Spring til indhold
ForsideSamarbejdeTilbud til gymnasierBesøg på AAUInnovation

Innovation - Indeklima og Energiforbrug i vores bygninger

Kort beskrivelse af aktiviteten: 40% af det samlede energiforbrug i Danmark stammer fra forbrug i vores bygninger. Dermed har energiforbedringer i byggeriet et stort potentiale til at kunne reducere den samlede miljøbelastning. Samtidig opholder vi os i gennemsnit indendørs i de selvsamme bygninger ca. 90% af tiden. Derfor har bygningers indeklima stor indvirkning på vores helbred og velbefindende, og også her er der mange steder plads til forbedringer.

På AAU Institut for Byggeri, By og Miljø arbejder vi i sektionen for Architectural Engineering med forbedringer af både bygningernes energieffektivitet og deres indeklima. Det er ofte samspillet mellem de to, der er i fokus, for et godt indeklima koster energi. Men med det rigtige kompromis kan energiudgifterne til et godt indeklima holdes på et minimum, og man opnår gevinster for både energiforbrug, indeklima og arkitektur.

Karakter af besøgets indhold: Besøget vil byde på en rundvisning i vores klimalaboratorier efterfulgt af et kort foredrag om ”Indeklima og Energiforbrug i vores bygninger”. Herefter vil der være tre mindre forsøgsstationer med forsøg indenfor fagområdet (se fotos).

Faglig relevans: Besøget er relevant for både STX og HTX indenfor områderne Fysik, Teknologi, Teknikfag eller som inspiration til et innovationsforløb indenfor bygningsområdet med fokus på indeklima og/eller energi.

Nøgleord: Indeklima (lys, luft, akustik, temperatur), energiforbrug, bæredygtighed, bygninger, varmetab.

Forventet niveau: Relevant for både 1.g, 2.g. og 3.g indenfor de tekniske linier.

Forberedelse: Ingen – dog er der mulighed for at koble besøget sammen med fx et tema om varmetabsberegninger, da det ene forsøg omhandler termografering og dermed teori omkring varmetab.

Udbytte: Forståelse for sammenhængen mellem de stillede krav til indeklima og det tilhørende energiforbrug i vores bygninger. Dette gives bl.a. via et nyudviklet ”indeklima-spil”, hvor eleverne i samarbejde skal fungere som styring i en bygning, samt via termografering til at lokalisere kuldebroer eller el-slugende installationer i en bygning.

Maks. antal personer: 30

Tidspunkter for besøget: Aftales med kontaktperson

Besøgets varighed: Ca. 3-4 timer

Mødested: Thomas Manns Vej 23 – nærmere aftale med kontaktperson

Kontaktperson: gymnasieportalen@adm.aau.dk Tine Steen Larsen, Institut for Byggeri, By og Miljø

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Statistiske