AAU logo

Manufacturing and Operations Engineering

Fagligt indhold

Fagligt indhold

UDDANNELSENS KURSER BRUGES I PROJEKTERNE
– OG OMVENDT

Bacheloruddannelsen i Manufacturing and Operations Engineering (Produktionsudvikling) klæder dig på til at arbejde med forbedring, udvikling og innovation af arbejdsgange og produktionssystemer, sådan at teknologi, system og mennesker fungerer optimalt sammen. Du lærer at anvende de nyeste værktøjer og metoder til innovativ produktionsudvikling samt at programmere og realisere den gode idé, hvilket gør dig i stand til at agere i krydsfeltet mellem produkt-, service- og produktionsudvikling.

Du lærer om fx:

  • Operations management
  • Produkt- og serviceudvikling
  • Innovationsteknologi
  • Materialer og mekaniske processer
  • Fremstillingsprocesser, automatisering og robotter
  • Digitalisering af produktions- og serviceprocesser
  • Industriel billedbehandling, sensorer og kvalitetskontrol
  • Intelligent produktion
  • Produktions- og serviceøkonomi
  • Produktionsplanlægning og kontrol

VED GRUPPEBASERET PROJEKTARBEJDE KAN FLERE DRAGE NYTTE AF DEN ENKELTES KOMPETENCER OG PÅ DEN MÅDE KAN I ALLE STÅ STÆRKERE

Fra 3. semester får du mulighed for at vælge kurser og projektemner inden for et af de to spor, der fokuserer på enten ”produktion af fysiske produkter” (hvordan avancerede materialer, automatisering, autonome køretøjer og robotter bruges i produktionen, og hvordan man programmerer disse både virtuelt og i virkeligheden) eller ”produktion af serviceydelser og –tjenester” (hvordan man digitalt modellerer og understøtter komplekse serviceydelser, og om hvordan man designer arbejdsopgaver og –miljø på den mest optimale måde). Desuden får du i løbet af alle seks semestre mulighed for at fokusere på en specifik branche, da uddannelsen kan bygges op om flere projektforløb i samme virksomhed.

Uddannelsen er engelsksproget, foregår i et internationalt miljø og udbydes internationalt. Det betyder, at du også får sproglige og interkulturelle kompetencer ved siden af dine faglige kompetencer.

På hvert semester udgør kurserne halvdelen af tiden, hvorefter anden halvdel bruges på projektarbejde i selvvalgte grupper – ofte i tæt tilknytning til forskningsmiljøerne og/eller virksomheder. Sammen med din projektgruppe integrerer du teori og metoder med en problemstilling fra den virkelige verden, hvor I ofte udfordres til at tænke i nye baner for at finde løsningsmetoder.

IGENNEM UDDANNELSEN FÅR DU MULIGHED FOR AT UDARBEJDE LØSNINGER PÅ FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER, DER KAN OPSTÅ I EN VIRKSOMHED

1. SEMESTER: FRA KLASSISK TIL MODERNE PRODUKTION OG SERVICE

På uddannelsens første semester lærer du at arbejde problemorienteret både gennem kurser, og når du i projektarbejdet arbejder med historisk og moderne produktion gennem produktionsspil og -eksperimenter.

PROJEKT

  • Classic Production and Service Technologies (5 ECTS)
  • From the Classics to Modern Production and Service (10 ECTS)

KURSER

  • Fundamentals of Operations Management and Process Modelling and Control (5 ECTS)
  • Problem Based Learning in Science, Technology and Society (5 ECTS)
  • Linear Algebra (5 ECTS)

EKSEMPLER PÅ PROJEKTEMNER PÅ 1. SEMESTER

  • Introduktion til produktion og procesudvikling: Design en prototype som bygger på en sensor, der kan måle lys, temperatur, lyd eller lignende for at kunne kontrollere en service- eller produktionsproces. Dette skal vise på en skærm. Yderligere skal der i dette projekt også lægges vægt på masseproduktion og omkostninger omkring prototypen


2. SEMESTER: PRODUKT- OG SERVICEUDVIKLING

På 2. semester arbejder du med produkt- og serviceudvikling. I kurserne lærer du om innovative produktudviklingsteknologier og om de arbejdsredskaber, der er nødvendige i processen fra idé til prototype. Denne viden er vigtig, fordi innovative produkter og innovativ produktionsudvikling går hånd i hånd.

Projektet går ud på at udvikle vigtige kompetencer inden for brugen af innovationsteknologier. Der er i dette projekt lagt vægt på programmering og evnen til selv at løse udfordringer omkring sammenspillet mellem kode og robot. Du og din gruppe kan designe og bygge et automatiseret system, der kan flytte et givent objekt fra en position til en anden uden indgriben fra mennesker i et specifikt miljø. En anden mulighed er, at I kan arbejde med en gadget fra idé til prototype. Jeres gadget kan være fysisk eller virtuel, og I får adgang til FAB-laboratorier, hvor I kan designe jeres produkt, udvikle avancerede funktioner ved hjælp af indlejret elektronik og optimere brugerfladen.

PROJEKT

  • Product and Service Development (15 ECTS)

KURSER

  • Innovation Technology: Product Development & Product Service Design (5 ECTS)
  • Introduction to Probability and Applied Statistics (5 ECTS)
  • Materials and Manufacturing Processes (5 ECTS)

Se et eksempel på et projekt, der er skrevet på 2. semester: Innovation and Development of an Autonomous Airport Baggage Transportation System

3. SEMESTER: PRODUKTER, PROCESSER OG AUTOMATISERING

Innovative idéer skal udvikles til prototyper, som på en effektiv måde kan produceres til markedet. Effektiv og innovativ produktion afgør, hvor innovativt produktet eller serviceydelsen er, og hvor mange penge virksomheden kan tjene på det pågældende produkt eller den pågældende serviceydelse.

Fra 3. semester kan du fokusere på enten produktion af fysiske produkter (A) eller på produktion af serviceydelser og -tjenester (B) og følge de tilknyttede kurser.


A: Produktion af fysiske produkter

  • På dette spor lærer du om, hvordan avancerede materialer, automatisering, autonome køretøjer og robotter bruges i produktionen, og hvordan man programmerer disse både virtuelt og i virkeligheden

B: Serviceydelser og -tjenester

  • På dette spor lærer du om data mining og databaser. Du lærer, hvordan man digitalt modellerer og understøtter komplekse serviceydelser, og om hvordan man designer arbejdsopgaver og –miljø på den mest optimale måde

I projektarbejdet kan du alt efter valgt spor analysere en udvalgt virksomheds produktion af avancerede produkter eller dens serviceydelser – og hvem ved, måske kommer du frem til forbedringsforslag?

PROJEKT

  • Products, Processes and Automation (15 ECTS)

KURSER

Vælg spor A eller B
A: Produktion af fysiske produkter
B: Serviceydelser og -tjenester

  • A+B: Manufacturing Processes, Automation and Robots (5 ECTS)
  • A: New Materials and Processes (5 ECTS)
  • A: Digital Manufacturing Technology (5 ECTS)
  • B: Job Design (5 ECTS)
  • B: Digital Manufacturing and Service (5 ECTS)


4. SEMESTER: INTELLIGENT PRODUKTIONS- OG SERVICEDESIGN

4. semester handler om den seneste teknologiske udvikling inden for produktions- og servicedesign. Du fortsætter på dit valgte spor (A eller B), og du lærer bl.a. om programmering af intelligente robotter, højt avancerede kvalitetskontrolsystemer og moderne produktionsfilosofier og -systemer.
I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og alt efter valget af spor kan du fx beskæftige dig med, hvordan man designer intelligente og konkurrencedygtige produktionsservices og -teknologier i lokale virksomheder eller på universitetet. I sådanne projekter vil du bl.a. arbejde med produktions- og servicesystemer, kvalitetskontrol, effektivisering, udnyttelse af big data og intelligente robotter.

PROJEKT

  • Intelligent Manufacturing and Service Design (15 ECTS)

KURSER

A: Produktion af fysiske produkter
B: Serviceydelser og -tjenester

  • A+B: Calculus (5 ECTS)
  • A: Industrial Vision, Sensors and Quality Control (5 ECTS)
  • A: Intelligent Manufacturing (5 ECTS)
  • B: Engineering Design and Quality Control (5 ECTS)
  • B: Intelligent Production and Service Design (5 ECTS)

5. SEMESTER: PRODUKTIONS- OG SERVICEMANAGEMENT

Du lærer om, hvordan man gør produkter tilgængelige på det internationale marked, herunder hvordan man planlægger og leder processen på den mest hensigtsmæssige måde, hvordan man laver prognoser for det forventede salg, hvordan man optimerer strategier, og hvordan man bruger intelligent teknologi til at løse disse opgaver.
I projektet fordyber du dig i produktions- og servicemanagement, og du kan fx undersøge, hvordan danske og europæiske virksomheder gør deres produkter og serviceydelser tilgængelige internationalt, hvad disse strategier har af betydning i forhold til logistik og logistikkæder, og hvordan man optimerer disse områder.

PROJEKT

  • Operations and Service Management (15 ECTS)

KURSER

  • Introduction to Production and Service Economics (5 ECTS)
  • Systems Thinking and Process Improvement (5 ECTS)
  • Operations Planning and Control (5 ECTS)


6. SEMESTER: INNOVATIV PRODUKTIONSUDVIKLING

På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt inden for temarammen innovativ produktionsudvikling. I bachelorprojektet kan du fx bygge et intelligent robotsystem ved hjælp af tilgængelige robotteknologier, eller du kan udvikle en web-baseret serviceydelse for blot at nævne to spændende muligheder.

Dit 6. semester vil muligvis foregå på en arbejdsplads, hvor du analyserer produktions- eller serviceprocesser og kommer med kreative forslag til forbedringer, men det er også en mulighed, at du kan arbejde på at starte dit eget firma med udgangspunkt i de kompetencer, du har tilegnet dig i løbet af uddannelsen.

Bachelorprojekt

  • Emne efter eget valg (20 ECTS)

KURSER

  • Global Supply Chain Management (5 ECTS)
  • Selected Topics in Intelligent Manufacturing (5 ECTS)
  • Advanced Manufacturing and Service Information Systems (5 ECTS)


Studiestartsprøve

Der er studiestartsprøve på denne uddannelse. De første uger på 1. semester skal alle studerende på uddannelsen derfor deltage i og bestå en studiestartsprøve. Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet samt de studerendes forventninger til og motivation for studiet. Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedr. studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

Beskrivelsen af studiestartsprøven kan findes her.


MERE INFO OM manufacturing and operations engineering?

Hvis du ønsker mere indgående viden om det faglige indhold i bacheloruddannelsen, har du flere muligheder for at finde yderligere information:


kandidatmuligheder

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejdet på Aalborg Universitet giver dig mulighed for at få en spændende og lærerig studietid både fagligt og socialt.
 

Læs mere om gruppe- og projektarbejde