Spring til indhold
Forside

Nyhed

Systematisk udnyttelse af arbejdsmigranter på et ellers gennemreguleret dansk arbejdsmarked

Marlene Spanger fra forskningsgruppen Global Refugee Studies, Aalborg Universitet, kortlægger udbredelsen af blandt andet tvangsarbejde og menneskehandel i Danmark.

Nyhed

Systematisk udnyttelse af arbejdsmigranter på et ellers gennemreguleret dansk arbejdsmarked

Marlene Spanger fra forskningsgruppen Global Refugee Studies, Aalborg Universitet, kortlægger udbredelsen af blandt andet tvangsarbejde og menneskehandel i Danmark.

Danmark er kendt for ”den danske model” med sit fintmaskede velfærdssystem, der afspejler et gennemreguleret arbejdsmarked. Men under regulativerne skjuler der sig et komplekst netværk på jobmarkedet, der for nogle arbejdsmigranter leder til udnyttelse, tvangsarbejde og menneskehandel.

Forskningsprojektet Menneskehandel og Tvangsarbejde (META) kortlægger migranternes rute fra hjemlandene til Danmark. Hvad der sker fra migranternes første møde med formidlingsbureauerne i hjemlandet, til de bliver ansat hos danske arbejdsgivere.

USYNLIGE ARBEJDERE
Gennem projektet vises, hvordan migrationsindustrien (formidlingsbureauer og uddannelser), statens migrationspolitik og digitale systemer bliver mekanismer, der netop gør det muligt at udnytte arbejdsmigranter inden for landbrug, gartneri, rengøring og byggeri.

- Migranternes synlighed gør dem sårbare for udnyttelse på arbejdsmarkedet, på måder som er usynlige for myndighederne. Udnyttelsen sker, selvom de har opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, siger forskningsleder Marlene Spanger, Institut for Politik og Samfund.

Projektet viser også, hvordan arbejdsmarkedet i Danmark regulerer arbejdskraften, men det sikrer ikke nødvendigvis arbejdsmigranternes rettigheder.

Menneskehandelslovgivningen og -indsatsen sikrer heller ikke arbejdsmigranternes rettigheder, men regulerer blot immigrationen til Danmark.

LÆS MERE
Ny forskning fra Aalborg Universitet: Sådan skjules udnyttelse og menneskehandel af udenlandske arbejdere i Danmark

Bog: Migranters mobilitet – mellem udnyttelse, kriminalisering og offergørelse på det danske arbejdsmarked.

KONTAKT
Lektor Marlene Spanger, Global Refugee Studies, Institut for Politik og Samfund, telefon: 5044 4180, e-mail: spanger@dps.aau.dk