Forskning
Samarbejde

Kunst og Teknologi

Christine Hvidt: Jeg interesserer mig for, hvordan man som kunstner kan samarbejde med forskere

Christine Hvidt: Jeg interesserer mig for, hvordan man som kunstner kan samarbejde med forskere

Christine Hvidt er bachelor fra kunst og teknologi. I øjeblikket er hun ved at søge ind på en uddannelse i Holland, der også kombinerer kunst og teknologi.

Bachelor fra kunst og teknologi på Aalborg Universitet, 2019.

Valgte at læse kunst og teknologi fordi:

Jeg startede på uddannelsen for at undersøge synergierne mellem kunstneriske og videnskabelige metoder. Jeg var tidligere begyndt at læse fysik, men fandt ud af, at kunst og teknologi gav meget mere mening for mig. Jeg har fokuseret meget på, hvordan man kan skabe ikke-dystopiske historier med teknologien; hvordan man kan være med til at afmystificere teknologien. 

Hvad vil du fremhæve fra din uddannelse i kunst og teknologi?

  • Den måde vi lærte at arbejde interdisciplinært på og tænke på tværs af vidensfelter og håndværksmæssige teknikker.
  • Man bliver specialiseret generalist. Det er ikke her, vi dyrker vores personlige kunstneriske sprog i dybden – det kan vi gøre ved siden af.
  • En rigtig god ting på studiet er, at der er så meget kontakt til omverdenen - vi skulle samarbejde med eksterne partnere og kommunikere om de projekter, vi var ved at realisere.
  • Det, jeg er blevet præsenteret for på studiet, har i det hele taget givet mig et nyt grundlag for de ting, jeg laver.

Nuværende beskæftigelse:

Jeg har arbejdet på mine egne kunstneriske projekter, siden jeg blev færdig som bachelor. Blandt andet et projekt, der handler om bæredygtighed, og hvordan man kan gøre kunst og videnskab mere tilgængelig. Jeg interesserer mig for, hvordan man som kunstner kan samarbejde med forskere på måder, som ikke har til formål at kommunikere forskningen rationelt, men at behandle et fænomen gennem kunstneriske greb, på en sansemæssig måde. I øjeblikket er jeg ved at søge ind på en uddannelse i Holland, der også kombinerer kunst og teknologi.

Drømme for fremtiden:

Jeg er meget fokuseret på at kunne fortsætte samarbejdet med forskere. Jeg håber, at jeg kan bruge viden fra min uddannelse til at skabe et større rum for, at kunstnere kan blive en del af institutionerne og danne grobund for en sensorisk vidensform.