AAU logo

Elektronik og it

Fagligt indhold

Fagligt indhold

Bacheloruddannelsen i Elektronik og it på Aalborg Universitet varer 3 år af 2 semestre per år, altså i alt 6 semestre. Bagefter er du bachelor i teknisk videnskab, elektronik og it, og kan læse videre på en række civilingeniøruddannelser. Nedenfor har vi beskrevet indholdet på de 6 semestre på bacheloruddannelsen.

Se studieordningen for bacheloruddannelsen i Elektronik og it. Her kan du finde detaljer om kurser og projekter samt information om uddannelsens lovhjemmel mm.

På 1. studieår bliver du præsenteret for de grundlæggende redskaber, som bruges gennem resten af uddannelsen i elektronik og it på Aalborg Universitet. Du vil bl.a. have fag som matematik, grundlæggende kredsløbsteori og programmering samt kurser, der gør dig i stand til at arbejde konkret og effektivt i dine projekter.

I løbet af din uddannelse til elektronikingeniør, vil du også få undervisning i problemløsning og samfundsmæssige forhold set fra et teknologisk perspektiv, og du lærer, hvordan man bedst muligt arbejder sammen i projektgrupper.

Læs også hvad studerende siger om uddannelsen

 

1.semester - tema: Grundlæggende elektroniske systemer

På 1. semester lærer du Aalborg Universitet, arbejdsformen og gruppearbejdet at kende. Samtidig får du lejlighed til at arbejde med konkrete og spændende problemstillinger, som skal løses ved brug af elektroniske systemer og computere. Du er velkommen til selv at foreslå en problemstilling, eller du kan vælge at arbejde med en problemstilling, som din forelæser foreslår.

Projekteksempler

Avanceret Balancebræt

De fleste har oplevet en forstuvet ankel og ved, at det kan være en både smertefuld og langsommelig proces at komme sig over skaden. Et effektivt middel til genoptræning har vist sig at være et såkaldt balancebræt, som den skadede person balancerer på og derved genoptræner anklen. I dette projekt indbyggede gruppen accelerometre (kendt fra spillekonsoller som f.eks. Nintendo Wii) i balancebrættet, koblede balancebrættet sammen med en computer og programmerede et spil, som fjernede en god del af kedsomheden ved genoptræningen.

Derudover kan nævnes projekteksempler som:

  • Elektroniske førerhunde – hjælp synshandicappede med at finde vej i trafikken ved at indbygge en mikrocomputer i en blindestok.
  • Intelligente rottefælder – Hold rotter ude af parcelhuse og opgange ved hjælp af elektronisk styrede fælder. Hver gang der er fanget en rotte, sender fælden en SMS til rottefængeren, og klargør sig selv til næste fangst.
  • Satellitter – Ørsted var den første til at opdage elektromagnetismen, og navnet på første danske satellit; Aalborg Universitet lader jer bygge jeres egen studentersatellit!

Se video fra et tidligere 1. semesterprojekt

 

Kursuseksempler

  • Imperativ Programmering – Programmering, som kan anvendes til alt fra mikrocomputere i vaskemaskiner til pc’ere og supercomputere.
  • Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund. I problembaseret læring tages der udgangspunkt i et virkeligt problem; dvs. at både problemet og potentielle løsninger er indlejret i en teknologisk og samfundsmæssig kontekst. At arbejde problemorienteret inden for ingeniørvidenskaberne indebærer således identificering af relevante kontekstuelle sammenhænge, herunder menneskelige og samfundsmæssige behov, og inddragelse af disse i udviklingen af en problemløsning.

2. semester - tema: Dynamiske elektroniske systemer

På 2. semester skal du arbejde med en sværere problemstilling end på 1. semester, for nu er vi nået et skridt videre i uddannelsen. Du vil her på 2. semester også lære at analysere en problemstilling, for det er nødvendigt for at kunne løse den.

Projekteksempel

  • Styring af satellitter ved hjælp af jordens magnetfelt. Man kan fx lave en styring af AAU's egen satellit. Dette kan gøres ved at sætte nogle elektromagneter på satellitten og bruge jordens magnetfelt til at få satellitten til at pege sin antenne ned mod jorden.

Kursuseksempler

  • Kredsløbsteori og dynamiske systemer. Kurset præsenterer relevante teorier, eks. Ohms lov, så du får forståelse for lineære elektriske kredsløb.
  • Struktureret systemudvikling. Kurset lærer dig at redegøre for sammenhængen mellem udviklingsproces og tidsplanlægning, og at kunne redegøre for designmodeller til både hardware og softwareudvikling

3. semester - tema: Analoge kredsløb og systemer

På 3. semester lærer du at analysere analoge og digitale kredsløb. Du skal også selv konstruere kredsløb, hvor du ved beregning forbedrer brugen af elektroniske komponenter. Det kræver viden om blandt andet komponenters virkemåde og begrænsninger, og det vil du lære om i kurserne på dette semester.

Projekteksempler

  • Et rigtig populært projektemne på 3. semester er Hi-Fi forstærker. Man kan energieffektivisere forstærkere, og der er også mulighed for at lave forskellige styringer af forstærkeren. Det kan være en berøringsfri volumenkontrol, eller hvad du ellers kan komme i tanker om.
  • Design, konstruktion og kvalitetstest af en Hi-Fi forstærker med trådløs fjernbetjening.
  • Styring af solceller.

Kursuseksempler

  • Analog kredsløbsdesign. Analoge systemer er grundlæggende for digitale systemer. Disse er nemlig indlejrede i større systemer, hvor signalbehandlingen er en del af en ”kæde”, der starter og slutter analogt. Eksempler er højtalere, mikrofoner og andre typer af sensorer.
  • Elektromagnetisme. Kurset beskæftiger sig med teorien om elektriske og magnetiske felter og anvendelsen af disse inden for elektroteknikken. Du skal lave om transmissionsledninger og grundlæggende dynamisk feltteori, og du skal lære at anvende teorien i praksis.

Vi fik løst opgaven!

 

4. semester - tema: Design af digitale systemer

På 4. semester kommer du til at arbejde med mikroprocessorer, som er processorer, der i princippet arbejder på samme måde som din computer. Du vil blandt andet lære metoder, som kan anvendes til specifikation, konstruktion, test og dokumentation af maskine.

Projekteksempler

  • Digital fler-bruger telefonsvarer. Systemet gjorde det muligt at indtale forskellige velkomstbeskeder, indtale beskeder til forskellige brugere, lade de forskellige brugere aflytte deres (og kun deres) beskeder, osv.
  • Design og konstruktion af en digital diktafon, som gør, at eksempelvis læger og advokater ikke behøver bruge gamle slidte bånd.
  • Udvikling af en robot, som navigerer ud fra lyd og ekko. Ekkoet vil indeholde refleksioner om omkringliggende genstande, som gør, at du kan beregne, hvor robotten vil bevæge sig hen.

Kursuseksempler

  • Digitalt design. Du bliver introduceret til enkle digitale kredsløb og gennem kurset kommer I hele vejen rundt og ender med at lære om større, indlejrede systemer.
  • Design af indlejret software. På dette kursus lærer du om forskellige operativsystemer og hvordan programmer kommunikerer internt.

5. semester - tema: Digitale og analoge systemer i samspil med omverdenen

På 5. semester skal du videreudvikle de kompetencer inden for digitale og analoge systemer, som du har opnået gennem de foregående semestre. Du skal lære om samspillet mellem computere og deres omgivelser via forskellige former for sensorer og aktiveringsenheder, herunder modellering og styring af fysiske systemer, digital signalbehandling og kommunikationssystemer.

Semestrets projekttema er "Digitale og analoge systemer i samspil med omverdenen". Elektroniske systemer skal interagere med deres omgivelser for at kunne bruges. Interaktionen foregår via analoge eller digitale signaler, og et projekt inden for dette tema handler om netop interaktion mellem computere og deres omgivelser. Du vil gennem projektmodulet på 5. semester blive i stand til at analysere, designe og implementere elektroniske systemer både fysisk og på computeren.

Projekteksempler

  • At få en fjernstyret racerbil til at følge en anden racerbil af sig selv
  • Styring af faldskærm til minisatellit
  • Trådløse højttalere, der tilpasser sig det pågældende rum.
  • Wireless Data Transmission using informative feedback
  • PC-baseret FM radiomodtager

Kursuseksempler

  • Signalbehandling
  • Modellering og regulering
  • Kommunikation i elektroniske systemer

6. semester - tema: Bachelorprojekt

På 6. semester skal du skrive dit bachelorprojekt. Du kan som studerende elektronik og it vælge mellem disse fire temaer:

  • Indlejret realtids signalbehandling
  • Kommunikationssystemer
  • Informationsbehandlende systemer
  • Reguleringsteknik

Uanset hvilken linje du vælger, er der mulighed for at skrive projekt i samarbejde med en virksomhed.

Indlejret realtids signalbehandling

Et menneske interagerer med hundredvis af indlejrede systemer i løbet af en dag; trådløs kommunikation (mobil), lyd og video, spilkonsoller, husholdningsmaskiner, satellitbaserede systemer osv. Et indlejret system er et elektronisk system, som er baseret på en computer, men systemet er ikke en computer i sig selv som fx en pc. Det indlejrede system fungerer typisk ved, at et analogt signal registreres af en sensor, bliver sampled og analyseret eller modificeret digitalt. Til sidst konverteres signalet tilbage til analogt. Det interessante er, at alt dette skal foregå i realtid. Det er meget, der skal nå at ske meget hurtigt. Et projekt tager udgangspunkt i et virkeligt problem eller system, hvor du skal specificere, designe, simulere, implementere, teste og dokumentere problemet / systemet.

Projekteksempel

Design og implementering af guitarpedal. Find ud af hvad der ligger bag alle de effekter, som gør nutidens musik mulig. Design dine egne effekter, implementer dem og skru på dem til de lyder præcist, som du vil have.

Kommunikationssystemer

Ud over kommunikation mennesker imellem (fx en telefon) eller kommunikation mellem maskiner (fx web browsing) handler kommunikation også om uundværlige undersystemer, som består af mange forskellige distribuerede komponenter. Det kan fx være automatisering af hjemmet såsom centraliseret styring af belysning eller en avanceret tyverialarm. Sådan et kommunikationssystem skal kunne opfylde mange krav; data skal ankomme i tide for at styringsprocessen kan tilpasse sig, og data skal være pålidelig til trods for de mulige transmissionsfejl i forbindelserne. I et projekt inden for temaet kommunikationssystemer skal du arbejde med et system som fx et af de nævnte. Du skal analysere det og vurdere det i forhold til bl.a. performance og design.

Projekteksempler

  • Udvikling af reguleringsalgoritmer til AAU’s satellit.
  • Den balancerende pind. Her har vi en ustabil opstilling med mange reguleringsmæssige udfordringer. Et projekt kan være at designe en eller flere stabiliserende regulatorer hertil.
  • Realisering af LTE uplink Single-Carrier transmission på USRP2 softwarebaseret radio modem.

Informationsbehandlende systemer

Automatisk fortolkning af målbare signaler er grundlæggende inden for moderne ingeniørteknik. Tænk for eksempel på genbrug af flasker. Når du placerer en brugt flaske i automaten, er der en sensor (i dette tilfælde et kamera), som tager et billede af flasken og automatisk identificerer den via formen, farven og dimensionerne osv. (dataopsamling). Denne identifikation gives videre til en database, hvor den sammenlignes med andre, hvorpå systemet træffer en beslutning om hvilken form for pant, flasken giver. Systemet kan også detektere, om flasken er i stykker og således ikke genanvendelig (repræsentation). Til sidst genkendes typen (Carlsberg, Thor, Albani, ukendt etc.) samt antallet af tomme ølflasker i kassen, og der udskrives en korrekt flaskebon - forudsat at butikken faktisk vil modtage denne type kasse (Processering).

Et projekt inden for dette tema kunne handle om et system såsom en flaskeautomat eller andre informationsbehandlende systemer såsom en billetluge ved et parkeringshus eller fx automatisk adgangskontrol ud fra genkendelse af fingeraftryk eller ansigter. Eller hvad med automatisk genkendelse af vejskilte som et skridt mod den automatiske bil?

Projekteksempler

  • Biometric recognition systems. Dette handler om fx ansigts- eller fingeraftryksgenkendelse ved fx adgangssystemer. Andre objekter til genkendelse kan være øjets iris, strukturen i din hånd eller ligefrem din DNA.
  • Image processing to measure traffic flow. Lav et billedbehandlingssystem, som kan afhjælpe trafikproblemer. Her er der flere problemer at tage stilling til og løse – tænk fx på vejrforhold – skal der bruges et termisk kamera? Eller farverne på bilerne – kan de bruges som parameter (der findes jo mange biler i samme farve)?

Reguleringsteknik

Et projekt lavet inden for temaet reguleringsteknik skal baseres på en fysisk proces. Det kan være en mekanisk, termisk, elektrisk biologisk eller kemisk proces. Der skal udvikles en dynamisk model af processen, og modellen skal tilpasses og verificeres gennem målinger.

Projekteksempler

  • Autonom båd til miljømålinger i vandløb og vådområder. Båden skal kunne sejle mellem GPS koordinater, hvor den fortager målinger og sender måleresultaterne til et overvågningssystem.
  • Regulering af svejsestrømmen til forbedring af svejsekvaliteten. Projektet udføres i samarbejde med en virksomhed.
  • Modellering og regulering af portalkran. Det er et stort problem for effektiv lastning og losning af skibe, at en container kan blive sat i svingninger af en kran, der prøver at flytte den. Dette gør processen unødigt langsom. Ved hjælp af regulering er det muligt at holde containeren fri for svingninger, når den flyttes, hvilket gør flytningen væsentligt hurtigere og sikrere.

Du kan komme til at arbejde med alle mulige fysiske systemer: mekaniske, termiske, elektriske, osv.; alle processer har brug for regulering.

Uanset hvilken linje du vælger, er der mulighed for at skrive projekt i samarbejde med en virksomhed.

Når du har færdiggjort dit 6. semester, er du bachelor i Elektronik og it. Når du har færdiggjort 6. semester, er du bachelor i elektronik og it. For at blive civilingeniør, skal du have en overbygning - en kandidatuddannelse - inden for ingeniørfaget.

STUDIESTARTSPRØVE

Der er indført studiestartsprøve på uddannelsen i Elektronik og it. De første uger på 1. semester skal alle studerende på uddannelsen derfor deltage i og bestå en studiestartsprøve. Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet samt de studerendes forventninger til og motivation for studiet. Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedr. studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

Beskrivelsen af studiestartsprøven kan findes her.

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejdet på Aalborg Universitet giver dig mulighed for at få en spændende og lærerig studietid både fagligt og socialt.
 

Læs mere om gruppe- og projektarbejde