Spring til indhold

Informations­teknologi

Bachelor

Informations­teknologi

På uddannelsen lærer du at skabe løsninger med fokus på både kommunikation, teknologi- og forretningsudvikling. Du skal fordybe dig i emner som analyse og usability-evaluering, teknikker til softwareudvikling og design af brugergrænseflader. Du får en eftertragtet tværfaglig jobprofil.

Derfor skal du læse uddannelsen

Design af IT-systemer
Systemudvikling og programmering
IT-systemer til kommunikation

Aalborg

3-årig uddannelseDansk

Bachelor

Informations­teknologi

På uddannelsen lærer du at skabe løsninger med fokus på både kommunikation, teknologi- og forretningsudvikling. Du skal fordybe dig i emner som analyse og usability-evaluering, teknikker til softwareudvikling og design af brugergrænseflader. Du får en eftertragtet tværfaglig jobprofil.

Derfor skal du læse uddannelsen

Design af IT-systemer
Systemudvikling og programmering
IT-systemer til kommunikation

Aalborg

3-årig uddannelseDansk

Informationsteknologi er en uddannelse for dig, der gerne vil udvikle kommunikations- og IT-løsninger, der gør en forskel for mennesker og virksomheder. Du lærer at analysere og forstå data i tæt samspil med design af IT-systemer og du bliver en værdifuld medspiller i udviklingen af software, forretningssystemer, apps, business intelligence og meget mere.

Uddannelsen bygger på tre elementer: Kommunikation, teknologi og forretningsudvikling. Tilsammen med fag som bl.a. programmering, innovation og forretningsledelse og med direkte adgang til den nyeste viden på området får du metoder og værktøjer til at påvirke og forandre vores forhold til og brug af IT.

På første semester får du en indføring i grundlæggende programmering og bliver samtidig introduceret til gruppearbejde, projektbaseret læring og IT-systemer – og hvordan de fungerer i en kulturel kontekst. Senere på studiet skal du til at arbejde med brugergrænseflader og selv lære selv at designe, bygge og afprøve et IT-system. På det tredje år kan du se frem til at styrke vigtige færdigheder inden for organisationsudvikling og computerarkitektur. Du slutter af med et bachelorprojekt.

Du får kompetencer, du kan gøre brug af med det samme, fx i et studiejob. Det er også de samme kompetencer, der efterfølgende gør dig attraktiv som fx IT-konsulent eller systemudvikler. Det er ingen hemmelighed, at mulighederne på arbejdsmarkedet er mange, når du er færdig.

Informationsteknologi er som alle andre uddannelser på AAU formet af problembaseret læring, PBL. Det betyder, at undervisningen ved siden af forelæsninger og øvelser består af team- og projektarbejde i tæt samarbejde med erhvervslivet og andre eksterne partnere. Du vil opleve, at denne tilgang ikke bare giver studiet en ekstra social dimension, men også gør, at du hurtigt får indsigt i de forskellige udfordringer, som IT-teams arbejder med i virkeligheden.

Det lærer du på uddannelsen (semesteroversigt)

Hvem læser på uddannelsen?

Informationsteknologi er en tværfaglig uddannelse med fokus på forholdet mellem mennesker, IT og forretningsudvikling. Du kommer til at arbejde i dybden med de mange udfordringer og muligheder, som vores digitale informationssamfund rummer.

Dette krydsfelt sætter sit præg på de studerende, som ofte kommer med en vidt forskellig baggrund – og med forskellige drømme om, hvad studiet skal føre til. Nogle ser informationsteknologi som et redskab til at sætte en ny retning på vores samfundsudvikling. Andre tænker i nye innovative tjenester og produkter.

Fælles er dog, at det er folk, som interesserer sig for sammenhængen mellem teknologi, kommunikation og forretning, og som i samarbejde med andre har en god, løsningsorienteret tilgang til verden.

Der er ikke noget krav til, at du skal kunne programmere på forhånd - det lærer du nemlig på studiet – helt fra bunden. Det eneste, vi kræver udover de formelle adgangskrav, er en grundlæggende åbenhed og nysgerrighed. For det er vores erfaring, at det først og fremmest er de ting, der får os til at se nye muligheder og skabe bedre sammenhæng.

Hvordan er det at læse på uddannelsen?

Uddannelsen er tværfaglig, og det sætter sig præg på studiemiljøet, som bliver ekstra mangfoldigt, da vi trækker på undervisning fra flere forskellige institutter på universitetet.

Det er ingen hemmelighed, at uddannelsen kan være lige så krævende, som den kan være spændende. Den er fuldtidsstudium med en arbejdsuge på ca. 37-40 timer, som består af fremmøde på universitetet samt forberedelse hjemme

På hvert semester har du en række obligatoriske kurser, som du følger. Ved siden af kurserne har du projektarbejde i teams. Både på kurserne og i gruppearbejdet lærer du fagets vigtigste metoder og værktøjer, og bliver trænet i at arbejde tværfagligt såvel som kreativt.

thumbnail

Studieliv på Aalborg Universitet

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing

Studieliv på Aalborg Universitet

Sociale og faglige aktiviteter

Uddannelsen i Informationsteknologi hører til på Institut for Datalogi. Det betyder, at du dagligt i vores bygninger kan møde og snakke med studerende fra vores andre uddannelser - Software, Datalogi, Interaktionsdesign, Datavidenskab og Machine Learning, Computer Science (IT) og Digitalisering og applikationsudvikling.

Studenterklubberne på Institut for Datalogi arrangerer året rundt sociale og faglige aktiviteter, som f.eks. LAN-party, brætspilsaften, filmaften og workshops. Her kan du møde dine medstuderende i nye og andre rammer, som du naturligvis også selv kan være med til at bidrage til.

Hvordan ser fremtiden ud med uddannelsen?

Jobmulighederne afhænger af dine valg under bacheloruddannelsen og den eventuelt efterfølgende kandidatuddannelse, du vælger. Men der er ingen tvivl om, at fremtiden ser god ud. Det er ikke kun et resultat af din evne til at kunne løse organisatoriske problemstillinger og bevæge dig på tværs af forretning, kommunikation og IT, men også et resultat af de særlige samarbejdsfærdigheder, du har fået gennem den problembaserede læring.

For mange virksomheder – også uden for den typiske IT-branche – er det blevet et must at have en nøglemedarbejder, der kan bygge bro mellem flere IT-fagligheder. Vi har flere kandidater, der arbejder som projektledere eller IT-konsulenter. Flere vælger dog også at starte egen virksomhed.

Ifølge Erhvervs- og vækstministeriets "Redegørelse for Danmarks Digitale Vækst 2016" skønnes det, at der i 2030 vil være en mangel på 19.000 IT-specialister - og nogle af dem vil helt sikkert være informationsteknologi-uddannede.

Stå stærkere på jobmarkedet med en kandidatuddannelse

Med en bachelor i Informationsteknologi fra Aalborg Universitet har du tilegnet dig en stærk akademisk grad, unikke samarbejdsfærdigheder og gode problemløsende kompetencer.

Med bachelorgraden kan du fortsætte på en række forskellige kandidatuddannelser. Med en kandidatuddannelse vil du stå endnu skarpere på din kommende arbejdsplads og i højere grad få mulighed for at præge din karriere.

Den kandidatuddannelse, du kan vælge, afhænger af de kurser og fag du har valgt på 6. semester i din bacheloruddannelse. Disse kurser er nemlig forberedende til de mulige kandidatuddannelser.

Følgende kandidatuddannelse er din muligheder:

Beslægtede uddannelser

Hvis du synes uddannelsen i Informationsteknologi lyder spændende, så prøv at læse om de beslægtede uddannelser på Institut for Datalogi. Vi har erfaring med, at det kan hjælpe på studievalgsprocessen. Du kan måske opdage en uddannelse, der passer dig bedre - eller bare blive mere sikker på dit valg.

Interaktionsdesign  |  Datalogi  |  Datavidenskab og Machine Learning  |  Software (Aalborg)  |  Software (København)

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Statistiske

Optagelse og adgangskrav

Kontakt

Tilmeld dig AAU's nyhedsbrev til gymnasieelever

Vær blandt de første til at modtage nyheder om uddannelser, ansøgningsfrister, studievejledning, åbent hus, livet som studerende og meget mere og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrev