AAU logo

Deltag i faglige netværk på AAU

En af de letteste og mest uforpligtende måder, hvorpå din virksomhed eller din offentlige institution kan få adgang til Aalborg Universitets (AAU) nyeste forskningsbaserede viden, er gennem AAU’s netværksaktiviteter.

Få del i den nyeste viden på AAU

Gennem Aalborg Universitets netværk får du mulighed for at deltage i bl.a. fyraftensmøder og temadage, og du vil modtage invitationer til ph.d.-forsvar og gæsteforelæsninger, som er relevante for dig. Møderne kan give dig inspiration og specialiseret viden inden for dit fagområde, og du kan komme i dialog med Aalborg Universitets forskere samt kolleger i andre virksomheder. 

Se Aalborg Universitets netværk og FÅ kontakt hertil

Du kan få et overblik over AAU’s netværk via linkene nedenfor. I de fleste af dem er deltagelse i udgangspunktet gratis, og Aalborg Universitet tilrettelægger aktiviteterne i netværkene efter dine ønsker.

Finder du ikke et netværk, der matcher dit faglige omdrejningspunkt, er du meget velkommen til at kontakte AAU’s Matchmaking-sekretariat og høre om muligheden for at etablere et nyt netværk.

Kontakt AAU

Har du generelle spørgsmål til AAU’s netværk, er du altid velkommen til at kontakte:

Aalborg Universitets Matchmaking-sekretariat
Tlf.: 9940 8090
E-mail: match@aau.dk

Politik og Administration

POLADM-netværket bringer forskning, offentlige myndigheder og erhvervslivet sammen i et unikt udviklingsmiljø om politik og administration. POLADM-netværket er et forum for erfaringsudveksling, projektsamarbejde og formidling af de aktiviteter, der foregår ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på AAU. 

Kontakt netværket

InfinIt

InfinIT arbejder med videndeling, matchmaking og projektetablering mellem forskere og virksomheder, der har fælles interesser inden for it. InfinIT er Danmarks eneste landsdækkende innovationsnetværk for it, og bevæger sig i midterfeltet mellem forskere og virksomheder. Kontakt infinit

House of energy

House of Energy er en energiplatform for bæredygtige energiteknologier og -produktion. De forbinder erhvervslivet med universiteter og offentlige forsyningsvirksomheder, kommuner og øvrige aktører med interesse i energi.
Mere end 400 forskere og 200 virksomheder står bag House of Energy.

kontakt house of energy

BrainsBusiness ICT North Denmark

BrainsBusiness ICT North Denmark er en fælles platform for IKT-branchen, uddannelses-institutioner og den offentlige sektor, med udgangspunkt i Norddanmark. BrainsBusiness ICT North Denmark arbejder for at styrke samarbejdet mellem aktørerne, synliggøre de kompetencer, produkter og services, som tilsammen udgør det regionale IKT-kraftcenter, samt for at videreudvikle IKT-erhvervets rammebetingelser og muligheder for forretningsskabelse.

Kontakt netværket

Dansk Center for Sundhedsinformatik

Dansk Center for Sundhedsinformatik (DaCHI) er et formelt netværkssamarbejde mellem universiteter, offentlige og private virksomheder og organisationer, hospitaler og amter i Danmark. Samarbejdspartnerne er repræsenteret i en bestyrelse, og den daglige drift varetages af en centerleder med sekretariat på Aalborg Universitet.
 

Kontakt netværket

invio

Invio er et dansk innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi. Formålet med de danske innovationsnetværk er bl.a. at hjælpe virksomheder med at finde samarbejdspartnere blandt dygtige forskere, andre virksomheder og eksperter i både Danmark og udlandet. Partnerskabet bag netværket består af Aalborg Universitet, Roskilde Universitetscenter, Teknologisk Institut og Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi.

Kontakt INVIO