AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Ph.d. forsvar ved Inger Lise Gade

Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital har den glæde at invitere til ph.d.-forsvar ved læge Inger Lise Gade, Klinisk Institut, som forsvarer Ph.d.-afhandlingen: VENOUS THROMBOEMBOLISM IN SOLID AND HEMATOLOGICAL CANCERS - CANCER SPECIFIC FACTORS, TIME SINCE CANCER DIAGNOSIS AND ADDITIONAL CANCER

Tidspunkt

18.01.2019 kl. 14.00 - 17.00

Beskrivelse

Ph.d.-forsvaret finder sted

Fredag den 18. januar 2019 kl. 14.00 

I auditorium A, Forskningens Hus, Aalborg Universitetshospital

Forsvaret er på engelsk.

Efterfølgende vil der være reception. Alle er velkomne.

 

Vejledere                    

Associate Professor Marianne Tang Severinsen
Department of Clinical Medicine
Aalborg University
Denmark

Clinical Professor Søren Risom Kristensen
Department of Clinical Medicine
Aalborg University
Denmark
 

Bedømmere

Dr Alexander (Ander) T Cohen
King´s College Londo
UK

Clinical Professor Henrik Frederiksen
Department of Haematology
Odense Universitetshospital
Denmark

Associate Professor Svend Eggert Jensen (chairman)
Department of Clinical Medicine
Aalborg University
Denmark

 

Om ph.d.-afhandlingen

Venøs tromboemboli (VTE) omfatter blodpropper i kroppens dybe vener samt lunger og er en hyppig sygdom, som medfører betydelig reduktion af livskvalitet og øget dødelighed. Kræftpatienter har særlig høj risiko for VTE, men risikoen varierer betydeligt afhængigt af tid siden kræftdiagnosen og kræftspecifikke faktorer som f.eks. kræfttype og associerede behandlinger.

Det er muligt at forebygge VTE med blodfortyndende behandling, hvilket dog er forbundet med risiko for blødning. Kræftpatienter har betydelig risiko for blødninger også uden blodfortyndende behandling. Forebyggende blodfortyndende behandling skal derfor optimalt set gives til netop de kræftpatienter, som har særlig høj risiko for VTE i netop den periode hvor risikoen for VTE er højest.

Denne ph.d. afhandling omfatter fire epidemiologiske studier af sammenhængen mellem forskellige kræft specifikke faktorer og risiko for VTE. De tre første studier er baseret på en stor Dansk/Norsk kohorte bestående af data fra den danske Kost, Kræft og Helbred kohorte, samt Tromsø studiet og HUNT studiet fra Norge. Det fjerde studie er baseret på nationale danske register data.

Studierne viste sammenfattende at udbredelsen af kræftsygdomme (stadie) var relateret til højere risiko for VTE i nogen kræfttyper, mens det ikke var tilfældet for andre kræfttyper. Risikoen for VTE var generelt høj hos patienter med hæmatologisk kræft, men varierede betydeligt afhængig af type. Ydermere var risikoen for VTE høj i årevis efter kræftdiagnosen for patienter med kronisk lymfatisk leukæmi og myelomatose, mens risikoen for VTE for patienter som overlevede solide kræftformer aftog til baggrundebefolkningens niveau. Risikoen for VTE hos patienter med kronisk lymfatisk var især høj i tilfælde af tidligere VTE og hvis en ny kræfttype blev diagnosticeret.

Disse observationer bidrager til en mere nuanceret forståelse af ætiologien bag VTE hos kræftpatienter. Sammen med yderligere studier kan resultaterne præsenteret i afhandlingen bruges til bedre identifikation af kræftpatienter med gavn af forebyggende behandling til fremtidig reduktion af mortalitet og livskvalitetsforringelse hos kræftpatienter som følge af VTE.

Arrangør

Aalborg Universitet, Klinisk Institut og Aalborg Universitetshospital

Adresse

Forskningens Hus, Sdr. Skovvej 15, 9000 Aalborg

Gå til arrangementslisten

Alle arrangementer

Se listen