AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Elektronik og it

Job & karriere

Elektronik og it er først og fremmest adgangsgivende til studier på kandidatniveau, hvor du bliver elektronikingeniør med et speciale. De fleste vælger at læse videre på en kandidatuddannelse, men du kan som bachelor i Elektronik og it også få job i små og store elektronikvirksomheders udviklings- eller forskningsafdelinger. Mange elektronikvirksomheder er organiseret i projektgrupper, og du vil derfor hurtigt kunne falde til og blive produktiv for virksomheden. 

Du har også mulighed for at arbejde i salgsafdelinger, i produktionsvirksomheder, i rådgivende ingeniørfirmaer eller i den offentlige sektor.

Dit valg af specialisering er ikke altid afgørende for, hvilken type job du får efter endt uddannelse; men du vælger specialisering efter interesse, og sådan vil du ofte også vælge job.

Cathrine fortæller om sit arbejde hos Logimatic

 

Mathias fortæller om sit arbejde hos GomSpace

 

Karsten Bangshaab fra Logomatic fortæller om behovet for dygtige elektronikingeniører

 

Andre karriereveje ...

Du kan også søge job i udlandet, hvor der er gode muligheder for ansættelse i private elektronikvirksomheder, softwarehuse, forskningsinstitutioner eller på universiteter. Flere civilingeniører fra elektronik og it får deres første job i amerikanske virksomheder, fx i Silicon Valley.t

Karrierevejledning på AAU

AAU Karriere giver sparring på din karriere. Mens du studerer på AAU, kan du deltage i karriere- og jobrelaterede arrangementer og booke karrierevejledningssamtaler til en snak om fx:

  • Ansøgning og cv
  • Praktik- og studiejobsøgning
  • Kompetencer – både de faglige og de mere personlige
  • Gode værktøjer til at finde rundt i dine karrieretanker
  • At få hul på jobsøgningen, inden du bliver færdiguddannet

 

LÆS MERE OM AAU Karriere her