Spring til indhold

Samfundsfag - Cirkulær udnyttelse af affaldsplastik

Kort beskrivelse af aktiviteten: Bortskaffelse af plastik er vokset til et kæmpe problem på verdensplan, og kun en del lader sig genanvende. Den del, der ikke kan separeres og udnyttes igen, ender med at blive brændt (eller, i værste fald, med at blive sendt til Asien). Netop fordi plastik er udviklet til at være meget modstandsdygtigt og billigt at producere, er det tilsvarende svært at nedbryde det, medmindre det brændes. Ny forskning har vist, at flere forskellige plasttyper lader sig nedbryde i vand under bestemte forhold, og at nedbrydningsprodukterne i mange tilfælde er plasttypens egen monomer eller de kemikalier, den produceres af, hvilket gør det let at genanvende plastprodukterne.

Karakter af besøgets indhold: Kort foredrag og diskussion, laboratorieforsøg med nedbrydelse af plastik og analyse af produkter. Endeligt kan besøget indeholde en generel rundvisning i laboratorierne på energiteknik sammen med vores decentrale studievejleder.

Faglig relevans: Kemi, samfundsfag (bæredygtig/grøn omstilling), ev.t kombineret med bioteknologi.

Nøgleord: Plastik, bæredygtighed, analyse, syntese, cirkulær økonomi.

Forventet niveau: Kan aftales. HTX og 1.-3.G.

Forberedelse: Afhængig af det aftalte indhold vil en læseliste blive udarbejdet.

Udbytte: Forståelse for problematikkerne omkring bæredygtighed, polymerer, superkritisk nedbrydning. Forståelse for diverse kemiske analyser af disse.

Maks. antal personer: 6-8 (kan aftales).

Tidspunkter for besøget: Efter aftale med kontaktpersoner.

Besøgets varighed: Ca. 1 dag, aftales specifikt.

Mødested: Pontoppidanstræde 111, 9200 Aalborg Øst.

Kontaktpersoner: gymnasieportalen@adm.aau.dk Thomas Helmer Pedersen, AAU Energi

Detaljeret beskrivelse / Bilag: Eftersendes ved interesse.

thumbnail

AAU Laboratorie - Energi

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing

AAU Laboratorie - Energi

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Statistiske