Forskning
Samarbejde

Byggeri og anlæg

Studerende fortæller

Studerende fortæller

Andreas Larsen, studerende på Byggeri og Anlæg, fortæller om uddannelsen

"Som kommende ingeniører lærer vi at lave modeller af virkeligheden"

"Jeg valgte at læse til civilingeniør inden for Byggeri og Anlæg, da jeg altid har været fascineret af byggebranchen.

Som kommende ingeniører lærer vi at lave modeller af virkeligheden. Vi betragter virkeligheden - fx i form af varmeledning gennem en konstruktionsdel. Vi opstiller en matematisk model og inddrager fysiske ræsonnementer. Til sidst er en fysisk model opstillet, der kan beskrive varmeledningen gennem konstruktionsdelen.

Valget faldt på AAU, da vi får et godt indblik i hvordan man samarbejder i en rådgivende ingeniørvirksomhed. Det gør, at vi bliver godt klædt på til at træde ud i erhvervslivet efter vores uddannelse.

Det, jeg er vild med ved at læse på Aalborg Universitet, er, at vi lærer enormt meget af at arbejde i teams. Vi arbejder både med større semesterprojekter og med miniprojekter, men fælles for det hele er, at vi arbejder i teams. Det kan man som ny studerende godt glæde sig til. Man kommer ud og prøver teori af i virkeligheden ved at lave forsøg og målinger, som man efterfølgende diskuterer og analyserer i sin gruppe.

Særligt i miniprojekterne, som løber over en uge ad gangen, har man ofte mulighed for også at vende problemstillingerne med andre grupper end sin egen. Og det lærer man meget af, da man har mulighed for at få mange forskellige vinkler på problemstillingen.

I de større semesterprojekter arbejder man 5-7 personer sammen. I mit seneste projekt, som hed "Bygningens konstruktion og energiforbrug", var vi 5 i gruppen, og helt konkret gjorde vi det, at vi delte os internt i gruppen, sådan at der var 3, der arbejdede med emnet konstruktion, og 2, der arbejdede med energi og indeklima, i den bygning vi skrev projekt om. På den måde kunne man gå i dybden med et område, men samtidig fokuserede vi på at vidensdele og dermed redegøre for hvilke antagelser og begrænsninger, man har gjort sig. Man lærer selv meget af at videreformidle den viden, man har tilegnet sig.

I vores 4. semesterprojekt havde vi frie rammer til at vælge en bygning, vi gerne ville arbejde med. Min gruppe og jeg tog derfor på cykeltur rundt i Aalborg og kiggede på bygninger. Processen var sjov; det var fedt selv at kunne vælge, og vi forholdt os til mange forskellige bygninger, tog noter og diskuterede. Til sidst faldt valget på KMD-bygningen, hvor vi skulle arbejde med, hvordan konstruktion, energi og indeklima spiller sammen. KMD-bygningen er interessant, fordi den fx både indeholder en kantine og kontormiljøer, som belastes på forskellig vis. Eksempelvis belastes kantinen i en kort periode af rigtig mange mennesker, hvor kontormiljøerne derimod har en mere konstant personbelastning. Dette gør, at indeklimaet skal overvejes grundigt, herunder valg af ventilationsanlæg og placering af vinduer i rummet.

I projektet gik vi ud fra at bygningen skulle opføres på ny. Dette inkluderede bl.a. en dimensionering af betonbjælker, betondæk og betonsøjler. Jeg regnede først på forskellige løsningsforslag. Det ene var et betondæk uden underliggende bjælke- søjlesystem, og det andet var et betondæk med et underliggende bjælke-søjlesystem. Det løsningsforslag med det mindste materialeforbrug af beton og armering blev valgt, grundet en økonomisk besparelse.

Hernæst kiggede vi på, hvordan man kunne optimere denne løsning endnu mere, fx i forhold til bjælkekonstruktioner i bygningen. Hele denne metode at arbejde på minder enormt meget om virkeligheden og giver et solidt indblik i de nogle af de mange emner, der er inden for byggeri og anlæg. Man lære at forholde sig kritisk til forskellige løsninger og at have fokus på hele tiden at optimere.”