Forskning
Samarbejde
Hurtig omstilling skal øge industriens konkurrenceevne

Hurtig omstilling skal øge industriens konkurrenceevne

Hurtig omstilling, rekonfigurerbare løsninger og nem implementering. Det er afgørende for, at danske industrivirksomheder kan blive endnu mere konkurrencedygtige på det globale marked. AAU-forskere står i spidsen for projektet REKON, der skal udvikle en metode og et sæt værktøjer, som skal bidrage til at reducere time-to-market, udstyrsinvesteringer, udviklingstid og omkostninger samt øge genbrug og udnyttelsesgrad.

- Produktionssystemer, der hurtigt kan omstilles gennem modulære løsninger har stort potentiale i mange forskellige typer af virksomheder. Der er dog et gab mellem modenheden af de metoder, der er udviklet i det akademiske miljø, og de behov der er i industrien. Med projektet får vi mulighed for at modne metoder og afprøve dem i praksis i et bredt udsnit af danske produktionsvirksomheder, der fungerer som vores laboratorier, siger lektor Thomas Ditlev Brunø fra Institut for Materialer og Produktion på Aalborg Universitet.

Projektet er støttet af Industriens Fond og er et samarbejde mellem AAU, SDU, Jönköping University og Teknologisk Institut.

Læs mere om REKON-projektet her.

Verdensmålslogo 8 - Industri, innovation og infrastruktur

kontakt

Thomas Ditlev Brunø
Lektor
Tlf.: 9940 8947
E-mail: tdp@mp.aau.dk