Aalborg Universitet
Girls’ day in science på AAU - i Aalborg, Esbjerg og København

Aalborg Universitet
Girls’ day in science på AAU - i Aalborg, Esbjerg og København

På Aalborg Universitet kan pigerne møde kvindelige forskere og studerende inden for naturvidenskab, teknologi og ingeniørvidenskab.
På denne dag inviterer Aalborg Universitet indenfor til en dag med mange spændende workshops om eksempelvis mikroplastik, klimaforandringers udfordringer til infrastrukturen, energikrav til nye bygninger, visualisering af strømninger med laser og high speed kameraer, computerkoder der forandrer verden og meget mere! Derudover får pigerne en forsmag på Aalborg-modellen og et indblik i, hvordan det er at være studerende på Aalborg Universitet.
Under eventet får pigerne et indblik i de utallige uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi og ingeniørvidenskab samt et billede af, hvilke karrierer der kan vente efter uddannelserne.
Girls' Day in Science er arrangeret i samarbejde med Tektanken.
Forberedelse
Pigerne skal forud for besøget:
- Besøge Aalborg Universitets hjemmeside på www.aau.dk og undersøge, hvilke uddannelser der findes inden for naturvidenskab, teknologi og ingeniørvidenskab.
- Se film fra Girls' Day in Science på Aalborg Universitet 2019
- Se film om Aalborg Universitet
- Forberede spørgsmål til de kvindelige studerende om karrierevalg og/eller tanker ifm. uddannelsesvalg.