AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Globale Forretningssystemer

Studerende fortæller

Studerende fortæller

Hasse A. Gerlich, studerende på Globale Forretningssystemer, fortæller om uddannelsen

”AAU’s problembaserede læringsmodel har betydet, at jeg har haft mulighed for at arbejde sammen med flere mellemstore virksomheder i form af længerevarende projekter”

”Jeg valgte civilingeniøruddannelsen i Globale Forretningssystemer grundet min internationale baggrund og min interesse for, hvordan virksomhedssystemer opererer i praksis. Igennem hele mit liv har jeg været fanget af, hvordan virksomheder kan administrere, fordele og koordinere ressourcer på det globale plan, og derfor var valget af uddannelse oplagt.

Globale Forretningssystemer giver en særdeles bred viden inden for mange forskellige virksomhedselementer. Uddannelsen er struktureret på en måde, hvor man starter på et meget operationelt niveau, med fokus på alt fra jobdesign, produktionsudvikling og styring, og efterhånden som den basale grundviden er på plads, udvides kurserne til at inkorporere større management opgaver, omhandlende virksomheders værdikæder, logistiske opgaver og de strategiske valg virksomheder skal tage.

Hvis man læser Globale Forretningssystemer på AAU, får man også en unik mulighed for at få afprøvet alt det, man lærer i kurserne. AAU’s problembaserede læringsmodel har betydet, at jeg har haft mulighed for at arbejde sammen med flere mellemstore virksomheder i form af længerevarende projekter. Jeg har blandt andet haft mulighed for at lave et større ”værdistrøms optimerings projekt” hos Active Sportswear International, og arbejder lige nu med Gabriel A/S, hvor vi har fokus på deres logistiske setup i USA.

Aalborg som studieby har meget at tilbyde. Da jeg flyttede til Aalborg, var jeg heldig at få en splinterny lejlighed i Aalborg centrum med en lækker udsigt ud over fjorden. Man kan lidt fornemme, at Aalborg prioriterer de studerende, eftersom mange af de nyeste byggerier og offentlige faciliteter har fokus på at skabe et godt studiemiljø. Derudover tilbyder AAU Studentersamfundet, Ingeniørforeningen IDA mm. Og mange sociale aktiviteter, som med garanti holder dig beskæftiget i din fritid.

Med en bachelor i Globale Forretningssystemer, håber jeg at udvikle mig selv til at være en attraktiv kandidat for store og mellemstore virksomheder, som søger kompetente medarbejdere med forstand på ledelse og virksomheders opbygning. De må dog vente et par år endnu, da jeg ønsker at fortsætte min uddannelse hos AAU, i form af en kandidatuddannelse.”

Hasse Andreas Gerlich, studerende på Globale Forretningssystemer