Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Ny sensorteknologi til aflæsning af muskelimpulser og styring af robotter med én armbevægelse

Oprindeligt opfundet til EU AAL AxoSuit-projektet i AAL Joint Programmet, er sensorteknologien, der anvendes i BioX AAL-Band, i dag kernen i BioX, et spin-out-firma fra Aalborg Universitet.

BioX AAL-Band, som er baseret på viden om biomekanik, robotteknik og machine learning, gør det muligt for brugeren af ​​den bærbare teknologi at styre enheder med blot et vink – fx en robot i et produktionsanlæg.
Ved at bruge FMG-teknologi og IMU-sensorer har AAL-Band en lang række applikationer og er i stand til at fungere pålideligt i industrielle miljøer. Anvendelsesmulighederne er blandt andet:

  • Generel grænseflade mellem menneske-maskine / robot
  • Kontrol af exoskeletter
  • Forsknings- og uddannelsesplatforme

Holdet bag sensorteknologien og BioX AAL-Band er Shaoping Bai (professor), Ole Madsen (professor) og Muhammad Raza Ul Islam (forskningsassistent) fra Institut for Materialer og Produktion ved Aalborg Universitet.

Patent & Kommercialisering ved Aalborg Universitet har sikret en eksklusiv licensaftale for BioX og har i tæt samarbejde med Open Entrepreneurship skabt en bæredygtig forretningsplan for spin-out-virksomheden.

Kontakt AAU

Har du spørgsmål til AAU's opfindelser og teknologi, og til hvordan du erhverver dig ret til at udnytte dem kommercielt, er du velkommen til at kontakte:

Patent & Kommercialisering
Tlf.: 9940 3374
E-mail: patent@adm.aau.dk