Forskning
Samarbejde

Økonomi

Finn Olesen: Professor i makroøkonomi

Finn Olesen: Professor i makroøkonomi

Jeg er professor i makroøkonomi og underviser i forskellige makrofag samt vejleder på projekter på de forskellige semestre.

Jeg sikrer, at min undervisning er forskningsbaseret ved bl.a. at inddrage relevant viden og litteratur og tage aktuelle emne op til diskussion og teoretisk belysning.

Problembaseret Læringsundervisning ægger de studerende til at være mere kritiske, da det er nødvendigt at diskutere de forskellige ’sandheder’ i økonomi.

Vi har på AAU et åbent miljø med rare og venlige kolleger samt interesserede studerende, der ønsker fordybelse; og så har vi en rimelig fleksibel studieordning, som muliggør forandring af studiets indhold gennem f.eks. oprettelsen af nye valgfag og valg af projektemner.

De studerende får mere end blot ét stykke værktøj – de gives mange redskaber til værktøjskassen f.eks. god arbejdsmetode tillært gennem projektskrivning og en evne til at angribe problemstillinger af forskellig karakter på forskellig vis. Og så lærer de at arbejde i teams omkring givne problemer. Netop derfor har vores studerende ingen problemer med at få et job bagefter – de kan arbejde i det virkelige liv fra day one.

- juni 2017