AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Interaktionsdesign

Tidligere studerende Line Søndergaard

Vi lærer at tænke kreativt

"Interaktionsdesign på Aalborg Universitet er en nytænkende uddannelse med fokus på design og cirka en tredjedel tekniske programmeringsfag. Hvert semester har vi vores eget interaktionsdesignkursus, et kursus sammen med de industrielle design-studerende samt et programmeringskursus. Dette fungerer som den perfekte blanding, så vi både har kendskab til det at designe interfaces, samt hvordan disse konstrueres. Uddannelsen lærer os at tænke kreativt, innovativt og konstant udvikle idéer.

Jeg valgte også at studere på lige netop Aalborg Universitet pga. måden her arbejdes på. Ved hvert semesters begyndelse får vi udleveret et projektemne og vælger en projektgruppe, vi vil arbejde i. Her arbejder vi så på projektet i gruppen gennem hele semestret. Det at vi har så meget gruppearbejde gør, at vi lærer at arbejde i teams og har denne fordel, når vi kommer ud på arbejdsmarkedet, hvor man som interaktionsdesigner jo skal fungere i et team.

Denne uddannelse er klart for dig, der har lyst til at være kreativ, innovativ og designe fremtidens interfaces."

Line Søndergaard 

tidligere studerende

Line arbejder i dag som UI/UX Designer hos LEGO Group.