Forskning
Samarbejde

Applied Industrial Electronics

Fagligt indhold

Overvågning af eksperiment

 

SE STUDIEORDNING FOR APPLIED INDUSTRIAL ELECTRONICS

Bacheloruddannelsen i Applied Industrial Electronics dækker bredt inden for de elektroniske, IT og effektelektroniske områder. På uddannelsens første semestre lærer du om enkle elektroniske systemer, og hen mod slutningen af uddannelsen arbejder du med mere specialiserede temaer som fx industriel elektronik, robotteknik, kunstig intelligens og mekatronik.

På hvert semester udgør kurserne halvdelen af studietiden, mens den anden halvdel bruges på projektarbejde i selvvalgte grupper – ofte i tæt samarbejde med forskningsmiljøerne og/eller virksomheder. Sammen med din gruppe bruger du teorier og metoder til at løse en problemstilling fra den virkelige verden. Der er på alle semestrene mulighed for at lave projekter med forsøgsopstillinger i laboratorier.

I løbet af uddannelsen bliver der arrangeret studieture til forskellige industrivirksomheder, ligesom der bliver arrangeret gæsteforelæsninger med folk fra industrien, som fortæller om udviklingen inden for elektronik- og effektelektronikområdet og om de praktiske systemer og projekter, de arbejder med.

På de første fire semestre får du en bred introduktion til fagområderne, hvilket indebærer kurser i elektroniske systemer, mikroprocessorer, programmering, mekanik og reguleringssystemer.

På femte og sjette semester følger du din valgte specialisering. I de følgende afsnit kan du læse mere om hvert enkelt semester. Du kan også hoppe direkte til beskrivelsen af specialiseringerne ved at klikke på nedenstående links:

 

1. SEMESTER: Enkle ELEKTRONISKE SYSTEMER

Uddannelsens første semester handler om enkle elektroniske systemer, og du lærer at arbejde problemorienteret i både kurserne og i projektarbejdet. I kurserne arbejder du med calculus og med grundlæggende energisystemer og elektrofysik. I projektarbejdet sætter du din viden fra kurserne i spil, når du sammen med din gruppe laver dit første projekt. I projektet kan du fx undersøge hvordan et simpelt elektronisk system virker i en dørklokke eller i en Lego robot.

PROJEKT

  • Enkle elektroniske systemer (15 ECTS)

KURSER

  • Calculus (5 ECTS)
  • Energisystemers grundlæggende fysik og opbygning (5 ECTS)
  • Problembaseret læring (5 ECTS).
     

2. SEMESTER: MIKROPROCESSOR-BASEREDE SYSTEMER

Omdrejningspunktet på 2. semester er mikroprocessorer. I kurserne bliver du introduceret til elektronik, programmering og lineær algebra. I projektet arbejder du med mikroprocessorer. Du bliver fortrolig med principperne for sådanne systemer og lærer at bygge og programmere et mekatronisk system. Du kan fx udvikle et elektrisk styret doseringssystem eller styre en fodboldrobot.

PROJEKT

  • Microprocessor-baserede systemer (15 ECTS)

KURSER

  • Grundlæggende mekanik og termodynamik (5 ECTS)
  • Realtidssystemer og programmeringssprog (5 ECTS)
  • Lineær algebra (5 ECTS).
     

3. SEMESTER: INSTRUMENTERING

På uddannelsens 3. semester er temaet instrumentering. I kurserne arbejder du med kredsløbsteori, avancerede programmeringsmetoder, og anvendt ingeniørmatematik. I projektarbejdet bruger du fagligheden fra kurserne, når du undersøger, hvordan et batterilager til et solcelleanlæg på et hus virker, designer intelligente algoritmer eller hvordan en lysdæmper skal dimensioneres.

PROJEKT

  • Instrumentering (10 ECTS)

KURSER

  • AC-kredsløbsteori (5 ECTS)
  • Anvendt ingeniørmatematik (5 ECTS)
  • Elektriske grundfag (5 ECTS)
  • Datastrukturer og algoritmer (5 ECTS).


4. SEMESTER: STYRING OG REGULERING

4. semester handler om styring og regulering. I kurserne beskæftiger du dig med regulering, modellering og simulering og med mekanik. På semestret lærer du at udvikle matematiske modeller for adskillige systemer samt designe reguleringsalgoritmer til at styre disse. I projekterne kan du arbejde med selvbalancerende robotter, penduler eller en omformer til et solcelleanlæg.

PROJEKT

  • Styring og regulering (15 ECTS)

KURSER

  • Grundlæggende regulering (5 ECTS)
  • Mekanik (5 ECTS)
  • Modellering og simulering (5 ECTS).

 

FRA FEMTE SEMESTER VÆLGER DU DIN SPECIALISERING

sPECIALISERING - iNDUSTRIEL eLEKTRONIK


5. SEMESTER: AUTOMATISERING MED ANVENDT EFFEKTELEKTRONIK

På 5. semester er der fokus på automatisering. I kurserne arbejder du med digital regulering, elektriske maskiner og effektelektronik. I projektet kan du fx arbejde med regulering af en varmepumpe til gulvvarme, hvordan styring af en DC-motor til en go-cart skal være, eller hvordan generatoren i en vindmølle kan tilkobles via en effektelektronisk omformer.

PROJEKT

  • Automatisering med anvendt effektelektronik (15 ECTS)

KURSER

  • Moderne digital regulering (5 ECTS)
  • Elektriske maskiner (5 ECTS)
  • Effektelektronik (5 ECTS) 


6. SEMESTER: MODELLERING OG STYRING af industrielle elektroniske applikationer

6. semester er uddannelsens afsluttende semester. Kurserne på dette semester handler om modellering og regulering af robotter samt numeriske metoder. Du følger også et kursus om test og validering, som indeholder teorier om systemforståelse og -opsætning.

På dette semester skriver du dit bachelorprojekt, som omhandler industrielle elektroniske applikationer i form af apparatur og systemer, herunder effektelektronik og elektriske maskiner, hvor du fx kan arbejde med elektriske maskiner i små isolerede netsystemer, kigge på en aktiv dæmper til mekaniske vibrationer på en borerig eller se på udviklingen af generatorsystemet til et bølgeenergisystem, robotsystemer, elektriske fremdriftssystemer eller selvkørende elektriske køretøjer.

Bachelorprojekt

  • ​Modellering og styring af industrielle elktroniske applikationer (15 ECTS)

KURSER

  • Numeriske metoder (5 ECTS)
  • Modellering og regulering af robotter (5 ECTS)
  • Test og validering inklusiv systemopbygning og -forståelse (5 ECTS).

 

sPECIALISERING - IT og Cybersystemer


5. SEMESTER: Cyber-Fysiske Systemer

På femte semester arbejder du med design af moderne computersystemer med udgangspunkt i et cyber-fysisk systemer, hvor modellering, styring og algoritmer interagerer med henblik på at danne intelligente anvendelser. Du lærer om de vigtigste teorier og metoder, som anvendes i kunstig intelligens og moderne programmerings- og styringsteknikker i cyber-fysiske systemer. Disse bruger du til at udvikle delvist og fuldt autonome enheder, der fra datakilder og omgivelser er i stand til at lære at træffe intelligente beslutninger og interagere.

PROJEKT

  • Cyber-fysiske systemer (15 ECTS)

KURSER

  • Cyber-fysisk systemdesign og programmering (5 ECTS)
  • Introduktion til kunstig intelligens (5 ECTS)
  • Moderne digital regulering (5 ECTS) 


6. SEMESTER: autonome robotsystemer og programmeringssprog

Sjette semester er sidste semester på uddannelsen. Kurserne på dette semester omhandler numeriske metoder, modellering og styring af robotter og programmeringsparadigmer og -oversættere, der sætter dig i stand til at forstå matematikken og teorierne bag robotter, og hvordan disse programmeres på effektiv vis. På dette semester skal du skrive dit bachelorprojekt, hvor du implementerer[MvBG1]  forskellige programmeringsparadigmer og algoritmiske metoder med henblik på at designe moderne enheder i fx ubemandede autonome systemer, robotter og undervandsrobotter.

Bachelorprojekt

  • Autonome robotsystemer og programmeringssprog (15 ECTS)

KURSER

  • Numeriske metoder (5 ECTS)
  • Modellering og regulering af (5 ECTS)
  • Programmeringsparadigmer og oversættere (5 ECTS).

 

STUDIESTARTSPRØVE

Der er studiestartsprøve på denne uddannelse. De første uger på 1. semester skal alle studerende på uddannelsen derfor deltage i og bestå en studiestartsprøve. Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet samt de studerendes forventninger til og motivation for studiet. Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedr. studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

 

Kandidatmuligheder

Læs mere om uddannelsen

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejdet på Aalborg Universitet giver dig mulighed for at få en spændende og lærerig studietid både fagligt og socialt.
 

Læs mere om gruppe- og projektarbejde