Forskning
Samarbejde

Ph.d. forsvar ved Mathias Brix Danielsen

Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital har den glæde at invitere til ph.d.-forsvar ved læge Mathias Brix Danielsen, Geriatrisk afdeling, som forsvarer ph.d.-afhandlingen: Subkutan væskebehandling af geriatriske patienter

Tidspunkt

19.05.2021 kl. 14.00 - 17.00

Beskrivelse

Ph.d.-forsvaret finder sted

Onsdag d. 19 maj 2021, kl. 14.00

Forsvaret vil blive holdt på engelsk

På grund af Covid-19 vil forsvaret blive hold online via Zoom.
Tilmelding foregår via email til inst.klinisk.phd@dcm.aau.dk

 

Vejledere

Professor Stig Andersen,
Klinisk Institut, Aalborg Universitet
Geriatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Martin Grønbech Jørgensen
Geriatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Klinisk Lektor Jesper Scott Karmisholt,
Klinisk Institut, Aalborg Universitet
Endokrinologisk Afdeling, Aalborg universitetshospital

Klinisk Lektor Jørn Munkhof Møller
Klinisk Institut, Aalborg Universitet
Akut- og Traumecentret, Aalborg universitetshospital

 

Bedømmere

Klinisk Lektor Thomas Jakobsen,
Klinisk Institut, Aalborg Universitet

Professor Shaun T O’Keeffe,
Galway University Hospital

Professor Else Marie Damsgaard,
Aarhus Universitet

 

Om ph.d.-afhandlingen

Dehydrering er en hyppig og potentiel farlig tilstand hos ældre mennesker.

Når den ældre patient har svært ved at drikke nok, gives væske ofte i et klassisk drop på håndryggen (intravenøs væskebehandling). Afhandlingen omhandler en alternativ metode til væskebehandling som foregår igennem maveskinnet (subkutan væskebehandling). Subkutan væskebehandling bruges allerede, men de fleste studier er af ældre dato og har forskellige mangler. Målet med afhandlingen var at prøve at udfylde nogle af disse huller og lave en status over videnskaben indenfor subkutan væske.

Ph.d.-afhandlingen bygger på 3 studier. Det første er en systematisk gennemgang af de tidligere forsøg på området. Det næste studie er et randomiseret forsøg af høj kvalitet på indlagte geriatriske patienter der sammenligner subkutan og intravenøs væskebehandling. Det tredje undersøgte mere præcist, hvad der sker med væsken når man indgiver den igennem maveskinnet ved hjælp af radioisotop.

Afhandlingen fandt moderat grad af evidens for, at subkutan væskebehandling giver færre bivirkninger end intravenøs væskebehandling hos ældre patienter. Ydermere fandt vi at hovedparten af væsken der gives subkutant hurtigt optages, men en lille del efterlades i underhuden og optages noget langsommere.

Afhandlingen konkluderer, at subkutan væskebehandling fortjener at være en tilgængelig metode, der hvor geriatriske patienter behandles. Dette er specielt relevant hos patienter, hvor intravenøs adgang er svært at opnå, eller hvor personalet mangler erfaring i at anlægge intravenøse adgange.

Arrangør

Department of Clinical Medicine, Aalborg University

Adresse

Online via Zoom

Tilmeld dig til

inst.klinisk.phd@dcm.aau.dk

Gå til arrangementslisten

Arrangementer

Se listen