Spring til indhold

Gæsteforelæsning

Concentrated Solar Power

AAU Energi

Beskrivelse af aktiviteten: Den grønne omstilling er i fuld gang, men der er stadig lang vej til at få udfaset den ”sorte” energiproduktion. Derfor er der brug for, at gamle energiproducerende teknologier effektiviseres samt, at der udvikles nye. I dette oplæg præsenteres en af de mere ukendte grønne energiteknologier; nemlig Concentrated Solar Power (CSP).

Karakter af besøgets indhold:
Teorien bag teknologien vil blive gennemgået, og omhandler lysbølger, absorbans og emissivitet, de forskellige typer af varmeoverførsel, samt hvordan flow har indflydelse på konvektion. Derpå præsenteres en case med fiktive data omkring energiproduktion og effekt fra solen mm. Hertil får eleverne efterfølgende tildelt opgaver. Opgaverne vil både omhandle forståelse af teorien og matematiske opgaver, som f.eks. integration af energiproduktion i løbet af en dag.

Oplæg (45 min.)
Opgaver (30 min.)
Opsamling (15 min.)
(Kan varieres efter behov)

Faglig relevans: Besøget er relevant i forhold til fysik og teknologiundervisning omkring energi – specifikt omkring varmeoverførsel.

Nøgleord: Grøn energiteknologi, solenergi, varmelære, integralregning.

Forventet niveau: 2. og 3.g med Mat. A og Fysik A/B.

Forberedelse og praktiske forhold: Ingen forberedelse, men kræver basal viden om energi og effekt. Eleverne skal medbringe PC, eller lommeregner og noget at skrive på.

Udbytte: Forståelse af lysbølger, absorbans og emissivitet, de forskellige typer af varmeoverførsel og hvordan flow har indflydelse på varmeoverførsel. Indblik i hvordan matematik kan bruges i praksis.

Maks. antal personer: 30 elever.

Tidspunkter for besøget: Aftales med kontaktperson.

Besøgets varighed: 1,5 time.

Mødested: Aftales med kontaktperson.

Forelæser: Energistuderende Jakob Hannibal Stubbe, AAU Energi.

Kontaktperson: gymnasieportalen@adm.aau.dk  - Der kan i visse geografiske tilfælde være situationer, hvor vi vil have svært ved at nå alle. Men skriv endelig til os, så vil vi se på, om vi kan arrangere et besøg hos jer.

Detaljeret beskrivelse / Bilag: Introduktion til tapetgrupper specielt Software.

Energi-oplæg: Concentrated Solar Power

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Statistiske

Energi-oplæg: Concentrated Solar Power