Spring til indhold

Fysik - Mikrobiel nedbrydning af beton

Kort beskrivelse af aktiviteten: Beton er et af de mest anvendte byggematerialer og har en lang række fordele. Det har bl.a. en høj mekanisk styrke og lang levetid under de fleste forhold. I visse tekniske systemer er levetiden dog væsentligt forringet, da syredannende mikroorganismer kan være skyld i en nedbrydning af betonen. Dette er særligt et problem i afløbssystemer, gylletanke og på rensningsanlæg, hvor der kan optræde forskellige svovlgasser i atmosfæren. Disse gasser kan omdannes mikrobielt til bl.a. svovlsyre, som efterfølgende opløser visse kalkforbindelser i betonen. I denne aktivitet skal eleverne undersøge nedbrydning af beton fra afløbssystemer. Vi vil hente nogle prøver fra felten og undersøge dem i laboratoriet.

Karakter af besøgets indhold: Kort introduktionsforelæsning (30 minutter) efterfulgt af laboratoriearbejde (4 timer) samt databehandling (resten af dagen)

Faglig relevans: Kemi, matematik, biologi, fysik, samfundsfag (i nævnte rækkefølge)

Nøgleord: Materialekemi, miljøkemi, databehandling, felt- og laboratorieøvelser.

Forventet niveau: Kan tilpasses forskellige niveauer. Emnet vil have størst relevans for 2.g. eller 3.g elever med kemi/biologi/fysik på A/B-niveau.

Forberedelse: Eleverne kan med fordel orientere sig om problemets opståen i denne publikation fra Grundfos ”Svovlbrinte – problemets opståen og løsning”. Vejledning til laboratorieøvelsen vil blive givet på dagen.

Udbytte: Orientering om emnet, samt evt. studiemuligheder på AAU, Byggeri, By og Miljø . Data fra øvelser kan evt. bringes med hjem til efterbehandling.

Maks. antal personer: Laboratoriearbejdet kan udføres af en gruppe á 4-5 elever.

Tidspunkter for besøget:  Aftales med kontaktpersonen.

Besøgets varighed: Hel dag.

Mødested: Aftales med kontaktpersonen.

Kontaktperson: gymnasieportalen@adm.aau.dk  Asbjørn Haaning Nielsen, Institut for Byggeri, By og Miljø

Detaljeret beskrivelse / Bilag:

Den mikrobielle nedbrydning af betonen undersøges ved en række metoder:

  1. Prøver af nedbrudt beton indsamles i felten.
  2. De indsamlede prøver undersøges for pH-værdi ved opslæmning i demineraliseret vand. Der laves en fortyndingsrække og syreindholdet bestemmes.
  3. Den biologiske aktivitet undersøges ved at tilsætte svovlbrintegas til en lukket beholder, hvori betonprøverne opbevares. Efterfølgende måles koncentrationen af svovlbrintegas i luftfasen.
  4. Ud fra den biologiske aktivitet bestemmes mængden af dannet syre.

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Statistiske