Bachelor

Energi

Vær med til at opdage og definere fremtidens energikilder som fx vindmøller, solceller, brændselsceller og biobrændsler. Opnå viden om de nyeste energiteknologier, så energiforbruget mindskes.

Få kendskab til

Fremtidens energisystemer og apparater
Moderne laboratorier
Energibesparelser - vedvarende energi

Esbjerg

3-årig uddannelseDansk

Bachelor

Energi

Vær med til at opdage og definere fremtidens energikilder som fx vindmøller, solceller, brændselsceller og biobrændsler. Opnå viden om de nyeste energiteknologier, så energiforbruget mindskes.

Få kendskab til

Fremtidens energisystemer og apparater
Moderne laboratorier
Energibesparelser - vedvarende energi

Esbjerg

3-årig uddannelseDansk

Der er brug for energiingeniører, som kan arbejde med de mange udfordringer, der opstår inden for denne branche. På bacheloruddannelsen i energi, AAU Esbjerg, lærer du mere om udvikling af nye og alternative energikilder, design og optimering af allerede eksisterende teknologier, distribuering af energi i form af el og varme samt omsætning af energi. Energiuddannelsen i Esbjerg har desuden især fokus på forbrændingsteknik og offshore-energi, men du får også kendskab til andre forskellige energikilder som fx vind, sol og brændselsceller.

Med en uddannelse inden for Energi kan du blive en del af det hold af ingeniører, som i fremtiden skal sikre, at vores energibehov bliver dækket.

Uddannelsen veksler mellem kurser, laboratoriearbejde og projektarbejde. Du bliver opfordret til tæt samarbejde med erhvervslivet gennem dine projekter, hvor du og din projektgruppe finder løsninger på reelle udfordringer inden for branchen.

Undervisningen er på dansk men kan ofte også foregå på engelsk, og du vil færdes i et miljø med gæstestuderende fra udenlandske samarbejdsuniversiteter og internationale undervisere og forskere fra AAU Energi. Litteraturen kan derfor også være på engelsk.

Mød Esben og hans projektgruppe fra Energi

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing

Fagligt indhold

Bacheloruddannelsen i energi har især fokus på termiske energisystemer og processer eller dynamiske systemer inden for offshore-energi. Du starter dog bredt med at få en grundlæggende viden inden for termisk og elektrisk energiteknik, mekatronik samt reguleringsteknik. Du bliver i stand til at forstå de forskellige energitekniske processer, der ligger til grund for produktion, distribution og forbrug af energi, og du får et godt indblik i de udfordringer, som fremtidens energisystemer står over for. Du får desuden et bredt teoretisk fundament og gode praktiske værktøjer til at kunne arbejde med netop disse udfordringer.

Du lærer om fx:

  • Strømningsmaskiner
  • Offshore-energi
  • Termodynamik
  • Kredsløbsteori
  • Elektriske og termiske maskiner
  • Hydraulik
  • Dataopsamling
  • Praktisk laboratoriearbejde og testopstillinger til projekter
  • Nye energiproduktionssystemer
  • Anvendelse og effektivisering af energi.

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Statistiske

Semesteroversigt

På 5. og 6. semester har du mulighed for at specialisere dig inden for en af de følgende specialiseringer:

Kandidatmuligheder

Job og karriere

Studiestartsprøve

Der er studiestartsprøve på denne uddannelse. De første uger på 1. semester skal alle studerende på uddannelsen derfor deltage i og bestå en studiestartsprøve. Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet samt de studerendes forventninger til og motivation for studiet. Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedr. studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

Læs mere om studiestartsprøven

Mere info om Energi

Hvis du ønsker mere indgående viden om det faglige indhold i bacheloruddannelsen, har du flere muligheder for at finde yderligere information:

  • Du kan orientere dig i studieordningen for Energi, hvor du bl.a. finder beskrivelser af alle kurserne
  • Brochure om uddannelsen
  • Studiet råder over en række laboratorier i verdensklasse, som er dedikerede til forsknings- og studenterprojekter

Kontakt og studievejledning

Heidi Valdkilde Abrahamsen

Studievejleder

Besøg Energi-studiet

Optagelse og adgangskrav

Mere om adgangskrav

Tilmeld dig AAU's nyhedsbrev til gymnasieelever

Vær blandt de første til at modtage nyheder om uddannelser, ansøgningsfrister, studievejledning, åbent hus, livet som studerende og meget mere og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

Boliggaranti i Esbjerg

I Esbjerg findes der en lang række attraktive studieboliger, og der er sjældent problemer med at finde en bolig før studiestart.

Læs om Esbjerg kommunes boliggaranti til nye studerende