AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Elektronik og it

Fagligt indhold

Fagligt indhold

Bacheloruddannelsen i Elektronik og IT på Aalborg Universitet varer 3 år, fordelt på i alt 6 semestre. Efter gennemførsel af dette forløb er du bachelor i teknisk videnskab, Elektronik og IT, og kan læse videre på en række civilingeniøruddannelser. Nedenfor har vi beskrevet indholdet på de 6 semestre på bacheloruddannelsen.

Se studieordningen for bacheloruddannelsen i Elektronik og it. Her kan du finde detaljer om kurser og projekter samt information om uddannelsens lovhjemmel mm.

På 1. studieår bliver du præsenteret for de grundlæggende redskaber, som bruges gennem resten af uddannelsen i Elektronik og IT på Aalborg Universitet. Du vil bl.a. have fag som anvendt matematik, grundlæggende kredsløbsteori og programmering samt kurser, der gør dig i stand til at arbejde konkret og effektivt i dine projekter.

I løbet af din uddannelse til elektronikingeniør, vil du også få undervisning i problemløsning og samfundsmæssige forhold set fra et teknologisk perspektiv, og du lærer, hvordan man bedst muligt arbejder sammen i projektgrupper.

Læs også hvad studerende siger om uddannelsen

 

1.semester; Grundlæggende elektroniske systemer

På 1. semester lærer du Aalborg Universitet, arbejdsformen og gruppearbejdet at kende. Samtidig får du lejlighed til at arbejde med konkrete og spændende problemstillinger, som skal løses ved brug af elektroniske systemer og computere. På 1. ssemester skal du arbejde med to projekter - et større og et mindre. Det mindre projekt har til formål at give dig en introduktion til, hvordan vi laver projektarbejde på AAU.

beskrivelse af projektmoduler

Projekteksempler

Avanceret Balancebræt

De fleste har oplevet en forstuvet ankel og ved, at det kan være en både smertefuld og langsommelig proces at komme sig over skaden. Et effektivt middel til genoptræning har vist sig at være et såkaldt balancebræt, som den skadede person balancerer på og derved genoptræner anklen. I dette projekt indbyggede gruppen accelerometre (kendt fra spillekonsoller som f.eks. Nintendo Wii) i balancebrættet, koblede balancebrættet sammen med en computer og programmerede et spil, som fjernede en god del af kedsomheden ved genoptræningen.

Derudover kan nævnes projekteksempler som:

  • Elektroniske førerhunde – hjælp synshandicappede med at finde vej i trafikken ved at indbygge en mikrocomputer i en blindestok
  • Lydeksponeringskontrol – mange børn og unge pådrager sig varige høreskader, som følge af for kraftig lydeksponering, i for lang tid, og ved brug af dårlige hovedtelefoner. Her laves et system der kan afhjælpe disse problemer
  • Intelligente containere – ved at detektere fyldningsgrad af containere, og melde denne information trådløst ind til et centralt sted, så kan renovationsselvskaber optimere deres afhentningskørsel, med store økonomiske og miljømæssige besparelser til følge
  • Intelligente rottefælder - hold rotter ude af parcelhuse og opgange ved hjælp af elektronisk styrede fælder. Hver gang der er fanget en rotte, sender fælden en SMS til rottefængeren, og klargør sig selv til næste fangst.

Kurser på 1. semester


2. semester; Dynamiske elektroniske systemer

Emnemæssigt kommer 2. semester som en naturlig forlængelse af 1. semester. Hvor rammerne for 1. semester-projekter er statiske, hvilket vil sige, at jeres løsning ikke skal forholde sig til tidslige ændringer i omgivelserne, er rammerne for 2. semester dynamiske. Det betyder, at I skal arbejde med løsninger, hvor tidsafhængige elementer indgår, og hvor rammerne for jeres design ændres over tid. Det er således nogle sværere problemstillinger, der arbejdes med på 2. semester.

beskrivelse af projektmodul

Projekteksempler

  • Orienteringsstyring af satellitter ved hjælp af jordens magnetfelt. Ved at sætte elektromagneter på en satellit og styre strømmene igennem disse kan jordens magnetfelt udnyttes til at få satellitten til indrette sig efter ønsket orientering.
  • Lydstyret overvågningskamera- For at dække store arealer er overvågningskameraer ofte udstyret med vidvinkeloptik, hvilket reducerer kvaliteten af optagelserne. Tanken er her at supplere med et kamera, der har en mindre åbningsvinkel. men som til gengæld er styret af lyd – når der sker fx indbrud, er det sjældent lydløst.

Kurser  på 2. semester


3. semester; Analoge kredsløb og systemer

På 3. semester lærer du at analysere og designe analoge kredsløb. Du skal her selv designe og konstruere kredsløb og systemer, ligesom du skal teste og dokumentere disse. Dette kræver viden om blandt andet komponenters virkemåde og begrænsninger, hvilket du lære om i kurserne på dette semester.

Projekteksempler

  • Et rigtig populært projektemne på 3. semester er Hi-Fi forstærker. Projektet giver mulighed for mange forskellige varianter, fx kan fokus lægges på energieffektivisering af forstærkere, ligesom der er mulighed for at lave forskellige styringer af forstærkeren. Dette kan være en berøringsfri volumenkontrol eller hvad du ellers kan komme i tanker om.
  • Detektion af metal i fødevarer. Mange af vores fødevarer gennemgår en række forarbejdningsprocesser, inden de havner i køledisken. Flere steder i dette forløb er der risiko for, at små metalstykker havner i fødevarerne. Det kan fx være et stykke metal fra slagterens brynjehanske. Dette projekt har til formål at lave en metaldetektor, således at evt. metalrester i en fødevare detekteres, så den kan kasseres, og ikke som nu, hvor hele partier af fødevarer hjemkaldes og destrueres, hvis der findes metal i blot en enkelt vare.

Kurser på 3. semester


4. semester; Design af digitale systemer

På 4. semester kommer du til at arbejde med avancerede mikroprocessorer, og du vil blandt andet lære metoder, som kan anvendes til specifikation, konstruktion, test og dokumentation mikroprocessor-baserede systemer.

Beskrivelse af projektmodulet

Projekteksempler

  • Design og konstruktion af en digital diktafon, som gør, at eksempelvis læger og advokater ikke behøver bruge gamle slidte bånd. Målet er et udvikle en moderne diktafon med høj lydkvalitet samt et indbygget filsystem.
  • Udvikling af en robot, som navigerer ud fra lyd og ekko. Ekkoet vil indeholde en række refleksioner, der afslører evt. omkringliggende genstande. På baggrund af den information skal robotten kunne navigere forbi evt. forhindringer på sin vej.
  • Vehicle-to-vehicle (V2V) advarselssystem. Hver vinter hører vi om “sort is”, og hvor farligt dette er for trafikanter. Tanken med dette projekt er at lave en isdetektor, som kan advare andre trafikanter om potentielle farlige vejstrækninger. Dette kræver, at systemet kender sin egen position (GPS) og at systemet kan transmittere denne position til andre køretøjer, med tilsvarende systemer installeret, når is detekteres.

Kurser på 4. semester


5. semester; Digitale og analoge systemer i samspil med omverdenen

På 5. semester skal du videreudvikle de kompetencer inden for digitale og analoge systemer, som du har opnået gennem de foregående semestre. Du skal lære om samspillet mellem computere og deres omgivelser via forskellige former for sensorer og aktiveringsenheder, herunder modellering og styring af fysiske systemer, digital signalbehandling og kommunikationssystemer.

Interaktion mellem system og omgivelser foregår via analoge eller digitale signaler, og et typiskt 5. semester-projekt omhandler netop denne interaktion. Du vil gennem projektmodulet på 5. semester blive i stand til at analysere, designe og implementere elektroniske systemer både fysisk og på computeren.

Beskrivelse af projektmodulet

Projekteksempler

  • At få en fjernstyret racerbil til at følge en anden racerbil af sig selv
  • Styring af faldskærm til minisatellit
  • Trådløse højttalere, der tilpasser sig det pågældende rum.
  • Wireless Data Transmission using informative feedback
  • PC-baseret FM radiomodtager

Kurser på 5. semester


6. semester; Bachelorprojekt

På 6. semester skal du skrive dit bachelorprojekt. Du kan som studerende elektronik og it vælge mellem disse fire temaer:

Signalbehandling

PROJEKTEKSEMPEL

Design og implementering af guitarpedal. Find ud af hvad der ligger bag alle de effekter, som gør nutidens musik mulig. Design dine egne effekter, implementer dem og skru på dem til de lyder præcist, som du vil have.

Kommunikationssystemer

PROJEKTEKSEMPLER

  • Udvikling af reguleringsalgoritmer til AAU’s satellit.
  • Den balancerende pind. Her har vi en ustabil opstilling med mange reguleringsmæssige udfordringer. Et projekt kan være at designe en eller flere stabiliserende regulatorer hertil.
  • Realisering af LTE uplink Single-Carrier transmission på USRP2 softwarebaseret radio modem

Informationsbehandlende systemer

PROJEKTEKSEMPLER

  • Biometric recognition systems. Dette handler om fx ansigts- eller fingeraftryksgenkendelse ved fx adgangssystemer. Andre objekter til genkendelse kan være øjets iris, strukturen i din hånd eller ligefrem din DNA.
  • Image processing to measure traffic flow. Lav et billedbehandlingssystem, som kan afhjælpe trafikproblemer. Her er der flere problemer at tage stilling til og løse – tænk fx på vejrforhold – skal der bruges et termisk kamera? Eller farverne på bilerne – kan de bruges som parameter (der findes jo mange biler i samme farve)?

Reguleringsteknik

PROJEKTEKSEMPLER

  • Autonom båd til miljømålinger i vandløb og vådområder. Båden skal kunne sejle mellem GPS koordinater, hvor den fortager målinger og sender måleresultaterne til et overvågningssystem.
  • Regulering af svejsestrømmen til forbedring af svejsekvaliteten. Projektet udføres i samarbejde med en virksomhed.
  • Modellering og regulering af portalkran. Det er et stort problem for effektiv lastning og losning af skibe, at en container kan blive sat i svingninger af en kran, der prøver at flytte den. Dette gør processen unødigt langsom. Ved hjælp af regulering er det muligt at holde containeren fri for svingninger, når den flyttes, hvilket gør flytningen væsentligt hurtigere og sikrere.

Uanset hvilken linje du vælger, er der mulighed for at skrive projekt i samarbejde med en virksomhed.

kurser på 6. semester

Når du har færdiggjort dit 6. semester, er du bachelor i Elektronik og it. Når du har færdiggjort 6. semester, er du bachelor i elektronik og it. For at blive civilingeniør, skal du have en overbygning - en kandidatuddannelse - inden for ingeniørfaget.

STUDIESTARTSPRØVE

Der er indført studiestartsprøve på uddannelsen i Elektronik og it. De første uger på 1. semester skal alle studerende på uddannelsen derfor deltage i og bestå en studiestartsprøve. Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet samt de studerendes forventninger til og motivation for studiet. Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedr. studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

Beskrivelsen af studiestartsprøven kan findes her.

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejdet på Aalborg Universitet giver dig mulighed for at få en spændende og lærerig studietid både fagligt og socialt.
 

Læs mere om gruppe- og projektarbejde