AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Geografi

Indonesisk overfiskeri satte verden i perspektiv

Indonesisk overfiskeri satte verden i perspektiv

24-årige geografistuderende Emil Bæk Holland arrangerede selv et 6 ugers studieophold på den lille indonesiske ø Kaledupa. Via den britiske NGO, Operation Wallacea, arbejdede han på et projekt, der hjælper lokal-befolkningen ud af den fattigdom, de er havnet pga. overfiskeri og mangel på alternative indtægtskilder.

24-årige Emil Bæk Holland har altid været optaget af samfundsforhold og samspillet mellem mennesket og dets omgivelser. Interessen blev vakt allerede i folkeskolen, tog yderligere til i gymnasietiden, og siden han begyndte på geografiuddannelsen på Aalborg Universitet (AAU) og forvandlede sin interesse til et fuldtidsstudium, er lysten til at fordybe sig i komplekse samfundsforhold kun vokset i styrke.

”Det spændende ved geografistudiet er, at jeg her kan gå i dybden og studere interaktionen mellem menneske, samfund g miljø, som jo er helt grundlæggende, hvis vi f.eks. skal kunne håndtere de globale miljø- og fattigdomsproblemer,” siger han.

En sådan problemstilling fik den unge vestjyde rig mulighed for at fordybe sig i, da han i sin sommerferie mellem 4. og 5. semester selv arrangerede et seks ugers studieophold på den lille indonesiske ø Kaledupa. Via den britiske NGO, Operation Wallacea, lykkedes det ham at blive koblet på et forskningsprojekt, der har som mål at hjælpe lokalbefolkningen ud af den fattigdomsfælde, den er havnet i pga. overfiskeri og mangel på alternative indtægtskilder. Mens biologerne på projektet groft sagt var mest optagede af at få stoppet overfiskeriet, fordi det tærede hårdt på det unikke koralrev, der omgiver Kaledupa, så interesserede Emil Holland sig som geografistuderende for de bagvedliggende faktorer, der tvinger de fattige øboer ud i en levevis, som de udmærket ved ikke holder.

Konkret bestod hans bidrag i at sejle øen rundt i båd for at kortlægge antallet af fiskehegn, som er en lavteknologisk men effektiv fangstmetode, der bruges i området. Samtidig noterede han maskestørrelsen på nettene og størrelsen på de landede fisk, så forskerne kunne afgøre, om fiskeriet var bæredygtigt eller ej.

”Desværre blev vores bange anelser bekræftet, og dermed er der kun en vej – fiskerne må lægge deres metoder om, så de f.eks. ikke fanger unge fisk, der endnu ikke har gydt, ligesom levegrundlaget skal spredes ud, så alle ikke er afhængige af de sparsomme ressourcer i havet,” siger Emil Holland,  der ikke er i tvivl om, at knapheden på fisk primært skyldes udefra kommende faktorer så som intensivt trawlfiskeri fra den asiatiske fiskeindustri, der er med til at forstyrre balancen i det lokale økosystem.

Opholdet på Kaledupa har på mange måder været med til at forme hans syn på de globale udfordringer, som verden står over for i disse år.

”Udover at jeg har fået en enorm indsigt i, hvor komplekst sådan noget som overfiskeri på en fjerntliggende indonesisk ø kan være, så har turen også sat den måde, vi agerer på i Vesten i perspektiv. Tag bare FN’s klimakonference i København i 2009, hvor verdens ledere ikke kunne blive enige om at handle, fordi der var stærke politiske og økonomiske interesser på spil. På Kaledupa handler det om overlevelse her og nu, men det gør det jo i overført betydning også for de enkelte lande. Her er det bare den aktuelle levestandard og velfærd, der er på spil.”