøgning og optagelse

På mit 5. semester af bacheloren i Samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet ansøgte jeg om at komme til Columbia University som Visiting Graduate Student i efteråret 2015. To måneder senere modtog jeg en mail; Jeg var blevet optaget på Columbia University, New York. I de kommende måneder vil jeg sende nyhedsbreve hjem for at beskrive mine oplevelser herovre, så I derhjemme kan få en ide om, hvordan det er at være på udlandsophold i storbyen over dem alle og ikke mindst livet som studerende ved et Ivy-League universitet.

Dette er det første postkort i rækken, så det er naturligt at fortælle om, hvordan jeg kom ind på Columbia, hvad jeg forventer af opholdet her, samt ikke mindst hvordan mit møde med New York og andre studerende har været forud for min studiestart d. 8 september. I de følgende postkort vil I komme tættere på livet som studerende.

Columbia University er blandt andet kendt for at være et universitet, hvor niveauet er højt, og de akademiske udfoldelsesmuligheder store. Da jeg sidste efterår valgte at sende en ansøgning til Columbia fulgte beslutningen til dels af disse tanker omkring universitetet. Samtidigt tilbød Columbia University i modsætning til mange andre topuniversiteter også nærheden af en storby, hvor oplevelserne venter på stribe omkring hvert gadehjørne. 

Dokumentet, der viser, at man er optaget ved Columbia University er en enkelt mail, hvor dekanen for den afdeling, man er optaget ved, for mit vedkommende School of Continuing Education, byder velkommen til universitetet. En enkelt side, med en underskrift forneden, som til forveksling ligner et dokument, der bekræfter, at man netop har bestilt et års abonnement på Basserne med tilhørende nøglering for 45,95 kr. om måneden. Hvis det selvfølgelig ikke havde været for Columbias våbenskjold med tre kroner på toppen af siden. Så hvad tænkte jeg, da mailen tikkede ind i min mailboks? Hvilke forventninger opstod efter at glæden ved at skulle modtage Basserne var blevet erstattet med glæden over at være optaget?
Mine forventninger kan opdeles i tre dele; Det faglige akademiske niveau, det intellektuelle og internationale miljø og det sociale liv i New York.

Forventninger

Med min optagelse ved Columbia University fulgte naturligvis en forventning om, at jeg for de mange penge får en fagligt rigid uddannelse med hjem i skuldertasken. Ved Columbia University findes nogle af de fremmeste forskere inden for deres områder bl.a. Joseph Stiglitz, forsker i ulighed og medstifter af Institute for New Economic Thinking sammen med Paul Krugmann, Serena Ng, er en af de førende makroøkonometrikere, Michael Woodford, forfatter til flere bestseller makroøkonomi bøger og Brendan O’Flaherty en anerkendt forsker i by-økonomi og de i de seneste år i økonomiske aspekter af race udfordringer i USA. Med sådanne undervisere tilknyttet er der et stærkt potentiale til, at jeg får et semesters studier på højeste faglige niveau. Min forhåbning er at vende tilbage til AAU med et bredere fagligt funderet og skarpere undersøgende sind.

Når alt dette er sagt omkring de dygtige undervisere skal de studerende, der er at finde der, dog ikke glemmes. Skulle jeg tildele sandsynligheder for, ved hvilke universiteter jeg kunne finde de mest motiverede, interessante og ambitiøse studerende rundt omkring i verden, så vil Columbia University få tildelt en af de højeste (og AAU naturligvis næsten lige så høj). Jeg ser i høj grad frem til at indgå i det miljø, få venskaber og bekendtskaber der, som forhåbentligt også kan holde langt ud i fremtiden.

Den sidste forventning angår det, som for de fleste er den største del af deres udlandsophold: Det sociale liv sammen med andre internationale studerende og amerikanere. En stor del af oplevelsen ved et udlandsophold er kulturen og tilpasningen til det nye sted, hvor en helt ny hverdag skal indrettes. New York rummer et væld af muligheder og oplevelser, en enorm blanding af kulturer og adfærd, og jeg ser i særdeleshed frem til at kunne opleve den trykkoger af kulturelle oplevelser, som byen byder på med museumer, parker, koncerter, små sidegader med gemte skatte, cafeer og meget andet. Forhåbentligt byder tiden herovre på mange gode oplevelser og venner at nyde dem med. Allerede nu, efter små tre uger I New York, på egen hånd, kan jeg give de første beretninger om livet, byen og hvordan mit indtryk af de første studerende, jeg har mødt herovre er.

New York

Mit første indtryk af New York efter min ankomst til JFK lufthavn d. 19 august er venlighed, ordnet kaos og en næsten uudholdelig varme sammenlignet med den danske halvblege sommer. De første uger i landet har budt på konstante hedebølger, hvilket har gjort udforskning af byen på egen hånd ganske vandkrævende, og til tider også mere kaffe-krævende. Den almindelige New Yorker virker såvel flinkere og mere behjælpelig over for en dansker, der ikke kan finde vej eller endnu ikke forstår metrokort maskinerne, end hvad man kunne forvente af selvsamme dansker. Ud over en stor venlighed byder New York også på en enorm diversitet blandt dens beboere. Går man to blokke (alle afstande i New York måles tilsyneladende i blokke) I Midtown har man sandsynligvis mødt en repræsentant for enhver tænkelig befolkningsgruppe og type. Livet i Midtown er pulserende, larmende, usikkert og fyldt med oplevelser. Manhattan, som endnu er den eneste del af New York, jeg for alvor har oplevet, er opdelt i forskellige områder, hvor forskellen mellem to områder står i klar kontrast, når omgivelserne ændres fra det ene område til det næste på også kun to blokke.

Udover pulserende Midtown findes der i New York små oaser overalt i Greenwich og West Village og Downtown Manhattan er fyldt med erhvervslivets største virksomheder spredt som med venlig hånd omkring Wall Street. I Soho findes en flagship-store for alle større tøj-, design og accessories kæder og står i skærende kontrast til de roligere beboelsesområder omkring Central Park; Upper West Side og Upper East Side. Endnu længere oppe på Manhattan findes Harlem, den gamle ghetto, som i dag langsomt er ved at omdanne sig til det nye Ø-gade kvarter på Manhattan. Som prikken over Upper West Sides i findes Morningside Heights, hvor Columbia University hører til. Columbias Campus er en enestående oplevelser i sig selv med gamle, monumentale og patinerede bygninger, som emmer af årtiers viden og tanker samlet på et område mindre end AAU’s eget campus. Stedet er fyldt med studerende, undervisere, erhvervsfolk og oplægsholdere selv før studiestarten har lydt. Jeg er ikke i tvivl om, at stedet vil blive en vigtig del af inspirationen og motivationen til at arbejde hårdt.

Selvom byen i sig selv er flot, er det mest spændende ved New York, at der konstant er oplevelser at finde. På mine første to uger i New York har jeg slappet af med en bog i Central Park og Riverside Park, været på flere museer, deriblandt Museum og Modern Art, MoMA, været til flere friluftskoncerter i blandt andet Bryant Park, festet med amerikanere og danskere til den lyse morgen, og oplevet barbecue på gaden i Weehawken, New Jersey, hvor jeg på nuværende tidspunkt bor. 

første arrangement

Torsdag d. 3 september afholdte School of Continuing Education, jeg som studerende tilhører, et introduktions arrangement for internationale studerende. Dette indebar en lang række informationer, rundvisning på campus og efterfølgende socialisering på en lokal rooftop bar. Forud for arrangementet havde jeg en forventning om at møde mange internationale studerende fra hele verden – måske lidt flere kinesiske studerende end så mange andre, givet Kinas størrelse, men ikke desto mindre en blandet flok. Til min store overraskelse fandt jeg ud af, at af de 250 personer samlet til arrangementet var hele 70 danskere, hvoraf ca. 50 er fra CBS og kun tre fra AAU. Det betød, at det var utroligt nemt at finde mange danske venner, og svært at finde andre. Jeg har allerede nu fået en række gode venner iblandt disse mennesker, som jeg mødte den første dag. Hovedparten læser erhvervsøkonomi af forskellig art, og få andre ting som folkesundhedsvidenskab, psykologi eller endda matematik-økonomi som en af de to andre studerende fra Aalborg, Troels, gør. Alle er interessante at snakke med og lige så spændte på at starte studierne ved Columbia University. Med 70 ud af 250 internationale studerende ved SCE tyder det på, at Columbia er mere end villig til at tage imod danskere. Medarbejderne ved universitetet understøtter den opfattelse med glædesudbrud, når de hører at man er fra Danmark – Vi er jo så flinke og nemme at arbejde med alle sammen. Så hvis du selv overvejer at søge ind på Columbia University, så tøv ikke! De tager hellere end gerne imod danske studerende.

Udover de mange danskere har jeg dog også mødt flere andre studerende og personer rundt omkring i byen. Venskaber synes at blomstre let op her i New York, indbydende til mange spændende samtaler, fester, eftermiddage i parker og meget andet.

Jeg vil hermed afslutte det første postkort fra Columbia før studiestarten ved Columbia melder sig på d. 8 september. I de kommende nyhedsbreve vil I kunne høre mere om, hvilke fag, jeg skal følge ved Columbia, den indledende add/drop periode herovre og ikke mindst livet som studerende.

De bedste hilsner fra New York,
Jesper Eriksen,
7. semester stud.oecon.

Postkort fra Columbia 2

Kære læser, du kan på de kommende sider blive indviet i mit liv i storbylarm, varme solskinsdage og fyldte læsesale her i New York.

Add/Drop Perioden og Hårdt Arbejde

Siden sidste postkort er studietiden for alvor startet spændende og hæsblæsende, skudt i gang d. 8 september. Ved Columbia, som ved mange andre amerikanske universiteter er der i de første to uger ’Add/Drop-Period’. Det vil sige, at man som studerende kan møde op til alle de fag, man er interesseret i at følge, uden at binde sig til at skulle have faget. For at kunne få lov til at følge faget, skal man have en plads via registreringssystemet. Er man ikke inde, kan man stå på venteliste til et fag.

Forud for starten ved Columbia havde jeg finkæmmet fagkataloget ved Columbia i jagten på de fag, jeg havde såvel interesse i at følge, som jeg rent faktisk også kunne tilmelde mig. Som første semester studerende på kandidaten i Samfundsøkonomi havde jeg hjemmefra to fag og valgfag, som jeg skulle have opfyldt, for at kunne få merit for semesteret. De to bundne fag i Aalborg var Videregående Makroøkonomi og Tidsserieøkonomi; de resterende to fag er valgfag. Informationerne i Columbias fagkatalog var små og jagten hård, men listen blev til sidst skrevet ned: Advanced Macroeconomics, Advanced Econometrics, The Economics of Race in the United States og som sidste led i kæden; Methods and Problems of Philosophical Thought.

Sammenhængen mellem mine valgte fag ved Columbia og fagene ved Aalborg kan du, kære læser, nok gennemskue. For at få meritoverførsel skulle jeg altså være sikker på at kunne følge fagene Advanced Macroeconomics og Advanced Econometrics, og med det i tankerne indledte jeg jagten på at få pladser på disse fag i de to første uger. I perioden op til studiestart havde jeg følt mig ovenpå – New York var smuk, fuld af gode oplevelser, og jeg havde allerede fundet nye venner i byen. Jeg havde naturligvis den ganske naive forestilling, at det som med de andre udfordringer i byen, ville blive en leg at komme i gang med fagene, og at få pladser derpå (jeg var kommet ind på alle fire fag via ventelisterne – jeg skulle bare ikke blive smidt af holdene i løbet af de første to uger - jeg var jo sikker!). I høj solskin, 28 grader og med humør, der rakte så højt som læsesalenes loft på Butler Library mødte jeg således op til min første forelæsning i Advanced Econometrics og …. Fik naturligvis alle forventninger om en nem og rolig opstart ved Columbia gjort til skamme.

Advanced Econometrics 

Vil du følge et fag ved Columbia, skal du have dine ’prerequisites’ i orden – har du ikke taget de fag, der er forudgående for det pågældende fag, du gerne vil følge, så får du ikke lov til at følge faget. Punktum. For de fleste undervisere er det nok at man kan vise, at man har taget de relevante fag før. Til den første forelæsning fortalte min kære underviser, Serena Ng, en førende makroøkonometri forsker, at hun havde for mange deltagere på hendes hold. Der var sågar venteliste, hvilket hun på ingen måde påskønnede! Hun foretrak hendes hold i størrelser af 30, hvorimod der var 56 pladser på holdet og yderligere 18 på venteliste. I modsætning til andre undervisere ville professor Ng ikke finde sig tilfreds med, at de studerende ’blot’ havde
deres prerequisites i orden. For at sikre, at de folk, der faktisk deltog i hendes kursus havde deres kompetencer i orden, ville hun således til næste forelæsning (to dage senere, torsdag d. 10), give en ’exam 0’ i lineær algebra, calculus, statistik og økonometri. Bestod man ikke, ville man blive sat af holdet. Og yderligere, siden faget var for graduate studerende ved Columbia, så ville visiting students, som jeg selv, alene blive tilladt at deltage på holdet, hvis der var ledige pladser. Hvis du her forestiller dig mit hjerte hoppe op i halsen, og maven forsvinde ned gennem de 6 etager under mig, så har du ganske ret. I modsvar hertil kunne Professor Ng fremvise et stålsat blik, der ikke indbød til forståelse for urolige maver og nervøsitet.

The Economics of Race in The United States

Exam 0 skulle bestås. Dette betød, at jeg havde præcis 48 timer til at læse 4 fag op, hvoraf jeg alene har haft de to sidste i fuld ’Columbia’ udfoldelse ved Aalborg. Stærkt demotiveret og med tanker på, om det mon var værd at fortsætte ved Columbia efter 1. dag (nu havde jeg jo prøvet det, og Danmark var jo også et ganske rart land) fortsatte jeg til min næste forelæsning: The Economics of Race in The United States. Faget havde jeg på forhånd valgt grundet det tværfaglige fokus til, samt den enorme relevans netop race-problematikker har i fortidens såvel som nutidens USA. Herfra kan naturligvis drages pendanter til den nuværende diskussion af flygtninge problematikker i Europa, og ikke mindst mulige fremtidige problematikker, der kan opstå, som i karakter kan ligne USA’s race problemer.

Efter den første ganske intimiderende forelæsning blev min hjertebanken mindsket: Underviseren, Brendan O’Flaherty, der beskriver sig selv som en ældre, hvid mand fra Newark, viste sig at være udstyret med god humor og et pensum, som mere end vakte min fortsatte interesse. Måske jeg alligevel skulle give det endnu en chance ved Columbia? Efter den anden forelæsning, klokken 17:25 dansk tid, fortsatte jeg min færd mod Butler Library. Jeg havde fundet frem til udgaver af de bøger, der blev anvendt til calculus og lineær algebra ved Columbia, med henblik på at læse samtlige 1400 sider inden min exam 0 ville blive afholdt (et glorværdigt mål, der naturligvis ikke blev opfyldt). Jeg fik således taget min studie-mødom ved Columbia på bedste vis: Med Calculus til klokken 12 om aftenen, hvorefter subway’en og shuttle-busen bragte mig hjem til Weehawken, NJ, for at lade op til den næstkommende dag.

Advanced Macroeconomics

Som det var tilfældet for min anden forelæsning, viste den næste dag at bringe spændende forelæsninger i Advanced Macroeconomics og Methods and Problems of Philosophical Thought. Advanced Macroeconomics er som fag særligt fokuseret på abstrakt analytisk behandling af makroøkonomiske problemstillinger. Formuleret i et lidt mere jordnært sprog betyder det, at jeg i dette fag reelt set følger matematik forelæsninger suppleret med økonomisk intuition og programmering i Matlab i rette doseringer. Det kan naturligvis lyde ganske obskurt i manges ører, men lad det være sagt, at jeg ikke desto mindre finder faget yderst interessant. Den analytiske tankegang er besnærende, og programmeringsarbejdet spændende og en evig kilde til små glæder, når man kan lave en graf med flere end 5 farver (en joke på nettet siger, at ’Economists do it with models’). Faget kan i sig selv næppe stå alene som et fornuftigt grundlag for at give retvisende råd om økonomisk politik, men kan derimod give redskaber, som er stærkt anvendelige, hvis man ønsker at grave sig dybere ned i økonomisk teori, eller arbejde med økonomiske modeller, som i Finansministeret eller ved Danmarks Statistik.

Methods and Problems of Philosophical Thought

Mit fjerde og sidste fag, Methods and Problems of Philosophical Thought, har vist sig at være et spændende indslag i min hverdag. Forelæseren ønsker med faget ikke at give vi studerende en gennemgående beskrivelse af filosofiens historie. Derimod pirrer han nysgerrighed og starter eftertænksomhed med spørgsmål som; hvordan du ville forklare begrebet sandsynlighed for en marsboer? Hvordan kan vi forstå kausalitet ud fra Hume’s forsøg på at formulere svar herpå i 1800-tallet? Og hvordan kan vi forstå tid med udgangspunkt i Augustins tanker heromkring i 300-tallet, som kan være relevante selv i dag, hvor sociale medier netop indfanger, hvad der muligvis er Augustins syn herpå: Tid eksisterer alene i nutiden, og nutiden er en evigt flygtig størrelse, der kan opdeles i mindre og mindre dele; år, måneder, dage, timer, minutter, sekunder,…, indtil selve nu’et ophører med at eksistere, hvorfor også tiden gør. Det samme gør sig tildels gældende i de sociale medier, hvor hvert sekund byder på så overvældende mange informationer, at eksistens og berettigelsen af hver information kan siges at være forsvindende som nu’et.

optagelse på fagene

Med tre gode oplevelser i rygsækken, og kun et fag, hvori min eksistens ligeledes muligvis var forsvindende, steg min angst til nye højder, mens jeg fortsatte læsningen. Calculus- og lineær Algebra bøgerne blev erstattet af Chiang’s velkendte matematikbog, og jeg fortsatte læsningen til ud på de sene timer. Den næste dag var jeg hverken udhvilet, noget nær klar til at tage en eksamen eller indehaver af kaffe i huset. Alle tre ting frembragte i skønt fællesskab en knugende hovedpine på turen mod universitetet, mens jeg talte minutter til at eksamenen skulle afholdes. Da tiden endelig oprandt (her er et spørgsmål til dig; hvis tiden alene eksisterer i nu’et, hvordan kan vi så sige, at den oprinder?) mødte Professor Ng os med højt humør, små blå hæfter og en stak eksamensopgaver, som samtlige studerende i lokalet ønskede ville selvantænde. Eksamenen blev startet, tiden gik, og svarene blev indleveret. Var jeg kommet ind? Jeg ville naturligvis først få svar i den næstkommende uge, når næste forelæsning i faget blev afholdt. I tiden frem til den tredje forelæsning og efterfølgende havde jeg mulighed for at gøre mig nogle tanker om niveauet ved Columbia. I kontrast til Danmark står her, at alle studerende i fagene (eller i hvert fald i de fag, jeg følger, med enkelte undtagelser), jeg deltager i, er engagerede. Det betyder, at det er muligt for underviserne at presse på med sværere hjemmeopgaver (som der er mange af), og tungere læsebyrder (som der næsten er for meget af). Det umiddelbare højere niveau, jeg har oplevet ved Columbia, skyldes altså til dels det drive, der er tilstede, men også dygtige undervisere, og naturligvis et inspirerende akademisk miljø. Men selvom niveauet er højt, så kan vi fra Aalborg Universitet sagtens være med. Det er ikke en ferie, når man læser økonomi, men afkastet af arbejdstimerne er langt de sene aftentimer værd.

Da det blev tid til min tredje forelæsning i Adv. Econometrics kunne jeg endelig ånde lettet op; Jeg havde bestået min adgangseksamen, og der var endda frie pladser på holdet! Jeg var altså inde, selvom åbenbaringen først for alvor sneg sig igennem forsvarsværkerne, da jeg for tredje gang spurgte en lettere irriteret professor Ng, om det faktisk var rigtigt. Uden for læsesalen skinnede solen, temperaturen var steget fra hjernefrysende til behagelige 26 grader og jeg følte mig igen som et levende menneske.

I løbet af den nervøse periode, jeg her beskriver, tog jeg ad flere omgange kontakt hjem til Aalborg, med henblik på at afklare eventuelle muligheder, såfremt jeg ikke kom ind på faget. Hvis du som studerende overvejer at tage på udlandsophold, er på udlandsophold og er kommet i meritvanskeligheder, så skriv hjem, og hør, om ikke problemerne kan løses! Vi er ved Aalborg Universitets økonomi afdeling langt mere villige til at søge løsninger og kompromiser end ved så mange andre universiteter i Danmark, har jeg erfaret gennem samtaler med andre danske studerende herovre. Studienævnsformanden, Mogens, sikrede således at min nattesøvn ikke blev helt forpurret med rigeligt gode råd og alternativer til at følge mit Advanced Econometrics fag.

Efterrationaliseringer og Sociale Udskejelser

Mine oplevelser med Columbia University’s ’Add/drop-Period’ har været nervepirrende på grund af fagkrav og meritoverførsler, men lad det ikke skræmme. Den generelle oplevelse for mange af mine venner herovre, som ligeledes er Visiting Students er, at perioden har været kaotisk, men ganske udholdelig. For manges tilfælde har de ikke skullet tage hensyn til bestemte fagkrav hjemmefra, og har således haft friere rammer til at vælge fag. Hvis du altså går med tanker om at tage på udlandsophold, så vil jeg klart anbefale at tage af sted på 3. semester af kandidaten, hvor der er friere rammer til at skabe det bedste udlandsophold med færrest mulige ubehagelige oplevelser. I tiden efter den første periode, er jeg løbende begyndt at finde mig tilrette ved Columbia og i New York (om end min adresse frem til d. 30. september fortsat var i Weehawken, NJ). Et vigtigt element i forhold til dette er naturligvis de mange nye venner, jeg har fået herovre. Som jeg beskrev i sidste postkort har det vist sig, at der er mange danskere herovre, og det har sidenhen vist sig, at mange af disse danskere er nogle skønne mennesker, der formår at holde de bedste fester. Hele tre gange har jeg været til Rooftop Party sammen med såvel danskere, tyskere, svenskere, amerikanere som mange andre nationaliteter i Greenwich Village, hvor en flok af de famøse danskere bor. Fællesskabet herovre er fantastisk, og jeg er sikker på, at der er opstået venskaber, der kommer til at holde i mange år. I modsætningen til mange af de andre danskere har jeg dog også haft mulighed for at få flere internationale og amerikanske venner ved at vælge fag, hvor der ikke er andre danskere.

Det vil jeg naturligvis anbefale dig også at gøre, hvis du har mulighed for det på dit udlandsophold. Det indblik i andre kulturer såvel som i vores egen, der følger dermed, er tæt på uvurderligt.

Udover festerne er noget så simpelt som kaffe en af de bedste måder at nyde venners gode selskab herovre. New York byder på en af verdens bedste muligheder for at gøre det, med ca. gennemsnitlige 3 kaffebarer pr. ’blok’. Und dig selv oplevelsen at finde en lille hyggelig kaffebar sammen med nye venner, eller bekendtskaber, du møder. Det kan gøre selv grå dage til små perler.

Og ja, udsigten fra en Rooftop Party i New York er nu engang noget, der fortsat kan måle sig med det, man ser på film!

New York

De bedste hilsner fra New York,
Jesper Eriksen,
7. semester stud.oecon.

Postkort fra Columbia 3

Med afslutningen på et fantastisk ophold bag mig, er det på tide at gøre mig overvejelser over, hvad jeg har fået ud af mit ophold. Hvad byder et semester i New York på af glæder og sorger? Hvad har jeg lært og tager med mig, når jeg nu starter mit liv i Aalborg igen?

Efter hjemkomsten til Danmark begynder opholdet så småt at fremstå i et klarere perspektiv, og forhåbentligt kan du nu lære mere om, hvad indholdet af et udlandsophold er i en bredere kontekst. Men, inden jeg tager hul på det retrospektive indhold, vil jeg tillade mig at dykke tilbage i opholdet, og fortælle mere om de sidste måneder, om hvordan eksamensræs, venskaber og hårdt arbejde udviklede sig ved Columbia.

Studieformen

Da jeg efterlod dig sidst, nærmede vi os midterm perioden i anden halvdel af oktober. Du har måske hørt om eksamener i USA; ”det hele er multiple-choice, så alle kan få et A!”. Det har Columbia tilsyneladende ikke, må jeg, med et sært boblende sammenskud af læreiver, glæde og frustration, fortælle. Columbia University’s eksamensform er for det enkelte fag bestemt af læreren i faget, som nyder godt af den akademiske undervisningsfrihed, Columbia bryster sig af. For vi studerende betyder friheden oftest, at eksamensformen varierer ikke fra departement til departement, fra skriftlig til mundtlig afsluttende eksamen, men i stedet fra fag til fag, med alt fra afleveringer, papers, midterms, finals, præsentationer, deltagelse i undervisningen og hvad læreren ellers i sin iver har kunnet finde på. Mulighederne er tilsyneladende mange! Den generelle formel for karaktergivningen på Columbia er en vægtning; den endelige karakter bestemmes oftest 20 % af afleveringskarakterer, 30 % af midterm eksamenskarakter og 40 % af en final eksamenskarakter og de resterende 10 % som en af de andre ovenstående ideer. Lyder det intimiderende? Frygt ej – Columbia University mener ikke selv, at eksamensperioderne er hårde, som Cambridge University tilsyneladende gør: Her låses alle tårne af, så de studerende ikke har mulighed for i eksamensstress at springe ud, når eksamensperioderne startes!

Fritid i new york

Efter midterms følger en periode med afslapning: Halloween står for døren, mange studerende tager på weekendture til de omkringliggende byer og prøver at komme sig, inden næste omgang afleveringer står for døren. Samtidigt byder perioden dog også på en optrapning i afleveringer og krav i fagene, samt kærlige påmindelser om de kommende afsluttende eksamener. For mit eget vedkommende var jeg så heldig at holde halloween med en del af ’danskerkolonien’. Det betød fest, skøre udklædninger og naturligvis en tur ud i det for en aften uhyggelige Manhattan byliv for at se det store optog, som gik gennem byen. 

En vigtig del af et udlandsophold er for mange at opleve mere end blot byen, hvor universitetet ligger. New York er dragende, besnærende og har flere oplevelser, end man kan opleve selv på en livstid (medmindre man er tidsrejsende, i hvilket tilfælde det måske kunne lade sig gøre). Jeg gav dog slip på det pulserende liv for en stund og tog med to gode venner til Boston for at besøge USA’s mest historiske by. Det var en skøn mulighed for at slappe af, inden ’konfliktoptrapningen’ for alvor begyndte. Det blev en weekend fyldt med lækker mad, gode oplevelser og mere historie end man muligvis kan tromle sammen i hele Jylland igennem de sidste 400 år. Det kan kun anbefales at komme ud – at læse på biblioteket er ikke det eneste, et studieophold handler om.

Hårdt arbejde lønner sig

I takt med at november skred forbi og december nærmede sig, kunne vi alle mærke presset stige, og jeg så meget som nogen. For underviseren i mit makroøkonomi fag havde jeg tidligere udarbejdet et stykke MATLAB kode, der kunne simulere Solow vækstmodeller. Det var underviseren på forunderlig vis så tilfreds med, at hun bad mig undervise hendes Intermediate Macroeconomics klasse heri. En klar repræsentation af, hvad der også kendetegner Columbia University: Der er ofte flere muligheder her, end ved ’almindelige’ universiteter. Både hvad angår forbindelser, læring og fremtidige arbejdsmuligheder, men også undervejs gennem hårdt arbejde. Hårdt arbejde lønner sig – ofte med mere arbejde. For en ven betød det, at hun til en fundraising opgave om AIDS-fonden fik mulighed for at møde og interviewe den ledende direktør for den internationale del af AIDS-fonden.

Afsluttende eksamener

I midten af december begyndte de afsluttende eksamener. Endnu en gang måtte vi se os travlt optagede. For flere af mine danske venner bød fagvalget ikke på regulære afsluttende eksamener i en mundtlig eller skriftlig version, som vi kender dem fra Danmark. Oftest bestod den afsluttende eksamen i stedet af et oplæg for klassen eller et paper. For mit eget vedkommende skulle jeg endnu en gang levere et paper i filosofi, og kunne byde muligheden for at gøre det samme i the Economics of Race velkommen (jeg skulle i så fald kun have en let final sit-in eksamen, som tog 15 minutter at besvare). For Adv. Econometrics og Macroeconomics var eksamensformen som for midterms en sit-in skriftlig eksamen, om end med længere eksamener.

Den sidste tid ved columbia

Den sidste tid ved Columbia bød også på flere af de lange dage på bibliotekerne. Ofte skred de over i aftener, nætter og til tider morgener (for en af mine venner sågar tre konsekvente dage med tre timers søvn på grund af selvvalgte 45 ECTS point på et semester). Hvad gav lysten til at sidde så længe på bibliotekerne tænker du måske? Frygt? En forkærlighed for arbejde frem for at sove? Udsigten til gode karakterer? Alle tre spiller selvfølgelig ind, om end jeg ikke får karaktererne med på mit danske eksamensbevis, mens også mange andre ting betød noget her. Særligt vigtigt for min eksamenslæsning var den oplevelse af engagement og arbejdsvilje, mine omkringværende medstuderende udviste. Havde nætterne på biblioteket budt på tomme biblioteker, ville jeg næppe have siddet der. Men, oftest var jeg omgivet af studerende på halvfyldte biblioteker til langt ud på natten, og om dagen på stopfyldte læsesale. Arbejdsetik er noget, man skal lære – det er ikke noget vi fødes med (om end nogle måske vil være uenig), og man lærer den bedst af andre, som allerede har den. Jeg lærte en hel del om mine egne grænser, og hvor fantastisk det er at kunne bevæge sig ind i et fagområde, famlende med flakkende lys på udforskning, for til sidst at kunne vise det selvtegnede skattekort med vejen til viden, til andre omkring mig.

Eksamensperioder, afleveringer og forelæsninger har vist sig en udfordring. Ofte af en slags, der kræver at man tager sig sammen mere end én gang, for at komme godt i mål. Følelsen af at komme i mål kan dog med Leonardo Da Vincis ord beskrives som ” the noblest pleasure, the joy of understanding”. Men, det er ikke kun fagene, der giver den glæde: Emerson skrev ”Do you know the secret of the true scholar? In every man there is something wherein I may learn of him; and in that I am his pupil”. Igennem de fire måneder fandt jeg venskaber og forståelse for nogle helt fantastiske mennesker. Hver især har de været med til at gøre mit ophold en glæde hver dag. Columbia University of New York giver mulighederne for at lære at snakke med fremtidens ledere i erhvervsliv og politik, den hjemløse på gaden,  og selv den hårdeste akademiske kritikker. Mine venskaber rækker langt udover Danmarks grænser. New York har vist sig som en sand metropol, og introduceret mig til folk af alle nationaliteter. Den har givet mig venner fra alle kontinenter, som alle samledes i byen, der aldrig sover.

tilbage til aalborg

Nu tilbage i Aalborg har jeg fået en tungtlastet rygsæk med på vejen fra New York (sandt at sige måtte jeg faktisk have en ekstra kuffert med hjem, for at have plads til oplevelser, lærdom og souvenirs). Et ophold ved Columbia University bringer viden, venskaber og et international perspektiv, som er svært at få mange andre steder.

Bliv ikke skræmt af den første dag, uge eller måned. Snart finder du dig til rette, og din tid afsted strømmer forbi i glimtvise gode oplevelser, før du ved at det er sket.

Mine største udfordringer hjemmefra har ligget i at sikre mig fag, der svarede til et 7. semester ved Aalborg Universitet. Det betød en del flere kvaler, end et udlandsophold bør give på den faglige front. Mit bedste råd til, hvornår du skal afsted, er at vente til 9. semester. Tag afsted, når der er lagt op til det, og tag de kurser, du selv synes lyder mest interessante – slip for udfordringer med meritoverførsler. Husk, at livet på udlandsophold er mere end studie.

Kom afsted, og mens du er der: smag på livet, dans på rooftops og tænk store tanker. Det er din chance, grib den!