Program København

Girls' Day in Science

Programmet for Girls' Day in Science 2022 er nu klart for Aalborg Universitet København.

Program for Girls' Day in Science 2022

Tidspunkt Aktiviteter
9.00-10.00 Fælles velkomst
Livet som studerende på AAU
Præsentation af dagen
10.00-11.30 Første workshop
11.30-12.15 Frokost
12.15-12.45 Karriereoplæg
12.45-14.15 Anden workshop
14.15-14.45 Afslutning og afrunding

Karriereoplæg 2021 - 2022 kommer snarest

Som et af programpunkterne på Girls' Day in Science vil der være et oplæg med en kvindelig kandidat fra Aalborg Universitet. Hun vil fortælle om hendes vej fra studerende på universitetet til hendes nuværende position på arbejdsmarkedet. Dette års karriereoplæg er endnu ikke afklaret, men indtil da kan I læse om sidste års oplæg.

CHRISTINE COLLIN, TEAMLEDER OG SENIORKONSULENT HOS SWECO

Christine Collin arbejder til dagligt som teamleder og seniorkonsulent hos Europas største rådgivende ingeniør firma Sweco. Hun har ansvaret for et team af specialister indenfor bæredygtigt byggeri, energi og indeklima og hjælper Swecos ingeniører og arkitekter med at optimere nybyggerier og renoveringer ift. fx CO2-udledning, social- og økonomisk bæredygtighed.

Hun er i 2016 uddannet civilingeniør i bygningsdesign.

Workshop 2022 - København

Når Girls' Day in Science løber af stablen den 5. oktober 2022, bliver en del af programmet en masse spændende workshops, hvor deltagerne kan få et indblik i en række forskellige emner inden for det ingeniør- og naturvidenskab og det tekniske område. 

Workshop: Bygninger og CO2 aftryk af forskellige materialer

Hvordan vi bygger og bor spiller en væsentlig rolle for klimaet. På workshoppen hører du om bæredygtigt byggeri, og designer din egen bygning ud fra, hvordan du selv vil bo bæredygtigt i fremtiden. Vi snakker om bygningers ressource- og miljøpåvirkning, om absolut bæredygtighed, om cirkulære designprincipper og om bæredygtighed i bred forstand.

Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Workshop: Tænk som en hacker - indblik i cybersikkerhed

Har du prøvet at blive hacket? Ved du hvordan du sikrer dig at dine personlige oplysninger, såsom adgangskode, ikke bliver afsløret og lækket?
Vi kan vise dig hvordan dine adgangskoder kan blive opfanget gennem usikre hjemmesider og hvordan kryptering beskytter og bevarer dine fortrolige data. Dette program giver dig muligheden for at blive den næste Mr Robot og gøre dig til familiens cyber ekspert.

Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet

En verden af byggematerialer

Materialevalg er afgørende for vores bygninger. Men hvilke funktioner har materialerne, og hvordan vælger vi de rigtige til fremtidens bæredygtige byggeri? I denne workshop vil vi undersøge, hvad materiale egenskaber betyder for bygningers energi-effektivtet, menneskers sundhed og komfort, og byggeriets samlede klimapåvirkning.

Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Hvem designer vi til?

Hvem bruger fremtidens sundhedsteknologier og hvordan designer vi løsninger med brugeren for øje? På denne workshop hører du om bruger-orienterede perspektiver i design og vi undersøger, hvordan man kan udvikle og tilpasse hjælpemidler til mange forskellige behov. Vi snakker om brugerbehov, teknologidesign, brugerinddragende metoder og tværfagligt samarbejde.

Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Praktisk information

  • Tid: 5. oktober 2022, kl. 09.00-15.15
  • Mødested: Aalborg Universitet København
  • Kontaktoplysninger: Skriv til girlsdayinscience@adm.aau.dk, hvis du har spørgsmål.
  • AAU er vært ved en sandwich til alle deltagere