AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Tiltrædelsesforelæsning ved Ole Rahbek

I forbindelse med Ole Rahbeks tiltrædelse som klinisk professor i ortopædi ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Ortopædisk afdeling, Aalborg Universitetshospital, inviterer Klinisk Institut til tiltrædelsesforelæsning med titlen: Prognosticators for Orthopedic Interventions

Tidspunkt

13.12.2019 kl. 14.00 - 15.00

Beskrivelse

Forelæsningen afholdes

Fredag den 13. december kl. 14.00
I Auditoriet, Medicinerhuset

Efter forelæsningen vil der være reception.

 

Prognosticators” er parametre som kan forudsige, hvornår der er behov for ortopædkirurgisk intervention for at undgå senfølger af en sygdom eller komplikationer efter behandlinger. Vi skal ikke se patienten på bestemte tidspunkter, men når det giver mening baseret på evidens. Ole Rahbeks fremtidige forskning vil fokusere på prognostiske værktøjer, som kan optimere fremtidens behandling med skræddersyede forløb for den enkelte patient fremfor standard forløb.

Ole Rahbek tiltrådte 1. oktober 2019 som klinisk professor og specialeansvarlig overlæge i ortopædkirurgi ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital. Han er uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1998, og opnåede ph.d.-grad fra Aarhus Universitet i 2002. I 2009 blev han speciallæge i ortopædisk kirurgi og han har efterfølgende specialiseret sig yderligere i børneortopædi. I 2013 blev Ole Rahbek ansat som overlæge i børneortopædi, Aarhus Universitetshospital. I 2014 arbejdede han i London som Clinical fellow på Great Ormond Street Hospital for Children og Royal London Hospital and Barths Health for at tilegne sig børneortopædiske kompetencer inden for sjældne sygdomme, rekonstruktionskirurgi og hoftelidelser. Siden 2016 har han været driftssansvarlig overlæge for børneortopædi, Aarhus Universitetshospital.

Forskningsområder har gennem seneste år været vækstmodulering med kirurgiske teknikker og avanceret billeddiagnostik inden for blandt andet hoftelidelser. Sideløbende har Ole Rahbek været klinisk lektor og fungeret som vejleder for yngre forskere.

Ole Rahbeks passion og kliniske erfaring inden for børneortopædi skal fremadrettet bruges i forskning til at højne behandlingskvaliteten og gøre behandlingerne mere evidensbaseret. Et fokus er at øge det internationale netværk både klinisk og forskningmæssigt blandt andet ved deltagelse i internationale multicenter studier.

Arrangør

Klinisk Institut, AAU og Aalborg Universitetshospital

Adresse

Medicinerhuset, Mølleparkvej 4, 9000 Aalborg

Gå til arrangementslisten

Alle arrangementer

Se listen