Forskning
Samarbejde

Sprog og internationale studier, engelsk

Adgangskrav

Adgang til bacheloruddannelsen forudsætter opfyldelse af følgende krav eller dokumentation af tilsvarende kvalifikationer:

  • Bestået adgangsgivende eksamen med en kvotient på minimum 4,0
  • Dansk A
  • Engelsk A
  • Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B
  • Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B)

Ovenstående krav gælder både for kvote 1 og kvote 2.

Adgangsbegrænsning

Der er adgangsbegrænsning til bacheloruddannelsen i Sprog og internationale studier, engelsk (tidligere Language and International Studies, English). Adgangsbegrænsningen betyder, at det ikke er alle ansøgere, der søger rettidigt og som opfylder adgangskravene, der er sikret en studieplads på uddannelsen.

Du kan søge om optagelse i kvote 1 eller kvote 2.

ANTAL STUDIEPLADSER

I 2021 udbød AAU 100 studiepladser på bacheloruddannelsen i Sprog og internationale studier, engelsk. Alle ansøgere, som opfyldte adgangskravene, blev optaget på uddannelsen.

Kvote 1

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere, end der er studiepladser til, udvælges ansøgerne i kvote 1 efter karaktergennemsnit i den adgangsgivende eksamen. Har du en gymnasial eksamen, vil din ansøgning blive vurderet i både kvote 1 og kvote 2, hvis du søger optagelse inden den 15. marts.

Kvote 2

Du skal opfylde følgende for at kunne søge ind i kvote 2:

  • Have bestået en gymnasial eksamen og opfylder adgangskravene til den søgte uddannelse.
  • Som minimum have én studierelevant kvalifikation ud over din adgangsgivende eksamen.
  • I særlige tilfælde kan du søge om dispensation fra adgangskravene og blive optaget på andet grundlag.

Du søger om optagelse i kvote 2 via www.optagelse.dk.

Hvem bliver optaget i kvote 2?

Der er et begrænset antal studiepladser i kvote 2. Derfor er det nødvendigt, at vi prioriterer mellem ansøgerne ud fra en helhedsvurdering af hver ansøgning. Vi tilbyder en studieplads til de højest prioriterede ansøgere.

Hvordan vurderer vi din kvote 2 ansøgning

I kvote 2 bliver der ikke set på dit gennemsnit i din gymnasiale eksamen, men i stedet lægger vi vægt på dit karaktergennemsnit i adgangskravsfagene (fagsnit) og på de kvalifikationer, du har ud over din gymnasiale eksamen.   

Det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvad der lægges vægt på, men dit fagsnit indgår altid i vurderingen.

De studierelevante aktiviteter kan f.eks. være relevant uddannelse og/eller studierelevant erhvervsarbejde. I nogle tilfælde kan det også være relevant frivilligt arbejde eller relevant højskoleophold. Vi lægger vægt på, at dine kvalifikationer er relevante for den uddannelse, du søger optagelse på, eller viser, at du har gode studieevner.

Du skal dokumentere dine kvalifikationer

Du skal være opmærksom på, at vi kun behandler kun din dokumentation, hvis du har vedhæftet den inden ansøgningsfristen den 15. marts. Det vil sige, at du skal have gennemførte de studierelevante aktiviteter og dokumenteret dem i form af bilag (uploades på www.optagelse.dk) senest ved ansøgningsfristens udløb den 15. marts, for at de kan indgå i den konkrete kvote 2-vurderingen.

Hvordan dokumenterer jeg erhvervserfaring?

Hvis du skal dokumentere relevant erhvervserfaring, kan du for eksempel dokumentere det med en arbejdsgivererklæring eller en udtalelse fra din arbejdsgiver, som skal indeholde:

  • En beskrivelse af dine arbejdsopgaver.
  • Din ansættelsesperiode.
  • Dit timetal pr. uge.

Hvordan dokumenterer jeg bestået uddannelse?

Hvis du har bestået en hel eller dele af en relevant uddannelse, kan du dokumentere det med:

  • Dit eksamensbevis.
  • En studieudskrift eller karakterudskrifter og eventuelt studieordning.
  • Karakterudskrifter og studieudskrifter skal være verificeret af uddannelsesinstitutionen -eksempelvis i form af stempel og underskrift.

Hvordan dokumenterer jeg andre kvalifikationer?

Hvis du har lavet andet end erhvervsarbejde og uddannelse, som du mener er relevant for netop den uddannelse, du søger ind på, kan du vedhæfte dokumentation for det til din ansøgning på www.optagelse.dk.

Det er ikke nok at vedhæfte et dokument, hvor du selv beskriver, hvad du har lavet – du skal kunne dokumentere dine kvalifikationer.

Ansøgningsfrist og svar på din ansøgning

Der er ansøgningsfrist i kvote 2 den 15. marts kl. 12.00 middag.

Du får svar på din ansøgning den 28. juli.

Du kan se frister og vigtige datoer her.

BEMÆRK! Alle dine aktiviteter, som skal indgå i din ansøgning, skal være uploadet samtidig med den generelle deadline 15. marts klokken 12.

Opfylder du adgangskravene?

De ovennævnte adgangskravsfag skal være bestået med min. 2,0 på 7-trins-skalaen (medmindre andet er angivet).

Har du en udenlandsk (også nordisk) eller international eksamen, henviser vi dig til vores optagelsessider for nærmere information om ansøgningsfrist m.v.

I tvivl om adgangskrav?

Måske har du brug for at supplere i et fag? Måske har du ikke en adgangsgivende eksamen? Vi har samlet en masse nyttig information om adgangskrav på AAU.

alt om adgangskrav på aau

brug AAu's adgangstjekker

AAU's Adgangstjekker giver dig overblik over adgangskrav til vores bacheloruddannelser. Indtast din gymnasiale eksamen og få overblik over, hvilke uddannelser du opfylder adgangskravene til, og hvilke gymnasiale fag du evt. mangler.

tjek hvilke uddannelser du kan blive optaget på

 

 

Optagelsesvejledning på AAU

Studievalg og optagelsesvejledning

Overvejer du at søge ind på en uddannelse på AAU? Vores optagelsesvejledere kan hjælpe, hvis du har spørgsmål om studievalg, ansøgning og optagelse. Det kunne blandt andet være:

  • Adgangskrav og supplering
  • Kvoter og optagelse med dispensation
  • Spørgsmål til din ansøgning
  • Optagelse med merit
  • Valg af uddannelse, både bachelor, kandidat samt sidefag

Kontakt Optagelsesvejledningen

Sådan søger du optagelse

Du skal søge optagelse på en studieplads via optagelse.dk ved hjælp af NemID. På optagelse.dk findes vejledninger til hvordan.
 

Ansøgningsfrist - kvote 1

5. juli kl. 12. 

ANSØGNINGSFRIST - KVOTE 2

15. marts kl. 12.


Studiestart

Der er studiestart den 1. september.
 

Se hvornår du skal søge

 

Læs om supplering for at opfylde adgangskravene
Læs mere om optagelsesprocedurer