AAU Connect

AAU Connect er målrettet erhvervslivet, og har til formål at gøre det lettere at indlede et samarbejde med Aalborg Universitet.

Samarbejde og innovation

Samarbejde og innovation er en del af Aalborg Universitets DNA. Derfor skal det også være let at indlede et samarbejde. Med AAU Connect, vil vi nedbryde barrierer og styrke relationen mellem AAU og omverdenen. Dette gøres ved at skabe nem kontakt til de rette, og dermed skabe det rette match. Hvad enten det er samarbejdsmuligheder, events eller ny forskning fra særlige fagområder, er målet for app’en at gøre AAU endnu mere tilgængelig for omverden.

Det er netop via tæt kontakt til alumner, at universiteter kan skabe nye samarbejder om forskning, uddannelse og innovation.

Med AAU Connect i hånden, får du adgang til AAUs vidensressourcer, som kan hjælpe til at styrke dig og din virksomhed. AAU Connect gør det nemmere for både nye og nuværende samarbejdspartnere at finde den viden, den forsker og det event, der matcher dine interesser.

Som noget nyt, tilbyder AAU Connect nu også en samarbejdsfunktion, der skal gøre det lettere at få overblik over de samarbejdsmuligheder som AAU tilbyder. Gennem en wizard, bliver du guidet til at finde den helt rigtige samarbejdstyper, der matcher dine behov.

I Telenor (både lokalt og globalt) har vi rigtig meget glæde af samarbejdet med studerende og prioriterer det højt. De lærer os meget, og vi giver dem vores praktiske erfaringer. Og for Telenor Danmark er samarbejdet med AAU afgørende for vores forretning. Med AAU Connect har vi fået en intuitiv og simpel platform til, nemt og hurtigt, at skabe forbindelse til studerende, inden for dén type samarbejde, den enkelte leder/team har mulighed for at tilbyde. Så AAU Connect glæder vi os meget til at bruge i de kommende år, og vi tror på, det vil styrke vores fantastiske forbindelse til AAU yderligere.

siger Jacob Axelsen, Global Head of People Development Process ved Telenor

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Statistiske

En unik oplevelse

Med en skræddersyet tilgang til viden, får du vist det der giver mening for lige præcis dig. Alt du skal gøre er at vælge de områder, der interesserer dig, hvorefter indholdet på tværs i app’en matcher dine interesseområder. AAU Connect præsenterer således en unik oplevelse for alle.

Det er da godt nok en vildt god app. Den er let at navigere rundt i, selvom den kan virkelig meget. Og så opfylder den et reelt behov. Tak!

Design thinking

AAU Connect er skabt med begreberne design thinking og co-creation i højsædet. For os er brugerinddragelse helt centralt. AAU Connect er skabt som en løsning på reelle behov hos brugerne, der bl.a. ønsker; en samarbejdsplatform, at sikre ny viden og understøtte digital forestillingskraft. AAU Connect skal skabe værdi i hverdagen og vise hvad AAU kan tilbyde dig.

Nemt, attraktivt og med stor værdi for alle parter.

Giv os feedback

Har du forbedringsforslag til AAU Connect? Så send en mail til app@its.aau.dk